Det vil oftest være en god ide set med en selskabsejers øjne, at ejerandele bestående i anparterne i et ApS og aktierne i et A/S tilhører ejeren som særeje. Selskabsejeren kan endda ifølge selskabets vedtægter eller i ejeraftalen, der er gældende for selskabets ejerkreds, have pligt til at oprette en ægtepagt om særeje for anparterne/aktierne.
Med et særeje holdes anparterne/aktierne og deres værdi ude af delingsformuen og skal dermed ikke deles med anpartshaverens/aktionærens ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller ved dennes død.
Hvad sker der uden et særeje?
Uden et særeje vil anparternes/aktiernes værdi derimod skulle fastsættes enten ved aftale eller en vurdering – og værdien skal indgå i den del af formuen i ægteskabet, der skal deles med ægtefællen (kaldet delingsformuen).
Dette er ofte en besværlig og til tider også en meget konfliktfyldt proces. Måske fordi situationen er økonomisk vanskelig for den af ægtefællerne, der er selskabsejer og kan se ind i en situation, hvor ejerægtefællen skal skaffe et beløb svarende til halvdelen af anparternes/aktiernes værdi.
En værdi, der skal betales enten til ægtefællen i forbindelse med den bodeling, der skal finde sted i forlængelse af en skilsmisse, eller ved død til ægtefællens arvinger, hvor det oftest vil være ægtefællens særbørn, der kræver af få arven efter sin afdøde far eller mor.
For at det kan lade sig gøre, kan selskabsejeren blive nødt til at optage lån for at kunne betale ægtefællen eller dennes arvinger, og hvis det ikke kan lade sig gøre, at sælge sin ejerandel – altså sælge sine anparter/aktier til enten en af de andre selskabsejere eller til tredjemand.
Det vil for den nu tidligere selskabsejer betyde, at vedkommende ikke kun har mistet sin andel af selskabet, men også sit arbejde og indtægtskilde. Og de andre selskabsejere risikerer at skulle købe vedkommendes kapitalandel i selskabet, hvis de ikke i stedet ønsker at få en udefrakommende tredjemand ind i ejerkredsen.
Når vedtægterne ikke bliver overholdt
Det er i hele ejerkredsens interesse, at alle selskabsejerne har deres anparter/aktier som særeje, og at der derfor er en vedtægtsbestemmelse om det.
Det kan have store konsekvenser for den enkelte selskabsejer, den øvrige ejerkreds og selskabet, hvis blot én selskabsejer ikke efterlever en vedtægtsmæssig forpligtelse til at oprette ægtepagt om særeje for sine anparter/aktier.
Også i forholdet mellem ejerne kan det medføre retsvirkninger, hvis en i ejerkredsen ikke efterlever et vedtægtsbestemt krav om særeje. Der vil være tale om en almindelig aftaleretlig misligholdelse, som bør være reguleret i enten selskabets vedtægter eller i ejeraftalen mellem ejerne, og som f.eks. kan bestemme, at den misligholdende part skal acceptere at sælge sin ejerandel til de andre i selskabets ejerkredsen og på nogle særligt favorable vilkår for køber.
Ægtepagt som særeje
Et krav om, at ejerandele skal gøres til særeje, kan fremgå enten ved en bestemmelse i selskabets vedtægter eller i en ejeraftale. Særejet etableres ved oprettelse af en ægtepagt om særeje, der skal oprettes mellem selskabsejeren og dennes ægtefælle. Det kan ske både før ægteskabets indgåelse og efter, det er indgået. En ægtepagt skal tinglyses for at opnå gyldighed.
Der er flere særejetyper, og for at være sikker på, at du vælger det særeje, der er det rigtige for dig og din familie, bør du kontakte en familieadvokat. Familieadvokaten kan rådgive dig om de forskellige typer særejer og hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med de forskellige særejer.
Ligeledes bør du som selskabsejer også overveje, hvad der skal ske i tilfælde af selskabsejerens død. Det kan i mange tilfælde give god mening i et testamente også at tage stilling til, hvem der skal drive selskabet videre, da det også kan have stor betydning for selskabet og dets øvrige ejerkreds.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Lisbeth Darling Wegener på mail: ldw@ret-raad.dk eller mobil: +45 40 59 93 33. Du kan også kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.
Det vil oftest være en god ide set med en selskabsejers øjne, at ejerandele bestående i anparterne i et ApS og aktierne i et A/S tilhører ejeren som særeje. Selskabsejeren kan endda ifølge selskabets vedtægter eller i ejeraftalen, der er gældende for selskabets ejerkreds, være forpligtet til at oprette en ægtepagt om særeje for anparterne/aktierne.
Med et særeje holdes anparterne/aktierne og deres værdi ude af delingsformuen og skal dermed ikke deles med anpartshaverens/aktionærens ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller ved dennes død.
Hvad sker der uden et særeje?
Uden et særeje vil anparternes/aktiernes værdi derimod skulle fastsættes enten ved aftale eller en vurdering – og værdien skal indgå i den del af formuen i ægteskabet, der skal deles med ægtefællen (kaldet delingsformuen).
Dette er ofte en besværlig og til tider også en meget konfliktfyldt proces. Måske fordi situationen er økonomisk vanskelig for den af ægtefællerne, der er selskabsejer og kan se ind i en situation, hvor vedkommende skal udrede et beløb svarende til halvdelen af anparternes/aktiernes værdi.
En værdi, der enten skal betales til ægtefællen i forbindelse med den bodeling, som skal finde sted i forlængelse af en skilsmisse, eller i tilfælde af dødsfald til ægtefællens arvinger, hvor det oftest vil være ægtefællens særbørn, der kræver af få arven efter sin afdøde far eller mor.
For at det kan lade sig gøre, kan selskabsejeren blive nødt til at optage lån for at kunne betale ægtefællen eller dennes arvinger, og hvis det ikke kan lade sig gøre, at sælge sin ejerandel – altså sælge sine anparter/aktier til enten en af de andre selskabsejere eller til tredjemand.
Det vil for den nu tidligere selskabsejer betyde, at vedkommende ikke kun har mistet sin andel af selskabet, men også sit arbejde og indtægtskilde. Og de andre selskabsejere risikerer at skulle købe vedkommendes kapitalandel i selskabet, hvis de ikke i stedet ønsker at få en udefrakommende tredjemand ind i ejerkredsen.
Når vedtægterne ikke bliver overholdt
Det er i hele ejerkredsens interesse, at alle selskabsejerne har deres anparter/aktier som særeje, og at der derfor er en vedtægtsbestemmelse om det.
Det kan have store konsekvenser for både den enkelte selskabsejer selv, den øvrige ejerkreds og selskabet, hvis blot én selskabsejer ikke efterlever en vedtægtsmæssig forpligtelse til at oprette ægtepagt om særeje for sine anparter/aktier.
Også i forholdet mellem ejerne kan det medføre retsvirkninger, hvis en i ejerkredsen ikke efterlever et vedtægtsbestemt krav om særeje. Der vil være tale om en almindelig aftaleretlig misligholdelse, som bør være reguleret i enten selskabets vedtægter eller i ejeraftalen mellem ejerne, og som f.eks. kan bestemme, at den misligholdende part skal acceptere at sælge sin ejerandel til de andre i selskabets ejerkredsen og på nogle særligt favorable vilkår for køber.
Ægtepagt som særeje
Et krav om, at ejerandele skal gøres til særeje, kan fremgå enten ved en bestemmelse i selskabets vedtægter eller i en ejeraftale. Særejet etableres ved oprettelse af en ægtepagt om særeje, der skal oprettes mellem selskabsejeren og dennes ægtefælle. Det kan ske både før ægteskabets indgåelse og efter, det er indgået. En ægtepagt skal tinglyses for at opnå gyldighed.
Der er flere særejetyper, og for at være sikker på, at du vælger det særeje, der er det rigtige for dig og din familie, bør du kontakte en familieadvokat. Familieadvokaten kan rådgive dig om de forskellige typer særejer og hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med de forskellige særejer.
Ligeledes bør du som selskabsejer også overveje, hvad der skal ske i tilfælde af selskabsejerens død. Det kan i mange tilfælde give god mening i et testamente også at tage stilling til, hvem der skal drive selskabet videre, da det også kan have stor betydning for selskabet og dets øvrige ejerkreds.