Nedsæt beskatningen af fri bil

Nedsæt eller fjern beskatningen af fri bil.

Denne artikel er til dig, der ikke kører så meget for firmaet, men kører rigtig meget privat.

Skrevet af advokat Lars Ole Jensen, Ret&Råd Advokater Glostrup

Er du interesseret i at vide mere om løsningen og skal vi regne den ud for dig, så kontakt advokat Lars Ole Jensen ved Ret&Råd i Glostrup på telefon: 46 30 46 76 eller pr. e-mail: LOJ@ret-raad.dk for et møde.

Du kører måske endda så meget privat, at firmaet ikke vil stille en fri bil til rådighed?

Hvis man har et meget stort privat kørselsbehov, det kan være til fritidsinteresser eller bilferie igennem Europa, så kan man faktisk tage alle disse private biludgifter og modregne i beskatningen af den frie bil, man har fået stillet til rådighed af sin arbejdsplads.

Den eneste ulempe ved ordningen er, at når man har fri bil, kan man ikke samtidig få befordringsfradrag eller skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i forbindelse med arbejdet. Men arbejdspladsen kan naturligvis have en kundebil, man kan tage fra arbejdspladsen og ud til kunderne og tilbage til arbejdspladsen igen. Det vil ikke have indflydelse på denne skattemodel. 

Kan man ikke forhandle sig frem til en fri bil oveni sin løn, kan man tilbyde at gå ned i løn svarende til den udgift virksomheden vil have ved f.eks. at lease en bil som i eksemplet nedenfor. Så er lønudgiften status quo for virksomheden. 

Beskatningen af en fri bil

Som reglerne er p.t. beskattes man af, nyvognsprisen i de første 3 år med 25% af værdien op til 300.000 kr. og 20% af resten. Dog beregnes der som minimum skat af 160.000 kr. også selvom virksomheden har købt en lille bybil til 75.000 kr. 

Køber virksomheden en brugt bil, der er mere end 3 år gammel, beskattes medarbejderen kun af 75% af nyvognsprisen. 

Oveni bilens værdi lægges et miljøtillæg på 150% af ejerafgiften (for ældre biler vægtafgiften).

Lad os lave et eksempel: 

Beskatningsgrundlaget for en Peugeot 5008 med laveste udstyr er 302.116 kr. x 25% = 75.529 kr. og med en  ejerafgift på 3.240 kr. giver det et miljøtillæg på 4.860 kr., hvorefter medarbejderen der får bilen stillet til rådighed skal beskattes af 80.389 kr. (værdi af fri bil) og indberettet af arbejdsgiveren. 

Når samme bil er 3 år gammel ved aftalens indgåelse, uanset km.stand, falder beskatningen til (302.116 x 75%) x 25% + miljøtillæg = 61.506,75, som medarbejderen skal beskattes af.

Lad os nu antage at medarbejderen selv har købt en Peugeot 5008, som i eksemplet og vedkommende kørte 30.000 km. pr. år (af ca. 9,5 kr./ltr.) vil det give 15.405, forsikring 8.800, ejerafgiften 3.240, service 5.000, dæk 6.000 og autovask hver uge af 100 kr. giver 5.200 = årlige udgifter på 43.645 kr. 
Så ville det jo være fantastisk, hvis man i stedet kunne aftale med sin arbejdsgiver, at arbejdsgiver leasede en Peugeot 5008 og i stedet for at blive beskattet af 80.389 kr. kunne man modregne sine normale private årlige udgifter på 43.645 kr. og kun blive beskattet af differencen på 36.744 kr. og var bilen i eks. 3 år gammel jf. ovenfor ville man blive beskattet af 17.861,75 kr. 

Og det kan du med vores skattemodel.

I eksemplet bliver beskatningen af fri bil mere end halveret. Er dine private udgifter i dag endnu større end eksemplet, vil beskatningen blive mindre. Og tager man en billigere bil, f.eks. en bil til ca. 160.000 kr. i beskatningsgrundlag, bliver værdien af fri bil 40.000 med tillæg af miljøtillæg, så man vil reelt med samme udgiftsniveau stort set fjerne beskatningen af fri bil. Man kan dog ikke skabe sig et fradrag. 

Ordningen er derfor mest optimal, når ens private kørselsudgifter (ved brugen af en leaset bil via jobbet, vil udgøre lidt mindre end beskatningen bliver beregnet af firmabilen). Og der er minimale øgede udgifter til firmaet til administration og indberetning af personalegodet.

Vi garanterer naturligvis ikke at skattereglerne forbliver uændret, men vi garanterer at vores skattemodel er 100% i overensstemmelse med skattereglerne i dag.

Vi rådgiver gerne i forbindelse med kontrakterne, både leasingaftalen og ansættelseskontrakten, ligesom vi anbefaler et bindende svar fra Skattestyrelsen på lige netop din version af skattemodellen.

}