Hvornår kan man få gældssanering?

Hvornår kan man få gældssanering?

Mange tror, at det er tæt på umuligt at få gældssanering, men det er faktisk ikke tilfældet. Der er naturligvis visse betingelser, man skal opfylde. Dem kan du læse om her.

Skrevet af advokat Per Andreasen, Ret&Råd København og Gentofte

Hvis man har en stor gæld, som det er uoverskueligt at betale tilbage, kan man måske få gældssanering gennem skifteretten eller Sø- og Handelsretten.

Man skal dog opfylde nogle betingelser. Selv om mange har den opfattelse, at det er meget svært at opfylde disse betingelser, er det dog meget ofte ikke tilfældet.

Hvis man ikke selv er skyld i gældens opståen, kan man søge om gældssanering, allerede umiddelbart efter at gælden er opstået, fx hvis den er en følge af en tvangsauktion, fordi man er blevet skilt og har været nødt til at sælge huset med tab, sygdom eller lignende.

Hvis der er tale om forbrugsgæld, har man typisk selv været skyld i gældens opståen, men når der er gået nogle år, normalt ca. 5 år siden man sidst optog ny gæld, kan man alligevel godt få gældssanering. Det kan man endda også, selv om der er tale om strafbart forhold, men her skal der dog være gået længere tid, formentlig 10-15 år.

For at få en gældssanering skal man have faste økonomiske forhold, hvilket vil sige, at man ikke inden for de kommende år forventer væsentlige ændringer i disse. Man skal derfor enten være i fast arbejde eller være pensionist, og man skal bo i en bolig, som man kan blive boende i fremover.

Gældssaneringen går så ud på, at man i de kommende år betaler det overskud, som man har i budgettet, til kreditorerne. Perioden er normalt 5 år, dog 3 år for folkepensionister. Resten af gælden bortfalder.

Ikke alle kan få gældssanering

Der er dog nogle forhold, som kan hindre gældssanering, hvilket tre nye afgørelser fra landsretterne illustrerer.

For det første skal man op til ansøgningen om gældssanering have gjort, hvad man kunne, for at betale sin gæld. Det nytter derfor ikke, at man optager en stor forbrugsgæld og så blot venter fem år på at få den saneret væk. Man skal i perioden op til gældssaneringen sørge for at betale, hvad man kan til kreditorerne.

  1. I en afgørelse fra Vestre Landsret havde en skyldner et budgetoverskud på kr. 1.000 pr. måned, som denne blot løbende brugte til ekstra forbrug, og da der var gået nogle år siden optagelse af gælden, bad skyldneren retten om gældssanering. Det ville man imidlertid ikke give skyldneren, fordi denne havde undladt at afdrage på gælden, selv om denne havde haft mulighed for det.

  2. Skyldnerens budget skal også være rimeligt. Typisk kan man som udgifter i dette medtage husleje, medicin, fagforening og transportudgifter til arbejde. I en sag fra Vestre Landsret var udgifterne til transport til arbejde for skyldnerens ægtefælle på næsten kr. 5.000 for at opnå en indtægt på ca. kr. 15.000, hvilket retten fandt urimeligt. Ægtefællen burde kunne finde et arbejde, der lå tættere på hjemmet, så den store udgift blev mindre eller måske helt forsvandt, og i så fald ville man kunne bevilge gældssanering.

  3. Den tredje afgørelse viser, at det er meget vigtigt at medvirke loyalt til sagens oplysning. Man må derfor ikke holde oplysninger tilbage, som har betydning for sagen. I en sag fra Østre Landsret undlod en skyldner at oplyse, at hun havde fået konkurskarantæne. Det betød, at hun ikke kunne få gældssanering. Hvis hun havde oplyst om det på forhånd, havde hun formentlig fået gældssanering, men den omstændighed, at hun ikke havde gjort det, medførte, at hun allerede af denne grund diskvalificerede sig selv.

  4. Endelig kan det nævnes, at der også for nylig har været en sag i Østre Landsret, hvor en skyldner, der var flyttet til Sverige, fik gældssanering her i Danmark som følge af EU-reglerne. Denne mulighed må stå åben for skyldnere med dansk gæld i alle EU-lande.

Hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-Advokat