Hvordan beregnes erstatning for fremtidig erhvervsevnetab, hvis du som skadelidt før ulykken arbejdede på deltid?

Er du udsat for en ulykke, kan du kræve erstatning fra den, der er ansvarlig for at du kom til skade. Dit erstatningskrav for din personskade skal opgøres efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Du kan få godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne.

Dit erstatningskrav skal rettes mod den, der er ansvarlig for ulykken

Du er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis ulykken bevirker, at du ikke kan varetage et arbejde i samme omfang som før ulykken. 

Erstatning for tab af erhvervsevne beregnes efter erstatningsansvarslovens § 6 således: Årsløn x erhvervsevnetabsprocent x 10. Bliver din erhvervsevntabsprocent sat til 25 og din årsløn til 300.000, vil du således være berettiget til kr. 750.000 i erstatning. 

Årslønnen fastsættes som den samlede indtægt i det år, der går forud for ulykken. Skete ulykken den 1. oktober 2017, vil årslønnen udgøre den samlede indtægt i perioden 1. oktober 2016 – 30. september 2017. 

Det rejser spørgsmålet om, hvorledes årslønnen skal beregnes, hvis du i de 12 måneder alene arbejdede på deltid: Er der så den reelle deltidsløn, der er årslønnen, eller skal der omregnes til en fuldtidsstilling?

Det afgørende er, at årslønnen skal afspejle og give et retvisende billede af, hvad du som skadelidt reelt kunne tjene før ulykken. 

Det betyder, at hvis du alene midlertidigt har arbejdet på deltid (f.eks. pga. uddannelse, sygdom eller kortere periode uden ansættelse), skal årslønnen fastsættes ud fra et skøn.

Det har Vestre Landsret taget stilling til i en dom fra 2006 (FED2016.29 V). Sagen vedrørte en arbejdsskade, men sagen ville få det samme resultat, hvis der var tale om en anden ulykke, f.eks. en trafikulykke.

I den sag var en sygeplejerske den 27. oktober 1998 udsat for en arbejdsulykke. Hendes erhvervsevnetab blev vurderet til 65%. 

På tidspunktet for arbejdsulykken var hun ansat i hjemmeplejen med en arbejdstid på 6 timer om dagen. Da ulykken skete, havde hun i 12 år haft deltidsansættelse. Hun havde tidligere haft fuldstidstilling og i løbet af de seneste 12 år også haft en ansættelse på fuld tid i 8 måneder. På tidspunktet for ulykken søgte hun fuldtidsarbejde som distriktssygeplejerske.

Arbejdskademyndighederne afgjorde, at hendes årsløn skulle fastsættes ud fra den reelle ansættelse på deltid, hvor hun tjente kr. 260.000 i året forud for ulykken. 

Det var byretten og Vestre Landsret enige i. 

Vestre Landsret lagde vægt på, at den skadelidtes deltidsansættelse ikke var af midlertidig karakter. Det forhold, at hun kunne dokumentere, at hun på tidspunktet for ulykken søgte en fuldtidsstilling, var ikke nok til at ændre det. 

Det kan have stor betydning for erhvervsvenetabserstatningens størrelse, hvilket beløb årslønnen beregnes til. Det er derfor en god ide at søge rådgivning til vurdering af erstatningens størrelse. 

Har du nogle spørgsmål til årslønsberegninger eller erstatningsberegninger i øvrigt, kan du kontakte din Ret&Råd Advokat