Du har formentlig allerede hørt eller læst om fremtidsfuldmagter, som er den bedste måde, at sikre sig selv og sine nærmeste mod potentielt økonomisk tab eller uværdig ventetid og handlingslammelse, hvis man rammes af mental sygdom og svækkelse.
I Danmark har vi nu lidt over fire års erfaringer med fremtidsfuldmagter, og det tyder på, at danskerne har taget ordningen til sig. Ifølge de offentlige statistikker fra tinglysningsretten blev der på landsplan oprettet ca. 18.700 fremtidsfuldmagter i 2018, ca. 30.000 i 2019 og ca. 40.275 i 2020. Se statistikken her.
Det er naturligvis kun en lille brøkdel af disse, der er bragt i anvendelse (trådt i kraft) – ca. 1000. Men oprettelse af en fremtidsfuldmagt skal jo også ses som en slags langsigtet forsikring, som du skal tegne i tide, og som du forhåbentlig slet ikke får brug for – lidt som dine andre forsikringer.
Hvad skal du overveje?
Der er derfor også al mulig grund til at være omhyggelig med sin fremtidsfuldmagt. Den første og måske vigtigste overvejelse, du skal gøre, er at beslutte, hvem du vil have indsat som fuldmægtig for dig. Det skal være én eller flere personer, du nærer fuld og ubetinget tillid til, da de potentielt får adgang til at træffe enhver beslutning på dine vegne.
Ægtefællen eller børnene som fuldmægtige
De fleste ønsker at indsætte deres ægtefælle som fuldmægtig, og det er bestemt også ofte en rigtig god og fornuftig beslutning. Når du så er i gang med overvejelserne, bør du også tænke over, hvem der skal være din fuldmægtig, hvis din ægtefælle ikke kan eller vil påtage sig opgaven, hvis det måtte blive aktuelt – fx fordi han/hun dør først.
I den situation er det tilsvarende nærliggende for mange at indsætte et eller flere (måske alle) sine børn.
Barnet/børnene er i den situation subsidiære i forhold til ægtefællen. Det betyder, at deres bemyndigelse først er aktuel, hvis ægtefællen ikke kan eller vil være din fuldmægtig.
Børnene kan også indsættes i en prioriteret rækkefølge, eller de kan indsættes sideordnet, og de kan naturligvis også indsættes sideordnet med ægtefællen fra begyndelsen.
Hver fuldmægtig har sine beføjelser
Sideordnet indsættelse betyder ikke at fuldmægtigene altid skal foretage dispositioner i fællesskab.
Fuldmægtigene kan hver især foretage alt, hvad fuldmagten giver beføjelse til, og hvis den eller de øvrige er uenige, må de tale sig til rette- eller i yderste konsekvens effektivt hindre hinanden (nedlægge veto).
Derfor er omfanget og indholdet af en fuldmagt en vigtig og individuel beslutning, som både afhænger af din økonomiske situation og i endnu højere grad af din familiemæssige situation.
En fremtidsfuldmagt er ikke det samme som et testamente
Husk også, at fremtidsfuldmagter ikke nødvendigvis skal afspejle arveforholdene. De bestemmes af arveloven eller af dig i et testamente. En fremtidsfuldmagt er en arbejdsopgave for den/de indsatte fuldmægtig(e), men det er også en arbejdsopgave med et meget højt tillidselement og med en indbygget potentiel risiko for familiefejder.
Kontakt advokaten om fremtidsfuldmagten
Det er altid en god idé at rådføre dig med din advokat om disse spørgsmål – for husk på, at fuldmagten først kommer i anvendelse, når du ikke længere selv kan forklare, hvad din mening med den egentlig var. Den skal altså helst ikke indeholde fejl eller fortolkningstvivl, og det kan din advokat hjælpe dig med at sikre.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for rådgivning, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.