Hvordan står din medejer, hvis du dør?

Hvordan står din medejer, hvis du dør?

Hvis man ikke tager stilling til, hvad der f.eks. skal ske med ens kapitalandele i et selskab, når man dør, risikerer de øvrige medejere, at det er den afdøde ejers ægtefælle og børn, der overtager kapitalandelene i selskabet.

Skrevet af Cathrine Hesse N. Jensen, Ret&Råd Djursland

Der er heldigvis flere, der er blevet mere opmærksomme på, at det er nødvendigt at forholde sig til, hvordan, man sikrer sine efterlevende den dag, man dør.

Der er måske knap så mange, der tænker på at sikre sine medejere i sin virksomhed. Men hvis man ejer en virksomhed, er det også nødvendigt at forholde sig til hvilke konsekvenser, det kan have for virksomheden og en eventuel medejer, når man afgår ved døden. 

Artiklen her tager højde for den situation, hvor der er tale om f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, og hvor man er flere om at drive virksomheden.

Det betyder ikke, at man som ejer af en enkeltmandsvirksomhed ikke bør forholde sig til, hvad der skal ske, når man dør.

Hvad sker der, når virksomhedsmedejer dør?

Når man afgår ved døden, vil der, uanset om man er virksomhedsejer eller ej, skulle laves en opgørelse af boet, med henblik på at fordele evt. arv til arvingerne.

Kapitalandelene i et selskab indgår i dødsboet, fuldstændig som andre aktiver.

Oftest når man sammen med sine kompagnonger stifter et selskab, tænker man ikke over, hvad der sker, hvis en eller flere falder bort, og hvem der så får ejerskab i selskabet i stedet.

Hvis man ikke tager stilling til, hvad der f.eks. skal ske med ens kapitalandele i et selskab, når man dør, risikerer de øvrige medejere, at det er den afdøde ejers ægtefælle og børn, der overtager kapitalandelene i selskabet.

Det kan betyde, at man pludselig skal til at drive et selskab sammen med en eller flere helt nye og måske ukendte personer, som pludselig for indflydelse på selskabet.

Hvis man ikke har haft lige store ejerandele, risikerer man endda, at den nye ejer har større indflydelse i selskabet end de tilbageværende medejere.

Hvis man ikke har haft lige store ejerandele, risikerer man endda, at den nye ejer har større indflydelse i selskabet end de tilbageværende medejere.

Derfor vil det oftest være i medejernes interesse at have mulighed for at købe kapitalandelene efter afdøde, så de selv kan drive virksomheden videre, eller om ikke andet sørge for at majoriteten af stemmerettighederne bliver hos de øvrige medejere.

Ejeraftale en god idé

Derfor kan der med fordel oprettes en ejeraftale, hvor man giver medejerne mulighed for, eller måske ligefrem en forpligtelse til, at købe afdødes kapitalandele.

Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvorvidt medejeren skal kunne købe kapitalandelen til markedsværdi, eller værdien skal fastsættes ud fra andre principper.

I den forbindelse kan det have stor betydning for de tilbageværende ejere, hvilken værdi der skal anvendes, og om de har råd til at købe afdødes kapitalandele.

Det kan være, at arvingerne slet ikke har et ønske om at blive en del af selskabet, og helst vil have kontanter i stedet for kapitalandele. I dette tilfælde vil man f.eks. kunne tilgodese både medejere og arvinger ved at lave en ejeraftale, der forpligter medejerne til at købe kapitalandelene.

Man bør i den sammenhæng fastsætte ud fra hvilket beregningsmetoder, værdien skal fastsættes og vilkårene for overdragelsen.

Husk et testamente

Ud over ejeraftalen kan man med fordel i et testamente tage stilling til, hvem der skal arve kapitalandelene i selskabet. Det gælder særligt, hvis man ønsker, at det skal være en bestemt person, som skal arve disse helt eller delvist, eller hvis man f.eks. har et ønske om at kapitalandelene skal deles ligeligt mellem ens livsarvinger.                                                                             

Det kan være at det giver god mening at lade f.eks. en søn eller datter overtage kapitalandelene i virksomheden, eller bestemme at man som ejere arver hinandens kapitalandele.

I testamentet bør man også forholde sig til, om vedkommende arver nok, til at det kan lade sig gøre at overtage virksomheden, og om arven skal være særeje for vedkommende.

Det er vigtigt, at man til enhver tid sørger for at testamente og ejeraftale er i overensstemmelse med hinanden.

Man kan altså forestille sig mange scenarier, og der findes lige så mange muligheder for at få det, som man ønsker, det kræver bare, man har taget stilling til det.

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for rådgivning på området, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokatfuldmægtig Cathrine Hesse N. Jensen, Ret&Råd Djursland, på mail: chj@ret-raad.dk eller mobil: +45 27 28 36 65. Du kan også kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.

Læs også artiklen: Har I sikret jer ved tilfælde af død i jeres ejerkreds?