Persondata GDPR arbejdspladsen

Persondata på arbejdspladsen

Kan en arbejdsgiver nægte at give f.eks. lønoplysninger om ansatte til en fagforening?

Nej, ikke hvis de ansatte er omfattet af en overenskomst. Hvis de ansatte er medlem er en overenskomst, så er det en retlig forpligtelse, der følger af persondataforordningens artikel 6 stk. 1 c og/eller kontrakt artikel 6 stk. 1 b.

Men hvad med de ansatte, som også arbejder i virksomheden, men ikke er organiserede i den pågældende fagforening? Skal de finde sig i, at f.eks. deres lønoplysninger også udleveres til den pågældende fagforening, når de ikke er medlemmer af fagforeningen?

Der kan ikke svares helt ja eller nej.

Det vil være interesseafvejningsreglen i Persondataforordningens artikel 6 stk. 1 f, der skal anvendes.

Det vil sige om svaret bliver ja, afhænger af om

  1. konsekvenserne for de ikke-organiserede ansatte er lave i forhold til fagforeningens interesse i at kunne have et ordentligt løn-sammenligningsmateriale til brug for fagforeningens arbejde for deres medlemmer,
  2. de ikke-organiserede ansatte informeres om videregivelsen af deres lønoplysninger til fagforeningen og
  3. de ikke-organiserede arbejdstagere får mulighed for at protestere imod videregivelsen af deres lønoplysninger.

Denne artikel er skrevet af advokat Wivi H. Larsen ved Ret&Råd Glostrup. Har du brug for hjælp er du velkommen til at kontakte Wivi, eller finde din lokale Ret&Råd erhvervsadvokat på vores hjemmeside.

Læs flere af Wivis artikler om persondata: