Hvordan beregnes erstatning for fremtidig erhvervsevnetab, hvis du som skadelidt før ulykken arbejdede mere end ”fuld tid”?

Er du udsat for en ulykke, kan du kræve erstatning fra den, der er ansvarlig for, at du kom til skade. Dit erstatningskrav for din personskade skal opgøres efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Du kan få godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne.

Dit erstatningskrav skal rettes mod den, der er ansvarlig for ulykken. 

Du er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis ulykken bevirker, at du ikke kan varetage et arbejde i samme omfang som før ulykken.

Erstatning for tab af erhvervsevne beregnes efter erstatningsansvarslovens § 6 således: Årsløn x erhvervsevnetabsprocent x 10. Bliver din erhvervsevntabsprocent sat til 25 og din årsløn til 300.000, vil du således være berettiget til kr. 750.000 i erstatning. 

Årslønnen fastsættes som den samlede indtægt i det år, der går forud for ulykken. Skete ulykken den 1. oktober 2017, vil årslønnen udgøre den samlede indtægt i perioden 1. oktober 2016 – 30. september 2017. 

Hvis du i året forud for ulykken har haft særlige indtægtsforhold eller andre særlige forhold gør sig gældende, skal årslønnen dog fastsættes efter et skøn.

Det rejser spørgsmålet om, hvorledes årslønnen skal beregnes, hvis du i de 12 måneder arbejde mere end normal fuld tid, f.ek.s hvis du havde 2 ansættelser. Er der så den reelle løn, der er årslønnen, eller skal der omregnes til en ”normal” fuldtidsstilling?

Det afgørende er, at årslønnen skal afspejle og give et retvisende billede af, hvad du som skadelidt reelt kunne tjene før ulykken. 

Det har Højesteret taget stilling til i en dom fra 2006 (UfR.2016.2999 H). 

I den sag var en skadelidt den 19. oktober 2008 udsat for en trafikulykke. Hans erhvervsevnetab blev vurderet til 75%. 

På tidspunktet for arbejdsulykken havde den skadelidte 2 ansættelser. Han var ansat i et firma, hvor han arbejdede 37 timer om ugen,  og han var samtidig ansat i et andet firma, hvor han arbejdede 24 timer i weedenden. Da der var tale om weekendarbejde, svarede lønnen til en fuldtidsstilling i denne anden ansættelse.

Advokaten for den skadelidte argumenterede for, at årslønnen skulle fastsættes til kr. 772.614, som var den reelle indtægt i året forud for ulykken.

Ansvarsforsikringsselskabet argumenterede for, at årslønnen skulle fastsættes til kr. 476.445, svarende til en ansættelse på 37 timer om ugen. Forsikringsselskabet anførte, at det er usædvanligt at have 2 fuldtidsbeskæftigelser og at det ville være urealistisk, at den skadedlidte i et varigt perspektiv ville kunne have 2 fuldtidsstillinger. 

Byretten gav den skadelidte medhold i en årsløn på kr. 772.614.

Østre Landsret var enig med forsikringsselskabet i, at det er usædvanligt løbende at bestride hvad der svarer til 2 fuldtidsstillinger. Derfor skulle den skadelidtes årsløn fastsættes ved et skøn. Landsretten fastsatte årslønnen ud fra sagens oplysninger til skønsmæssigt kr. 600.000. 

Højesteret fandt, at den skadelidtes årsløn skulle fastsætte til den relle løn, kr. 772.614. Højesteret anførte, at det at man har 2 ansættelsesforhold hos forskellige arbejdsgivere, og at ens arbejdsindsats og indtjening er væsentligt større end en fuldtidsstilling, kunne ikke i sig selv føre til, at årslønnens størrelse skulle fastsættes ved et skøn. 

Det kan have stor betydning for erhvervsvenetabserstatningens størrelse, hvilket beløb årslønnen beregnes til. Det er derfor en god ide at søge rådgivning til vurdering af erstatningens størrelse. 

Ovennævnte sag viser det tydeligt. Skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevne kan beregnes således ved de 3 forskellige vurderinger af årslønnen (der indrages ikke reguleringer eller aldersfradrag):

En årsløn på kr. 476.445 vil give en erhvervsevnetabserstatning på kr. 3.573.338.
En årsløn på kr. 600.000 vil give en erhvervsevnetabserstatning på kr. 4.500.000.
En årsløn på kr. 772.614 vil give en erhvervsevnetabserstatning på kr. 5.794.606.

Har du nogle spørgsmål til årslønsberegninger eller erstatningsberegninger i øvrigt, kan du kontakte din Ret&Råd Advokat