Hvornår er sagsbehandlingen for lang?

Hvornår er en offentlig myndigheds sagsbehandling urimelig lang?

Medierne har fornyligt omtalt de meget langvarige og årelange retssager, som Skattestyrelsen har ført og fører mod bl.a. virksomheder som ECCO og ØK. Der kan derfor være god grund til at se på, hvad der gælder af regler om forvaltningens og domstolenes sagsbehandlingstider.

Skrevet af erhversvadvokat Steen Petersen, Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve

Medierne har for nylig omtalt de meget langvarige og årelange retssager, som Skattestyrelsen har ført og fører mod bl.a. virksomheder som ECCO og ØK. Der kan derfor være god grund til at se på, hvad der gælder af regler om forvaltningens og domstolenes sagsbehandlingstider.

1.

Folketingets Ombudsmand oplyser på sin hjemmeside den 25.2.2020, at der ikke i forvaltningsloven eller i anden lovgivning er fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. 

Spørgsmålet om, hvornår en myn­dighed har brugt for lang tid på at behandle en sag, beror derfor – hvis der ikke er fastsat særregler om det – på en konkret vurdering.

Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige for­valt­ning altid skal behandles inden for rimelig tid. God, effektiv, høflig og hurtig betjening af borgere og virksomheder skal altid være i fokus og endemålet.

Det kan tilføjes, at visse afgørelser af fx bebyrdende eller begunstigende karakter ikke kan tåle ”smøl” og en sagsbehandlingstid, hvor borgere og erhvervsvirksomheder i årevis er henvist til ah svæve i uvished om deres endelige retstilling.

2.

Ved vurderingen af, om sagsbehandlingstiden er rimelig, ser man bl.a. på:

  • Sagens karakter
  • Omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage
  • De løbende ekspeditioner i sagen
  • Den sædvanlige sagsbehandlingstid for sagstypen
  • Myndighedens eventuelle udmeldinger om en forventet sagsbehandlingstid
  • Sagens faktiske og retlige kompleksitet
  • Om sagen giver anledning til principielle overvejelser
  • Om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.
  • Hastværk er lastværk.
  • “ døde perioder”

3.

Disse synspunkter skal kombineres med den betydelige beskyttelse, der ligger i Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tillægsprotokoller og dynamisk konventionsdomme fra Strasbourg- Domstolen(EMD).

Den 1.7.1992 blev EMRK med tillægsprotokoller og dynamiske domme fra EMD ved lov gjort til en væsentlig bestanddel af al dansk ret. 

Også erhvervslivet er beskyttet under EMRK.

Se min artikel her.

Konventionskomplekset har i dag en næsten quasi - forfatningsretlig status. Retskildemæssigt ligger EMRK med tillægsprotokoller således på 2. pladsen efter Grundloven, mens al anden lovgivning kommer på 3. pladsen.

Læs min artikel om, ar menneskerettighedskrænkelser skal afgøres i Danmark

Det betyder, at et hvilket som helst relevant retsområde fra A til Å kan indeholde et eller flere vigtige EMRK - aspekter, som med fordel kan og skal inddrages til borgernes og virksomhedernes fordel.

Enhver borger og erhvervsdrivende virksomhed kan - mest optimalt med bistand af professionel og sagkyndig advokat - påberåbe sig EMRK- krænkelser direkte over for fx kommuner, regioner, ministerier samt Staten.

4.

En myndighed skal også iagttage god forvaltningsskik og regler om høflig borgerbetjening.

Se dette link. 

5.

Afhængig af art og omfang af en konkret myndigheds sags indhold kan en urimelig lang ventetid uden en realitetsafgørelse medføre en betydelig - økonomisk og ikke økonomisk - belastning for dem, der venter på en afgørelse af betydning for deres privatliv og erhvervsliv.

Dette gælder ikke mindst i 2020 under coronapandemien, hvor myndighedernes endelige svar på de mange virksomheders ansøgninger om udbetalinger under coronahjælpepakkerne kan betyde alt for fremtidig drift.

For lang sagsbehandlingstid og dermed stærkt forsinket udbetaling af coronakompensation kan under COVID -19 pandemien betyde konkurs for de ansøgende virksomheder, hvor driften ikke kan betale de faste udgifter mv.

Det gælder også, hvis det offentliges afgørelser er bebyrdende fx i form af et afslag på førtidspension eller begunstigede fx i form af en byggetilladelse og en dispensation.

6.

Vi har nylig set, at Eccos skattesag med endelig frifindelse, tog cirka 14 år i det administrative klagesystem inkl. sagsbehandling hos domstolene. 

5.110 dage er alt for længe at vente for en erhvervsvirksomhed på at få endelig afklaring af virksomhedens endelige retsstilling.

Det samme gælder for private borgeres skattesager.

7.

Årsagerne til den lange sagsbehandlingstid kan være mange. De stridende parter i en retssag har ganske vist rådighed over civilprocessen, det såkaldte forhandlingsprincip. Men domstolene har en selvstændig forpligtelse til at sørge for, at alle retssager fremmes til endelig dom inden for en rimelig tid. Ellers kan der krænke EMRK artikel 6, der stiller krav om en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid, se også EMRK artikel 13.

Se domstolenes hjemmesider om alle parters incl. domstolenes pligt til sikring af civile sagers behørige fremdrift.

“Døde perioder” uden aktivitet er stærkt kritisable, og den samlede sagsbehandlingstid kan derfor krænke EMRK artikel 6, jf. artikel 13 og principperne i artikel 41.

I særlig langvarige retssager er der adgang til at klage til Strasbourg - Domstolen, selvom den danske retssag ikke er afsluttet med endelig dom endnu.

8.

Den angst, frustration, stress og følelse af uvished og uretfærdighed, som både privatpersoner og erhvervsdrivende virksomheder rammes af vedvarende pga. en urimelig lang sagsbehandlingstid, og som ikke kan bebrejdes parterne, kan efter de konkrete omstændigheder medføre et offentligretligt erstatningsansvar for den konkrete offentlige myndighed og domstol og erstatning for både økonomiske og ikke økonomiske tab(tort).

9.

EU Charteret om beskyttelse af grundlæggende rettigheder (EUC) indeholder lignende bestemmelser om urimelig lang sagsbehandlingstid, indgreb i privat- familieliv og hjem samt ejendomsrettigheder.

10.

Ombudsmanden kan kritisere og henstille til en myndighed om at rette op på smøl, ophobede sagsbunker og mangelfuld tilførsel af ressourcer.

Men ombudsmanden træder normalt først i aktion, når der foreligger en endelig afgørelse, der ikke længere kan påklages og indbringes for en administrativ myndighed og en domstol.

11.

Se som eksempel for lang sagsbehandlingstid i det offentlige omtalen den 25.2.2020 på ombudsmandens hjemmeside om cirka 5 års sagsbehandlingstid i Skatteankestyrelsen:

To borgere måtte vente i mere end 5 år på en afgørelse fra Skatteankestyrelsen. En tredje borger måtte vente i næsten 4 år.

”Det er en uacceptabel lang sagsbehandlingstid,” siger Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, efter at have behandlet de tre borgeres klager. Han lægger vægt på bl.a., at sagerne lå stille i Skatteankestyrelsen i op til 5 år (“døde perioder”).

Den ene sag angik en mand, der var utilfreds med sin ejendomsvurdering. Han havde forgæves bedt Skattestyrelsen om at genoptage vurderingerne fra 2012 og tidligere år. I juni 2014 klagede han derfor til Skatteankestyrelsen. Men først over 5 år senere, i november 2019, fik manden medhold i, at vurderingerne skulle genoptages.

”Der kan være forskellige årsager til lange sagsbehandlingstider, men i de konkrete tilfælde er det under alle omstændigheder en uacceptabel lang tid for en borger at måtte vente på svar,” siger ombudsmanden. Han peger på, at ventetiden både kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for borgerne.

12.

Store udsving i sagsbehandlingstid.

Rigsrevisionen har de senere år bl.a. fulgt udviklingen i Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider. Et nyt notat fra februar 2020 om beretning om Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i januar til september 2019 var 21 måneder for sager af samme type, som de tre sager omfattet af ombudsmandens undersøgelse.

Ombudsmandens undersøgelse i de tre sager illustrerer således også, at en gennemsnitlig sagsbehandlingstid kan dække over meget store variationer i sagsbehandlingstiden.

Ombudsmandens notat om de tre sager, der gengiver de ekspeditioner, som Skatteankestyrelsen foretog.

Se Rigsrevisionens beretning og notater om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet.

Se i øvrigt ombudsmandens nyhed den 13. januar om Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid.

13.

Er borgere og virksomheder utilfredse, må de løbende klage til den konkrete myndighed - og i sidste instans anlægge retssag ved domstolene.

På andre retsområder - som fx straffesager - kan urimelig lang sagsbehandling føre til rabat i idømt straf.

Personer og virksomheder, der er sigtede i mere end 18 måneder uden afklaring af tiltale, kan fx klage til anklagemyndigheden for at få vished for, om og i bekræftende fald hvornår der rejses tiltale, og sagen skal for domstolen - eller om sigtelser opgives og frafaldes.

I civile retssager blev der allerede i 1997 gennemført stramninger i retsplejeloven for at sikre civile sagers hurtige gennemførsel og varighed i måske 2 retsinstanser. 

Dette skyldtes bl.a., at Danmark var blevet dømt i Strasbourg i “Bløder-sagen” om screenet blod og HIV.

Parterne og domstolene har derfor pligt til at fremme alle tvister i retssystemet inden for rimelig tid.

For lang sagsbehandlingstid svækker også boniteten af fx parts- og vidneforklaringer, fordi det bliver vanskeligere og vanskeligere at huske detaljer og fakta, der ligger meget langt tilbage i tiden.

14.

Hvad betyder så Mette Frederiksens lockdown den 11.3.2020 pga. COVID-19-pandemien og statens gradvise åbning frem til nu for ovennævnte principper. Den danske stat og de konkrete ressortministerier arbejdede på højtryk og under ekstraordinært stor tidspres for at få hjælpepakker til erhvervslivet på plads og udbetalte ultimo april 2020 betydelige milliardbeløb i lønkompensationer for at søge at undgå økonomiske sammenbrud.

Hastværk er lastværk, og staten vil med stor sandsynlighed lide betydelige økonomiske tab, når de over 25.000 virksomheders ansøgninger med årsrapporter er blevet detailgennemgået efterfølgende.

Flere virksomheder vil blive mødt med krav om hel eller delvis refusion, i andre tilfælde er kompensationsbeløb ikke mulige at inddrive.

I atter andre tilfælde vil virksomhederne i Danmark stå tilbage med ikke ubetydelige tab - trods modtaget kompensation under hjælpepakkerne.

Senest (november 2020) har vi set Fødevarestyrelsen give ordre til at aflive alle mink uden for sikkerhedszonen inden den 16.11.2020 – men der var ikke lovhjemmel til denne ordre.

15.

For lang sagsbehandlingstid ved statens implementering af den digitale tinglysning. 

Højesteret frifandt den 15.6.2020 Domstolsstyrelsen for erstatningsanssvar i en sag om for lang sagsbehandlingstid ved statens indførelse af digital tinglysning.

Se dommen her. 

16.

Hvordan virksomheders gruppesøgsmål mod Staten vil falde ud under coronapandemien, ved vi sikkert først om flere år. Se min artikel om coronalovgivningens betydelige indgreb over for borgere og erhvervsdrivende selskabet her.

Det er derfor også værd at undersøge med professionel advokatbistand, om for lang sagsbehandlingstid hos danske myndigheder under COVID-19 pandemien kan pådrage staten et erstatningsansvar.

Det gælder også statens ansvar minkavlersagerne, hvor tingene gik lidt for hurtigt.

Kontakt derfor advokat (H) Steen Petersen på mobil: +45 21721782 og mail: stp@ret-raad.dk og hør mere herom og om præcis din retsstilling og kompensationsmuligheder.