Hvordan er jeg stillet, hvis min arbejdsplads går konkurs?

Hvordan er jeg stillet, hvis min arbejdsplads går konkurs?

I de fleste ansættelsesforhold er løn udbetalt bagud, dvs. at lønmodtageren har udført sin arbejdsydelse, før han får lønnen udbetalt. Lønmodtageren har naturligvis en berettiget forventning om, at arbejdsgiveren opfylder sin del af aftalen og udbetaler løn for det arbejde lønmodtageren har udført.

Skrevet af advokat Søren Dybdahl Andersen, Ret&Råd Slagelse

Men hvis en lønmodtager ikke får udbetalt sin løn er der forskellige muligheder for at kræve lønnen udbetalt, f.eks. igennem sin fagforening. For at sikre lønmodtagere for betaling af de udførte arbejdsydelser har lovgiver i konkurssituationer stillet lønmodtagerne bedre end de fleste andre kreditorer.

Hvis en arbejdsgiver går konkurs har lønmodtagerne som udgangspunkt mulighed for at få lønnen m.m. gennem Lønmodtagerens Garantifond, men en betingelser er, at lønmodtageren skal overholde en tidsfrist. I modsat fald risikere lønmodtageren at miste retten til at få lønnen udbetalt via Lønmodtagernes Garantifond. Læs mere i artiklen "Mangler du at få udbetalt din løn?".

En lønmodtager skal anmelde sit krav til LG ikke senere end 4 måneder efter, at arbejdsgiveren er erklæret konkurs.

Lønmodtagernes Garantifond (LG)

Lønmodtagernes Garantifond blev oprettet til sikring af lønmodtageres krav på løn m.v. i tilfælde af f.eks. arbejdsgiverens konkurs eller død, eller ved virksomhedens ophør. Fonden sikrer også lønmodtageres krav i forhold til virksomheder, der virker i flere medlemsstater inden for EU og EØS. Der er dog visse betingelser, der skal være opfyldt, bl.a. stilles der krav om, at lønmodtageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark, og at virksomheden kan anses for insolvent.

En lønmodtager skal anmelde sit krav til LG ikke senere end 4 måneder efter, at arbejdsgiveren er erklæret konkurs. Fristen er dog forlænget til 6 måneder, hvis arbejdsgiveren er ophørt og insolvent.

LG kan i det enkelte tilfælde i alt højst udbetale 160.000 kr. efter skat til hver lønmodtager. Dette betyder, at såfremt lønmodtageren har flere penge til gode hos arbejdsgiveren, vil man skulle rejse krav herom i konkursboet og alene få beløbet, såfremt der er dækning herfor i konkursboet.

Konkurs

Når en arbejdsgiver er erklæret konkurs ved Skifteretten, overtager konkursboet virksomheden. Der er i skifteretten valgt en kurator, som står for den daglige drift af virksomheden, salg af virksomheden, salg af virksomhedens aktiver. Kurator skal tage stilling til medarbejderens ansættelse, dvs. om deres ansættelseskontrakt skal opsiges eller om konkursboet fortsat ønsker at gøre brug af arbejdskraften. Dette kan være aktuelt, såfremt virksomheden har ordrer som kan færdigproduceres og give en indtægt i boet. Læs mere om konkurser i virksomheder.

Hvis konkursboet ønsker, at en medarbejder forsætter sin ansættelse, skal medarbejderen sikre sig en garanti for sin lønudbetaling, således at medarbejderen ikke risikerer at arbejde uden at få løn. LG dækker kun løn, som er oparbejdet før konkursens indtræden, men konkursboet dækker den løn, som optjenes efter konkursens indtrædelsen.

En medarbejder kan også vælge at opsige ansættelseskontrakten i tilfælde af konkurs, men der skal foreligge særlige omstændigheder for opsigelsen, f.eks. nedgang i løn eller andre arbejdsopgaver.  

At en virksomhed går konkurs kan have store konsekvenser for virksomhedens medarbejdere, men også den almindelige kreditor. Lønmodtagere er dog stillet bedre end mange andre kreditorer i forhold til deres krav i konkursboet.  

Dækningsrækkefølge ved konkurs

I tilfælde af konkurs er er de forskellige krav dækket i en bestemt rækkefølge, således at der er visse krav, der går forud for andre krav. De krav som dækkes først er f.eks. omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling.

Herefter dækkes udgifterne, som er anvendt til at forsøge at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold og omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab.

Efter disse krav dækkes krav på løn og andet vederlag for arbejde i virksomhedens tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse.

At en virksomhed går konkurs kan have store konsekvenser for virksomhedens medarbejdere, men også den almindelige kreditor. Lønmodtagere er dog stillet bedre end mange andre kreditorer – f.eks. almindelige fakturakrav baseret på en vareleverancer til virksomheden - i forhold til deres krav i konkursboet.  

Huskeliste

Hvis din arbejdsgiver går konkurs, bør du overveje og iagttage følgende:

  • Kontakt din fagforeningen eller en advokat, som kan hjælpe med anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond og sikre din rettighed.
  • Du har pligt til at møde op på arbejde, medmindre du har fået skriftlig meddelelse om andet.
  • Hvis du skal arbejde for konkursboet, skal du have en sikkerhed for din lønudbetaling.
  • Du kan som medarbejder også vælge at opsige din ansættelsesforhold.
  • Du skal tilmelde dig som ledig hos dit nærmeste jobcenter, hvis du bliver opsagt.

Generelt anbefales, at du søger rådgivning, såfremt din arbejdsgiver går konkurs.  

Kontakt din lokale Ret&Råd advokat, hvis du vil sikre dig de bedste rettigheder som medarbejder. Du kan også søge vejledning på Lønmodtagernes Garantifonds hjemmeside www.lg.dk

Har du brug for hjælp? Find din lokale advokat på vores hjemmeside, eller læs mere om ansættelse for arbejdstagere eller arbejdsgivere.