Et sameje opstår normalt når parterne sammen beslutter at købe et aktiv enten for at bruge aktivet eller for at få en fortjeneste ud af det. Sameje kan dog også opstå mere ufrivilligt for eksempel ved at flere personer arver et aktiv. I praksis opstår det ufrivillige samarbejde typisk hvis arvingerne i et dødsbo ikke kan sælge boets faste ejendom og derfor bliver nødt til at få den som arv, og derefter eje den i fællesskab. Det sker også ofte, at arvinger eller næste generation ønsker at overtage deres forældres sommerhus.
Hvis et sameje drejer sig om en virksomhed eller et aktiv, som man forventer at have et afkast eller en fortjeneste af, vil der typisk være nogle skattemæssige overvejelser. Derimod er det for samejer om parcelhuse, sommerhuse, biler og lignende typisk ejernes eget brug, der er den centrale motivation for købet. Karakteristisk er også, at et senere salg ofte vil være skattefrit.
Det er derfor forskellige overvejelser der skal gøres i de to situationer, både med hensyn til selve erhvervelsen og den tilhørende finansiering, men også i den fælles aftale om brug og vedligeholdelse og arbejdsindsats. For virksomheder indgås typisk en ejeraftale eller interessentskabsaftale, mens private samejere ofte indgår en samejeaftale.
Vilkår for sameje
Det er altid meget vigtigt, at de involverede grundigt drøfter vilkårene for samejet, inden de gennemfører købet. Vilkårene drejer sig i første omgang om, hvordan man sikrer eller håndterer en eventuel forskel i, hvad hver samejer betaler kontant – altså den ikke-lånefinansierede del. Dernæst er det vigtigt at aftale, hvordan de løbende udgifter til samejet skal betales, og herunder hvordan samejerene træffer beslutninger om fremtidig vedligeholdelse eller andre investeringer. Retten til at bruge samejet – for eksempel et hus eller en bil skal også aftales. Det kan være aftaler for hvornår hvem må bruge bilen, eller om venner og familie må bruge sommerhuset. I den forbindelse er det også relevant at aftale, om der skal være særlige forhold for forbrugsafhængige udgifter og aflevering.
Endelig er det helt centralt at drøfte, hvad skal der ske med samejet, hvis en af de involverede ønsker at sælge sin part, eller vedkommende bliver separeret, skilt eller afgår ved døden.
Når man har drøftet disse spørgsmål og er nået til enighed om dem, er det mindst lige så vigtigt at sikre sig det relevante bevis for, hvad der er aftalt. Det vil man normalt gøre med en skriftlig og underskrevet aftale/kontrakt.
Få vejledning til din samejekontrakt
Selvom nogle samaejekontrakter er relativt simple, kan der være vigtige forhold parterne overser. Der kan også i selve formuleringen af en samejekontrakt være upræcise vendinger eller andet der gør, at der kan opstå tvivl i en bestemt situation. Derfor er det ofte en rigtig god idé at have en advokat ind over din samejekontrakt.
Advokater er vant til at formulere sådanne kontrakter, og de er i det hele taget vant til præcist at formulere, hvad der er indholdet af en aftale. Det vil også være advokater eller andre jurister, der ved en senere uenighed skal fastlægge aftalens præcise indhold. Derfor er det en fornuftig beslutning at få vejledning af en advokat. Udgiften for denne opgave vil normalt være meget billigere og mindre belastende end en senere konflikt i byretten eller skifteretten.
Artiklen er oprindeligt bragt 3. marts 2015, og der er redigeret 28. december 2021.