Kan arvingerne smide samleveren ud?

Kan arvingerne smide samleveren ud?

Hvordan er man som samlever stillet ved sin samlevers død, hvis den afdøde samlever var ejer af ejendommen, man bor i?

Skrevet af Dorte Bytoft, advokat Ret&Råd København

Samleverens rettigheder

Som samlever har man hverken under samlivet eller ved samleverens død nogen rettigheder over samleverens aktiver – heller ikke samleverens ejendom – selv om den udgør den fælles bolig. 

Samleveren har ingen arveret, og det gælder uanset samlivets varighed, og uanset om der er fælles børn.

Ved samleverens død skal dødsboet skiftes, hvilket betyder, at alle den afdøde samlevers aktiver skal sælges eller overtages af arvingerne ved arveudlæg. Læs mere om dødsbobehandling.

Det følger af arvelovens regler, hvem der er arvinger i boet efter den afdøde samlever. Hvis afdøde samlever efterlader sig børn, er de arvinger til alt. Samleveren har ingen arveret, og det gælder uanset samlivets varighed, og uanset om der er fælles børn.

Som efterlevende samlever har man ikke en lejers rettigheder, selv om man har været samlevende i en længere periode, og der findes ingen bestemmelser i lejeloven om den efterlevende samlevers ret til at bebo den afdøde samlevers ejendom.

Arvingernes rettigheder

Arvingerne har retten til at træffe alle beslutninger vedrørende afdødes aktiver, og arvingerne indtræder i afdødes rettigheder. Arvingerne opnår dermed en ejers rettigheder i forhold til afdødes ejendom og øvrige aktiver. Arvingerne kan således beslutte, at afdødes samlever skal fraflytte ejendommen.

Aftale mellem arvinger og samlever

Som oftest indgår arvingerne en aftale med samleveren om fraflytning af ejendommen efter en nærmere aftalt periode, så den efterlevende samlever har en rimelig mulighed for at finde en anden bolig, og således at arvingerne kan få solgt ejendommen.

Husleje

Samleveren er forpligtet til at betale husleje til dødsboet i den periode, hvor samleveren bebor ejendommen. Huslejens størrelse fastsættes til markedslejen, det vil sige en lejeværdi svarende til den leje, som kan opnås ved udlejning af en tilsvarende ejendom i samme geografiske område. Hvis samleveren ikke betaler en leje svarende til markedslejen, vil samleveren være skattepligtig af den økonomisk fordel, der er ved at bo gratis eller til en lavere leje end sædvanlig markedsleje.

Udsættelse af fogeden

Hvis arvingerne og den efterlevende samlever ikke kan opnå en aftale om, at samleveren fraflytter ejendommen, må arvingerne fremsætte et skriftligt påkrav over for samleveren om fraflytning med et rimeligt varsel. Hvis samleveren trods påkravet ikke fraflytter ejendommen, kan arvingerne anmode fogedretten om at udsætte samleveren. Det sker ved en såkaldt effektiv udsættelse, som foregår på den måde, at fogeden kommer ud på ejendommen og sikrer, at samleveren forlader ejendommen – eventuelt med politiets bistand, hvis samleveren modsætter sig.

En rimelig frist fastsættes ud fra de konkrete omstændigheder.

Forud for den effektive udsættelse indkaldes parterne til et møde i fogedretten, hvor fogeden efter sædvanlig praksis fastsætter en rimelig frist for samleveren til at fraflytte ejendommen. En rimelig frist fastsættes ud fra de konkrete omstændigheder. Der findes eksempler på sager, hvor fristen af retten er sat til 2 måneder.    

Beboelsesret til samleveren

Denne uhensigtsmæssige situation for samleveren kan undgås ved, at samleveren tillægges en ret til at bebo afdødes ejendom i en passende periode efter dødsfaldet. Retten til at bebo ejendommen kan bestemmes ved oprettelse af et testamente, hvor størrelsen af huslejen, beboelsesrettens varighed med videre også kan fastsættes under hensyntagen til de skattemæssige konsekvenser.

I princippet kan en ret til at bebo ejendommen tillægges samleveren livsvarigt, men det vil være forbundet med en række uhensigtsmæssigheder for dødsboets behandling og ejendommens salgspris.

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at sikre hinanden som samlevende, kan du kontakte Dorte Bytoft, advokat Ret&Råd København.