Sammenlægning af mén

Sammenlægning af mén

Det er ikke usædvanligt, at man får mere end én skade ved samme ulykke. Da opstår spørgsmålet om, hvordan erstatningen skal udmåles. Udgangspunktet er, at man altid skal have fuld erstatning for sine skader, men omvendt har man heller ikke krav på mere erstatning end det skaderne udmåles til.

Skrevet af advokat Kristine Schmidt Usterud, Ret&Råd København

Selv om man har pådraget sig flere skader ved samme ulykke, skal erstatningen som udgangspunkt udmåles selvstændigt i forhold til hver enkelt skade. Ofte vil det være muligt at udmåle erstatningen for den ene skade før den anden, hvilket for eksempel vil være tilfældet, hvis man skal opereres for den ene af skaderne og ikke for den anden.

Derfor er udgangspunktet altid, at erstatningen udmåles selvstændigt for hver enkelt skade. Dog fraviges dette udgangspunkt i de situationer, hvor det ikke er muligt at adskille skaderne. En sådan situation kan for eksempel opstå, hvis der er flere skader på samme legemsdel, eller hvis skaderne på en anden måde har indflydelse på hinanden. I disse situationer lægger man skaderne sammen og udmåler en samlet erstatning for de samlede skader.

Sammenlægningen

Sammenlægningen sker alt efter om skaderne er uafhængige af hinanden (fuld sammenlægning), forstærker hinanden (højere end sammenlægning) eller har fælles symptomer (mindre end sammenlægning). Vurderingen er et samlet skøn, hvor det samlede funktionsniveau vurderes.

Fordel

En sammenlægning af flere skader kan være en fordel for dig, hvis skaderne hver for sig takseres til et varigt mén på under 5 %. Der skal nemlig først betales erstatning fra din ulykkesforsikring eller fra den ansvarlige skadevolder, hvis der er et varigt mén på 5 % eller mere.

Et konkret eksempel fra en arbejdsskadesag, som netop omhandlede to skader, der blev vurderet samlet:

Der var der tale om to skader, som var anmeldt som erhvervssygdomme;

  1. venstrestridig tennisalbue, som selvstændigt blev vurderet til mindre end 5 % varigt mén
  2. og venstrestridig skuldertendinit (senebetændelse i skulderen), som selvstændigt blev vurderet til et varigt mén på 5 %

Hvis de 2 skader skulle vurderes hver for sig, ville det betyde, at der kun kunne ydes erstatning i forhold til skulderskaden på 5 %. Men da de blev vurderet samlet blev méngraden fastsat til 8 %. Ved afgørelsen lagde myndighederne vægt på, at generne fra skulderen og albuen forstærkede hinanden, fordi der var tale om samme legemsdel, og at der var tale om et vist overlap af symptomer, fordi en del af smerten fra skulderen trak ned i armen og albuen.

I det konkrete eksempel var det til den tilskadekomnes fordel, at skaderne blev vurderet samlet, da det betød en højre erstatning, end hvis skaderne var vurderet hver for sig. Man kan dog også forestille sig situationer, hvor en sammenlægning ikke er til den tilskadekomnes fordel.

Ulempe

Et eksempel på en sag, hvor sammenlægning ikke var til skadelidtes fordel er en sag, hvor skadelidte havde været udsat for en trafikulykke og ved ulykken havde pådraget sig følgende:

  1. Hjernerystelse med symptomer i form af hovedpine og svimmelhed, som selvstændigt blev takseret til et varigt mén på 5 %
  2. Piskesmæld med symptomer i form af nakkesmerter som stråler op i baghovedet, bevægeindskrænkninger og hurtig udtrætning, som selvstændigt blev takseret til et varigt mén på 10 %

Hvis de to skader skulle vurderes hver for sig, ville det varige mén udgøre 15 %, men idet der var et overlap i symptomerne i form af hovedpine, blev det varige mén takseret til 12 %.

Det kan derfor både være en fordel og en ulempe, at det varige mén lægges sammen.

Hvis du har brug for hjælp til at vurdere, om du har fået den rigtige erstatning, er du velkommen til at kontakte advokat Kristine Schmidt Usterud eller din lokale Ret&Råd advokat.

Artiklen er oprindeligt udgivet 04-04-2013