Hvad leder du efter?

Ret&Råd A/S

Personskadeerstatning

Som skadelidt vil du som udgangspunkt kunne fremsætte følgende krav på personskadeerstatning:

Del på Linkedin
Skrevet af Brian Bruun Hansen, advokat (H)

Kontakt advokat Brian Bruun Hansen, Advokaterne Ret&Råd København for råd og vejledning hvis du har været udsat for en ulykke eller har lidt et tab på telefon 39 99 01 97 eller bbh@ret-raad.dk

Artiklen er opdateret 9. januar 2024

Personskadeerstatning

Har du været udsat for en ulykke eller på anden måde lidt et tab, kan du kræve din skade og dit tab dækket af den person, der er ansvarlig for ulykken eller tabet.

Erstatningsansvaret

Vi har i dansk ret ikke en samlet lovgivning om erstatningsansvaret. Vores erstatningsret bygger på retsprincipper, der går helt tilbage til romerretten. Formålet med erstatningsretten er at skadelidte kan overføre sit tab til den person, der er ansvarlig for tabet eller ulykken. Skadelidte skal have dækket hele sit tab af skadevolderen. Derimod har vi i dansk ret regler for hvilken erstatning, der skal betales, når der er sket en personskade. Disse regler har vi i erstatningsansvarsloven.Efter erstatningsansvarsloven kan du som skadelidt få dækket en række erstatningsposter som følge af sin personskade.

Svie- og smertegodtgørelse

Som godtgørelse for den umiddelbare gene og smerte du har fra ulykken, vil du kunne kræve et fast beløb i svie og smerte. I 2024 udgør beløbet 230 kr. per dag, du er syg.

Lovens begreb om at være ”syg” dækker over, at du er sygemeldt og undergivet en vis form for lægelig behandling eller genoptræning.
Godtgørelse for svie og smerte er en ikke-økonomisk kompensation – den skal med andre ord ikke kompensere dig for et egentligt økonomisk tab, men blot give dig et “plaster på såret” mens du er syg. Derfor betegnes det også i erstatningsretlig forstand som en “godtgørelse” og ikke som egentlig “erstatning”.

Det kan være svært at afgøre hvornår du er syg i lovens forstand. Det afgørende er ikke hvorvidt du er sengeliggende eller ej, men nærmere hvorvidt du er i stand til at have en nogenlunde normal hverdag.

Hvis du var i arbejde inden ulykken, er det typisk tilstrækkeligt at din læge har sygemeldt dig som værende uarbejdsdygtig. Som oftest ophører retten til svie- og smertegodtgørelse derfor også, når du vender tilbage på arbejde. I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at kravet på svie- og smertegodtgørelse ikke ophører, hvis du f.eks. forsøger at gå tilbage på arbejde, og det ikke lykkes. Du er også berettiget til svie- og smertegodtgørelse hvis du i en periode genoptager arbejdet delvis, f.eks. mens du gradvis vender tilbage til arbejdet efter en ulykke. Her kan der så blive tale om en delvis godtgørelse, da du både er delvis sygemeldt og delvis raskmeldt.For personer, der var arbejdsløse eller selvstændige på skadestidspunktet, er kravene formelt set de samme – i praksis giver det dog anledning til væsentlig flere komplikationer, da det for disse personer er sværere at dokumentere et egentlig sygefravær. Det anbefales i disse tilfælde at have en betydelig mere tæt kontakt til egen læge med kontinuerlige lægeerklæringer om sygemelding.

I 2024 udgøre godtgørelsen kr. 230 (2024-tal) pr. dag du er syg. Godtgørelsen er i loven maksimeret til kr. 88.500 (2024-tal). Det svarer til 384 dage, altså en sygeperiode på ca. 12½ måned.

Herudover ophører retten til svie- og smertegodtgørelse, hvis der forinden fastsættes og udbetales godtgørelse for varigt mén.

I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at kravet på svie- og smertegodtgørelse ikke ophører, hvis du f.eks. forsøger at gå tilbage på arbejde, og det ikke lykkes. Du er også berettiget til godtgørelse for svie- og smertegodtgørelse hvis du i en perioden genoptager arbejdet delvis, f.eks. mens du gradvis vender tilbage til arbejdet efter en ulykke

Godtgørelse for svie og smerte er skattefri. Du bliver således ikke beskattet af udbetalingen. Det gør du til gengæld af renterne fra godtgørelsen.

Godtgørelse for svie og smerte har du mulighed for at sikre mod dine kreditorer. Du kan få oprettet en særlig kreditorbeskyttet konto i din bank, som godtgørelsen kan indsættes på. Hvis du sørger for dette og sørger for ikke at blande godtgørelsen sammen med din øvrige økonomi, er godtgørelsen sikret mod kreditorer og skal heller ikke indgå i bodelingen ved f.eks. skilsmisse.

Der kan desuden ikke foretages reduktion i sociale ydelser som kontanthjælp og dagpenge på grund af udbetalt svie- og smertegodtgørelse. Det kan der imidlertid af renterne fra godtgørelsen.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du lider et indtægtstab på grund af ulykken, vil du have krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i din sygeperiode. Erstatningen beregnes som forskellen på din egentlige indtægt før ulykken (det du ville have tjent, hvis ikke ulykken var indtruffet) og det du modtager i din sygeperiode (f.eks. sygedagpenge, ressourceforløbsydelse m.m.)

Du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ind til det tidspunkt, hvor du kan genoptage dit arbejde i væsentligt samme omfang som før ulykken. Ender ulykken med at du får et varigt erhvervsevnetab, så er du berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ind til det endelige erhvervsevnetab vurderes og der sker en udbetaling.
I en del sager er der tvist om perioden for den tabte arbejdsfortjeneste. Det gælder f.eks. i de sager, hvor du som skadelidt ikke kan genoptage dit arbejde, men må gennemgå en revalidering til anden uddannelse. Spørgsmålet er her ofte, om du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i revalideringsperioden, hvor du modtager undervisning eller uddannelse.
Vestre landsret har vurderet dette i en dom fra 2018 (UfR 2019.328 V). Her blev en skadelidt efter en trafikulykke revalideret til skolelærer for at kunne varetage et arbejde efter ulykken. Skadelidte var før ulykken i lære som tjener. Skadelidte blev tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til afslutningen af revalidering til skolelærer.
Anderledes vurderede Vestre Landsret en anden sag i FED 2013.6 V. Her blev en skadelidt efter en trafikulykke revalideret til kontorassistent. Skadelidte var uddannet som social- og sundhedsassistent, men kunne ikke magte dette arbejde pga ulykken. Landsretten vurderede at skadelidte kunne have påtaget sig andet ufaglært arbejde i stedet for at gennemgå en revalidering. Derfor var skadelidte ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i revalidreingsperioden.

Får du løn under din sygdom, vil du ikke have et indtægtstab og dermed ikke et krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig indkomst på samme vilkår som din arbejdsindtægt.

Behandlings- og medicinudgifter

Du har krav på at få dine behandlingsudgifter som følge af ulykken betalt af skadevolderen (oftest skadevolderens forsikringsselskab)

Har du en ulykkesforsikring, skal du først søge udgifterne dækket fra den. Dækker ulykkesforsikringen ikke (eller dækker den ikke alle behandlinger), kan du rejse kravet (eller det resterende krav) mod skadevolder.

Der erstattes behandlingsudgifter til næsten alle anerkendte behandlingstyper. Det er et krav, at behandlingerne skal være helbredende og ikke ”blot” smertelindrende. Behandlingerne skal altså medvirke til at du får det bedre.

Du kan også rejse krav om at få dækket dine kørselsudgifter til behandling og undersøgelser. Du kan få dækket de faktiske udgifter til offentlig transport eller kørsel i egen bil i henhold til statens takster.

Herudover har du krav på at få dækket medicinudgifter, udgifter til genoptræningsredskaber og støttemidler som f.eks. rollator, hjælpemidler i hjemmet med mere. Det er imidlertid vigtigt at kunne dokumentere de nøjagtige udgifter, så sørg for altid at beholde kvitteringer.

Godtgørelse for varigt mén

Såfremt ulykken medfører permanente skader, som giver gener, smerter, psykiske eftervirkninger eller på anden vis forringer din livskvalitet, vil du have krav på godtgørelse for varigt mén. Godtgørelse for varigt mén beregnes under hensyn til skadens medicinske art og omfang og de forvoldte ulemper i din personlige livsførelse.

Din godtgørelse for varigt mén fastlægges ud fra den vejledende méntabel, som er udarbejdet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Du finder den vejledende méntabel her [www.aes.dk].

Din méngrad angives i %. Godtgørelsen udgør kr. 10.135 (2024-tal) pr. méngrad. Er dit varige mén 10 %, vil du således være berettiget til en godtgørelse for varigt mén på kr. 101.350

Godtgørelse for varigt mén er skattefri. Du bliver således ikke beskattet af udbetalingen. Det gør du til gengæld af renterne fra godtgørelsen.

Godtgørelse for varigt mén kan beskyttes mod dine kreditorer, på samme vilkår som en godtgørelse for svie og smerte.

Erstatning for tab af erhvervsevne

Hvis dine muligheder for fremadrettet at arbejde og opretholde dit hidtidige indtægtsniveau er blevet forringet, vil du kunne få erstatning for tab af erhvervsevne.

Det er ikke en forudsætning, at din aktuelle indtægt er reduceret. Du har f.eks. også krav på erhvervsevnetab, såfremt dine fremtidige avancementsmuligheder er forringede.

Erhvervsevnetabet beregnes i % og dit erhvervsevnetab skal være nedsat minimum 15, før der kan kræves erstatning.

Det er ikke en forudsætning, at din aktuelle indtægt er reduceret. Du har f.eks. også krav på erhvervsevnetab, såfremt dine fremtidige avancementsmuligheder er forringede. Erhvervsevnetabet beregnes i % og dit erhvervsevnetab skal være nedsat minimum 15, før der kan kræves erstatning.

Erstatningen beregnes ved at gange din årsløn med erhvervsevnetabsprocenten og faktor 10. Tjente du kr. 300.000 i 12 måneder før ulykken og er din erhvervsevnetabsprocent fastsat til 25%, udgør erhvervsevnetabserstatningen kr. 750.000.

Udbetales erstatning for tab af erhvervsevne som et engangsbeløb, er den skattefri. Du bliver således ikke beskattet af udbetalingen. Det gør du til gengæld af renterne fra erstatningen.

Erstatning for erhvervsevnetab kan beskyttes mod dine kreditorer, på samme vilkår som en godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for varigt mén.

Ved dødsfald

Ender en ulykke med et dødsfald, kan de efterlevende kræve erstatning for rimelige udgifter til begravelse. Ægtefællen eller en samlever kan i stedet kræve et overgangsbeløb på kr. 191.000 (2024-tal).

Desuden kan afdødes ægtefælle eller samlever kræve forsørgertabserstatning.

Forsørgertabserstatning til afdødes ægtefælle eller samlever udgør 30 % af den erstatning, som afdøde ville have kunne opnå ved et erhvervsevnetab på 100 %.

Endelig kan afdødes børn kræve erstatning for tab af forsørger. Erstatningen fastsættes til et beløb, der svarer til summen af de bidrag til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt, hvis afdøde havde være bidragspligtig efter lov om børns forsørgelse (normalbidraget). Hvis afdøde var eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100%.

Forfatter

Brian Bruun Hansen
Advokat (H)
+45 39 99 01 97

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Samtykke*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.