Nabo vinder sag om sortglaseret tegltag

Højesteret har den 16. januar 2018 taget stilling til det principielle naboretlige spørgsmål om, hvor meget en nabo skal tåle efter en ændring på et eksisterende forhold.

Konkret handler sagen om, at et ægtepar i 2005 fik lagt nyt glaseret tegltag på deres villa i en forstad til Aarhus. Den hidtidige tagbeklædning havde været matte tagsten. Naboen klagede umiddelbart ikke over, at der var genskinsgener på hendes ejendom. Det var først i 2012, at naboen rettede henvendelse til naboen og kommunen. Kommunen afviste imidlertid naboens klage, idet der i området hvor ejendommene var beliggende ikke var nogle begrænsninger på valget af tagbeklædningen. Der var ikke lavet regler om tagbeklædningen i kommunal- eller lokalplanen for det givne område.

Naboen var således nød til at anlægge civil retssag mod naboerne for at få rettens stillingtagen til, om naboen skulle tåle genskinsgenerne fra det glaserede tegltag.

Naboen fik medhold i både Byret og Landsret.

Højesteret når frem til samme resultat og slår i dommen fast at; ”en ejer af en fast ejendom kan tilpligtes at fjerne varige naboulemper, i det omfang ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling på det ulempeforvoldende område. Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. Ved denne vurdering må der tillige tages hensyn til eventuel offentligretlig regulering af den ulempeforvoldende virksomhed.

Der er ikke i offentligretlige forskrifter nogen regulering af anvendelsen af glaserede tagsten i det område, hvor parternes huse er beliggende, og Højesteret finder, at det ikke kan tillægges betydning, at Aarhus Kommune for andre boligområder har fastsat begrænsninger for anvendelsen af glaserede tagsten.

Herefter og af de grunde, der er anført af byretten og tiltrådt af landsretten, finder Højesteret, at genskinsgenerne fra den del af A og Bs glaserede tegltag, som vender mod Cs ejendom, efter en samlet vurdering må anses for at overskride den naboretlige tålegrænse.”

Højesteret fandt endvidere ikke at naboen havde udvist passivitet, selvom der var gået næsten 7 år fra tagets opførelse til hun klagede over genskinsgenerne.

Dommen har stor betydning i forhold til en række andre lignende sager, som har afventet Højesterets dom, ligesom sagen kan have stor betydning for ejendomsejeren, der enten lige har fået lagt et glaseret tegltag eller har planer om at få lagt glaseret tegltag på deres ejendom. Hvis du planlægger at få lagt glaseret tegltag, så er det vigtigt, at du får lavet en konkret vurdering af hvilke genskær der måtte ramme din nabo. Genskæret må ikke give naboen væsentlige gener i deres ejendom.

Hvis du er nabo til en ejendom, der har fået lagt glaseret tegltag og det har medført væsentlige genskinsgener for dig, har du med Højesterets dom fra i dag muligvis en mulighed for at få naboen til at fjerne genskinsgenerne.

Det vil altid komme an på en konkret vurdering, om et glaseret tegltag giver væsentlige genskinsgener, der kan medføre, at genskinsgenerne skal fjernes. Såfremt du selv har en ejendom med glaseret tegltag eller du er nabo til en ejendom med glaseret tegltag kan jeg anbefale, at du tager fat på din lokale Ret&Råd advokat, for at få en vurdering af din konkrete situation.