Registrering i RKI

RKI – også tidligere kaldet ”Ribers” - er Danmarks største register over dårlige betalere. Både offentlige og private virksomheder bruger registreret.

Hvad er RKI?

RKI – også tidligere kaldet ”Ribers” - er Danmarks største register over dårlige betalere. Både offentlige og private virksomheder bruger registreret.

Du kan kun registreres i RKI, fra du er 18 år.

RKI ejes af Experian. Derfor vil du få breve herfra, hvis du registreres i RKI. Af dette brev vil også fremgå, hvordan din registrering kan slettes igen. 

Hvornår kan jeg registreres i RKI?

Der gælder forskellige regler i forhold til, hvornår du kan registreres - alt afhængig af, om det er en privat virksomhed eller en offentlig myndighed, du skylder penge til – og om du skriftligt har anerkendt at skylde pengene eller ej.

Reglerne for registrering findes i Persondatalovens kapitel 5 og 6.

Hvor længe er jeg registreret i RKI?

Udgangspunktet er, at du kun kan være registreret i RKI én gang pr. gældspost – og kun i 5 år – med mindre du betaler gælden.

Er der flere lån hos den samme kreditor – så kan du registreres to gange – én gang pr. gældspost.

Har du derfor været registreret for en gæld i 5 år, kan du ikke blive registreret for den samme gæld igen. Hvis du bliver slettet, før de 5 år er gået, og du ikke har betalt gælden – så kan kravet dog registreres på ny. De 5 år vil da tælle fra første gang, du blev registreret - da registreringens samlede løbetid ikke må overstige 5 år.

Gælden forsvinder ikke efter de 5 år – du skylder stadig penge. Du står bare ikke i RKI for denne gæld mere.

Betaler du hele din gæld, vil du blive slettet. Der er regler for frister for sletning, men oftest vil du blive slettet, så snart RKI modtager oplysning om, at gælden er betalt.

Hvordan ved jeg om jeg er registreret i RKI?

Nogle virksomheder skriver RKI med store bogstaver i deres breve, når de truer med en registrering for et lån, der ikke er afdraget.

Er du i tvivl, om du er registreret i RKI, så kan du tjekke det på denne hjemmeside med dit NemId: https://www.dininfo.dk/

Hvordan klager jeg over en registrering?

Datatilsynet er tilsynsmyndighed for kreditoplysningsbureauer. Du kan derfor klage over en registrering til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K.

Kontakt

Er du i tvivl om din registrering eller har brug for hjælp i forhold til din gæld – så kontakt Ret&Råd Bornholm v. Peter Paldan Sørensen på mail: Bornholm@ret-raad.dk eller pr. tlf. 56 91 11 40