Når den ansatte misbruger informationer ved jobskifte

Det kan blive dyrt for en ansat at kopiere mails, dokumenter eller kundelister på et usb-stik, hvis oplysningerne skal bruges i et nyt job. Har den ansatte opnået indsigt i en virksomhed, der ikke er alment tilgængelige for offentligheden – kan det være en overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder.

Forretningshemmeligheder

Forretningshemmeligheder er ikke blot opfindelser, men det kan også være; kundelister, interne prisoplysninger, markedsføringsstrategi, rabataftaler etc.

Frem til den 9. juni 2018 fandtes bestemmelsen om en ansats loyale adfærd i markedsføringslovens § 23, men den bestemmelse har nu i stedet fået sin helt egen lov nemlig lov om forretningshemmeligheder. Forbuddet fremgår af lovens § 4.

Forbud mod at udnytte en indsigt, der ikke er alment kendt, gælder både hvis den ansatte tiltræder en stilling hos en anden arbejdsgiver – men også den situation, at den ansatte begynder selvstændig virksomhed.

Vestre landsret har i foråret 2018 taget stilling til en tidligere revisors illoyale opførelse herunder uberettiget udnyttelse af ”insider viden”.

Revisorsagen

Den pågældende arbejdede som revisor og havde hverken kunde- eller konkurrenceklausul. Revisoren valgte at opsige sin stilling for at starte egen revisionsvirksomhed.

Revisoren skrev ud til hans tidligere arbejdsgivers kunder og oplyste i sin henvendelse, at han havde startet egen virksomhed, og at kunderne efter hans opfattelse havde betalt alt for meget for revisionsarbejdet. Sjovt nok, kunne han samtidig tilbyde arbejdet udført til en væsentlig lavere pris på mindst 30 pct.

Ikke overraskende syntes hans tidligere arbejdsgiver bestemt ikke om revisorens henvendelser, og arbejdsgiveren anlagde derfor sag mod revisoren.

Grov og illoyal opførsel

Landsretten nåede frem til, at revisoren med sine henvendelser til kunderne havde udnyttet sin viden fra sin ansættelse i revisionsfirmaet. Derudover havde revisoren talt nedsættende om revisionsfirmaet med det formål at tage kunderne med over til sig selv. Det var både groft og illoyalt adfærd og i strid med den dagældende bestemmelse i markedsføringslovens § 19.

Landsretten valgte derfor at tilkende revisionsfirmaet en skønsmæssig erstatning på kr.  30.000,- da revisionsfirmaet ikke havde fremlagt dokumentation for et egentligt tab.

Konklusion

Det er min vurdering, at landsretten ville være nået til samme resultat efter den nye lov om forretningshemmeligheder.

Kundeklausul kan være en løsning

Hvis en virksomhed vil undgå, at tidligere ansatte vil forsøge at stjæle virksomheden kunder – er man nødt til at indsætte en kundeklausul i den pågældende medarbejders ansættelseskontrakt. I så fald skal man være opmærksom på de regler, der gælder om formulering, kompensation etc.