Status på bestemmelse om psykisk vold

Status på bestemmelse om psykisk vold

Den 1. april 2019 trådte straffelovens § 243 om psykisk vold i kraft, og der har siden da været ført en række sager ved domstolene. På den baggrund er det nu muligt af komme med nogle generelle bemærkninger om bestemmelsens anvendelsesområde.

Skrevet af advokat Per Justesen, Ret&Råd København og Gentofte

Retspraksis om psykisk vold 

Domstolene har nu taget stilling til en række sager, hvor der har været rejst tiltale om psykisk vold.

Retspraksis viser, at domstolene dømmer i sager om psykisk vold, men at det kræver, at de forhold, som den forurettede er udsat for, har en vis grovhed, er foregået over nogen tid (få måneder kan være nok) og med en vis hyppighed.

Et eksempel på en fældende dom er Retten i Næstveds dom af 29. november 2019, hvor den tiltalte blev dømt for gennem 6 måneder at have udsat sin samlever for psykisk vold ved blandt andet at have forbudt hende at se sin familie i hjemmet, udtrykke vrede, når hun besøgte sin familie, samt kaldt hende for luder og fed ko.

Som i andre straffesager er der ikke egentlige krav til bevis, og en forklaring fra den forurettede vil kunne være tilstrækkelig. I sagen fra Retten i Næstved, der er nævnt ovenfor, var beviset netop forurettedes forklaring samt beskeder på Messenger.

Bestemmelsens anvendelsesområde

Psykisk vold efter straffelovens § 243 bestå i gentagne gange over en periode at udsætte et medlem af sin hustand for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der samtidig er egnet til utilbørligt at styre forurettede.

Et medlem af hustanden vil typisk være en ægtefælle eller samlever, børn, søskende og tilsvarende. Det er ikke et krav, at handlingen er udøvet i hjemmet.  

Som eksempler på psykisk vold kan nævnes trusler, at forurettede tvinges til at gøre eller tåle noget, forurettede ikke bryder sig om, eller opfatter som uværdigt. Det kan også handle om at få overskredet sine grænser, blive overvåget, være genstand for urimelige beskyldninger eller manipulation.

Det anførte er alene eksempler, og psykisk vold kan også komme til udtryk på andre måder.

Herudover skal den udviste adfærd være egnet til at styre forurettede. Det betyder, at forurettede forhindres i at udfolde sig frit blandet andet ved, at gerningsmanden får en magtposition i forhold til forurettede.

Mistænkt / forurettede – dine muligheder

Sager om psykisk vold behandles som andre straffesager. Er du mistænkt for at have begået psykisk vold har du således mulighed for at få beskikket en forsvarer. Statskassen lægger ud, men bliver du dømt, vil salæret efterfølgende blive opkrævet hos dig.

Er du forurettet, vil du kunne få beskikket en bistandsadvokat til at bistå dig. Det er altid gratis for dig.

Hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Per Justesen, Ret&Råd København og Gentofte, på mail: pju@ret-raad.dk eller telefon: +45 30 59 16 01. Du kan også kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.