Dette sigter navnlig til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv, men for EU-borgere også EU-opholdsdirektivet, der fastslår, at der alene kan ske udvisning i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, forudsat at udlændingen har boet i Danmark i mere end 10 år.
Konkret afvejning i hver enkel sag
Højesteret fastholder sin tidligere praksis, hvorefter der i hvert enkelt sag skal foretages en konkret afvejning af karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet over for hvor længe udlændingen har været i Danmark samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark og til statsborgerlandet, herunder om den pågældende har børn i Danmark og en eventuel udvisnings betydning for børnene. Det tillægges endvidere betydning, om udlændingen selv er kommet til Danmark som barn. I Levakovic-dommen er det endvidere tillagt betydning, at der ikke i tidligere straffesager mod udlændingen har været nedlagt påstand om udvisning.
Højesteret nåede ved sin konkrete afvejning i sagerne til tre forskellige resultater, idet der skete udvisning i den ene sag, betinget udvisning i den anden sag, mens udlændingen i den tredje sag blev frifundet for påstanden om udvisning.