Nyhedsbreve fra Fødevarestyrelsen

Vidste du, at som indehaver eller ansvarlig for en fødevarevirksomhed, skal du holde dig opdateret med Fødevarestyrelsens meddelelser om fx tilbagetrukne varer.

Fødevarestyrelsen sender dagligt rigtig mange meddelelser ud til et stort antal mennesker og virksomheder. Det kan fx være nyhedsmails om visse fødevarer der trækkes tilbage, af den ene eller anden årsag. Se et eksempel på et nyhedsbrev fra Miljø- og Fødevareministeriet HER.

Det er jo ikke så skræmmende, hvis en fødevare kaldes tilbage fordi der er afvigende lugt i produktet.

Men hvis din virksomhed videresælger et produkt, som Fødevarestyrelsen har kaldt tilbage fordi der fx er fundet spor af listeria, salmonella eller campylobacter i produktet og du ikke har set det, så er det straks værre.

Hvem bærer så ansvaret hvis dine kunder bliver syge, producenten eller dig?

Som virksomhedsejer er det ikke altid man har tid til at tjekke mails og nyhedsbreve, og derfor vil man ikke hver gang få set de omtalte mails fra Fødevarestyrelsen.

Det er dog en rigtig fornuftig ting at gøre, således at du hele tiden er sikker på, at du overholder fødevarelovgivningen.

Det er i sidste ende DIG som ejer, der er ansvarlig for, at de produkter du sælger, ikke er til fare for forbrugerens sundhed og helbred.

Hvis du skal bruge hjælp til, at navigere rundt i den yderst komplicerede fødevarelovgivning, således du kan sove trygt om natten, så kontakt os gerne, så vi kan give dig nogle gode råd, tips og vejledning om, hvordan DU sikrer at din virksomhed ikke ender om med både bøde og sur smiley.

Ring til Ret&Råd Glostrup på tlf. 43 43 43 61, eller send os en mail på glostrup@ret-raad.dk.