Min ekssamlever vil ikke være med til at sælge huset – hvad gør jeg?

Det har måske været svært at nå frem til beslutningen, men nu er du nået til en afklaring. Samlivet med din kæreste skal være slut. I har ejet et hus sammen, og det står klart at ingen af jer vil eller kan overtage huset eller lejligheden. Der er bare et problem; din kæreste vil ikke være med til at sælge jeres bolig. Jeres kommunikation er dårlig. Tiden går. Du er måske allerede flyttet i en ny bolig. Hvad gør du?

Når man levet sammen som ugift par er udgangspunktet, at hver part tager sin egen formue og sin egen gæld med ud af forholdet. Fælles formue og fælles gæld skal deles i det forhold, som man ejer det – f.eks. med halvdelen hver.

Nogle ugifte par har – mens de stadig var gode venner – lavet en såkaldt samejekontrakt. Samejekontrakten regulerer, hvordan de skal forholde sig, hvis parterne går fra hinanden. F.eks. vil der være en bestemmelse om opsigelse af samejet, en frist for parterne til at meddele, om de hver især ønsker at overtage boligen, en pligt til at medvirke til salg osv.

Hvis man ikke har lavet en samejekontrakt – og man ikke kan nå til en forligsmæssig løsning - er der i visse tilfælde mulighed for at få hjælp fra Skifteretten. Det afgørende er her, om der er tale om deling af et bo, dvs. om mere end et aktiv. Det kan f.eks. være, at det ugifte par ejer et hus, en bil og en bankkonto med halvdelen hver, og at de ikke kan blive enige om at dele nogen af tingene uden hjælp. I sådan et tilfælde kan parterne anmode Skifteretten om hjælp til deling af boet. Skifteretten kan så udpege en bobehandler som laver et forslag til, hvordan aktiverne skal sælges. Hvis én af parterne ikke vil medvirke til salg af boligen (men på den anden side heller ikke kan/vil overtage boligen selv) kan Skifteretten afsige kendelse om, at bobehandleren skal sælge boligen bedst muligt. Bobehandleren kan så kontakte en mægler og bede den pågældende sælge boligen. 

Hvis derimod der kun er tale om, at det ugifte par ejer en enkelt formuegenstand som f.eks. en bolig med halvdelen hver, kan man ikke få udpeget en bobehandler til at hjælpe. Man må i stedet anlægge en retssag. Under retssagen kan man nedlægge en påstand om, at man ønsker den anden part dømt til at medvirke til salg af boligen, f.eks. ved at underskrive på kommisionsaftale og senere købsaftale og tinglysning af overdragelse af boligen. Hvis den anden part bliver dømt – men fortsat ikke medvirker – kan fogeden underskrive i stedet.

Det er svært at forestille sig, at et par der har levet sammen kan nå til et punkt, hvor det er nødvendigt at anlægge retssager for at få sat gang i salg af en bolig, når det er åbenlyst, at ingen af dem skal beholde den. Der er imidlertid forskellige forhold, der kan motivere en part til at forholde sig passivt overfor et salg.

Det er svært at forestille sig, at et par der har levet sammen kan nå til et punkt, hvor det er nødvendigt at anlægge retssager for at få sat gang i salg af en bolig, når det er åbenlyst, at ingen af dem skal beholde den. Der er imidlertid forskellige forhold, der kan motivere en part til at forholde sig passivt overfor et salg.

Et af problemerne er, at begge parter hæfter for gælden og bør indbetale sin del af terminsydelse, banklån, ejendomsskat, husforsikring osv. – men det er måske kun den ene af parterne, der nyder godt af at bo i boligen efter samlivsophævelsen. Det er i sådanne tilfælde vigtigt at få undersøgt hos advokat, om der er mulighed for at rejse krav om ”husleje” hos den af parterne, der har haft fordel af at bo i boligen indtil den bliver solgt.

I andre tilfælde sidder den ene part tilbage i boligen og betaler alle udgifter alene, fordi den anden part er flyttet og ikke mener at have råd til at bidrage. Der går måske flere år før boligen er solgt. Det rejser spørgsmålet, om terminer, ejendomsskatter osv. skal godtgøres inden overskud deles, og om det er rimeligt, at den fraflyttede part skal have ret til at fratrække hele rentefradraget skattemæssigt, når vedkommende intet har betalt. SKAT lader skattefradraget fordele med halvdelen til hver, når parterne ejer boligen med halvdelen hver. Også her kan der være grund til at rådføre sig med en advokat, for at få undersøgt om der er mulighed for at kræve kompensation hos den fraflyttede ægtefælle.

Når boligen er solgt

Når boligen engang er solgt skal værdien deles i det forhold som de samlevende ejede boligen i – f.eks. med halvdelen hver. Men hvad nu hvis der var et underskud? Hvis der efter salget er en gæld til realkreditselskabet eller banken, som parret hæfter for i fællesskab, har man ikke et egentligt krav på at gælden bliver delt op i to lån. Det kan dog være en god ide at forsøge at forhandle sig frem til dette, såfremt man gerne vil lave hver sin afdragsordning og gerne hver især vil kunne fratrække renter skattemæssigt. 

Har du svært ved at komme videre med et salg af jeres fælles bolig efter en samlivsophævelse kan du kontakte en af Ret&Råds advokater for at få et godt råd om, hvordan du er stillet og hvordan du bedst håndterer situationen netop nu. Det er måske afgørende for din nye privatøkonomi.