Emner:

Ægtefælleskifteloven

Den 1. marts 2012 trådte ægtefælleskifteloven i kraft. Reglerne afløste den såkaldte fællesboskiftelov fra 1874. Loven finder anvendelse på sager, hvor anmodning om separation/skilsmisse indgives efter 1. marts 2012.

Baggrunden for reglernes ændring var navnlig den kritik, der var af, at de høje retsafgifter og den lange sagsbehandlingstid ved skifteretterne afholdte de fleste ægtefæller fra at anmode skifteretten om bistand i forbindelse med bodeling. 
Et andet problem, der viste sig i forbindelse med finanskrisen, var dog også, at skifteretten ikke efter de tidligere regler var kompetent til at behandle sager, hvor begge parters bodele (opgørelsen af aktiver og passiver) var negative – altså hvor begge ægtefæller havde såkaldte insolvente bodele.

Der hvor reglerne har betydning er altså, hvis I ikke kan blive enige om bodelingen.

Ønsket med reglerne var således at forbedre ægtefællers mulighed for offentlig bistand i forbindelse med bodeling i anledning af separation eller skilsmisse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at loven alene vedrører de processuelle regler (de formelle regler) - altså reglerne om, hvorledes bodelingen skal finde sted.
De materielle regler f.eks. reglen om ligedeling, reglen om skævdeling ved kortvarige ægteskaber etc. ændres ikke ved loven. Disse regler ændres dog ved den nye lov om ægteskabets retsvirkninger som træder i kraft 1. januar 2018.

Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at reglerne naturligvis ikke ændrer i muligheden for, at I fortsat vil kunne foretage bodelingen i privat regi (uden rettens indblanding) - såvel med som uden advokatbistand.

Der hvor reglerne har betydning er altså, hvis I ikke kan blive enige om bodelingen.

Ægtefælleskifteloven fra 2012 medførte bl.a. følgende ændringer:

Tidspunktet for delingsformuens ophør (ophørsdagen) rykkes frem til det tidspunkt, hvor Statsforvaltningen modtager anmodningen om separation/skilsmisse- modsat før, hvor det var tidspunktet for separations/skilsmisse bevillingen/dommen der er afgørende. Ophørsdagen har betydning for, hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i bodelingen.


Skifteretten vil fremover kunne bistå også selv om begge bodele er negative

  • Der vil med reglerne være mulighed for at begrænse anmodningen om offentligt skifte til kun at vedrøre en del af bodelingen (partielt skifte) eller til enkelte aktiver/passiver (enkeltspørgsmål)
  • Spørgsmålet om, hvorvidt en af jer skal yde en anden en såkaldt særejekompensation (§ 56 kompensation) skal fremover behandles af skifteretten. Efter tidligere regler behandledes spørgsmålet, som et vilkår i forbindelse med separationen/skilsmissen.
  • Med loven indføres begrebet ”en autoriseret bobehandler”. Ønsket hermed er, at bobehandleren skal virke som skifterettens forlængede arm i bodelingssager (tilsvarende bobestyreren i dødsboer). Ønsket er at fremme sagsbehandlingstiden.
  • Retsafgiften ved offentlige skifter begrænses, således at den der anmoder om skifterettens bistand skal betale en grundafgift på 400 kr. Hvis skifteretten henviser sagen til en bobehandler, skal der betales en yderligere skifteafgift på 0,5% af boets formuemasse, dog højst 10.000 kr. (Der skal dog betales almindelig retsafgift ved skifterettens behandling af enkelttvister og ved behandlingen af indsigelser over boopgørelsen.)

Artiklen er oprindeligt bragt d. 08-12-2014