Hvad er status på brug af IVS?

Efter en ændring af Selskabsloven i 2014, blev det muligt at oprette iværksætterselskaber. Men hvordan er det egentlig gået? I denne artikel kan du læse om de positive og negative sider, ved muligheden for at oprette IVS selskaber.

I 2014 blev det muligt, efter en ændring af Selskabsloven at oprette iværksætterselskaber, forkortet IVS.

Et iværksætterselskab er et anpartsselskab, med en selskabskapital, der er mindre end de kr. 50.000,-, der er den selskabskapital der skal være i et anpartsselskab. Mange iværksætterselskaber etableres med en selskabskapital på 1. kr.  IVS’et og ApS’et, hæfter alene for den gæld selskabet stifter, med sin formue. Der er med andre ord ikke nogen personlig hæftelse for selskabernes gæld.

Hvordan er det egentlig gået IVS’erne – bliver virksomhedsformen brugt?

Ifølge Danmarks Statistik var der over 5.200 iværksætterselskaber ved udgangen af 2016.

Hvis man samtidigt forudsætter en del af de virksomheder, som oprindeligt er etableret som iværksætterselskaber, omdannes til anpartsselskaber, når de har oparbejdet en kapital på kr. 50.000,-, tyder alt på, at iværksætterselskabet er en succes og at selskabsformen er blevet taget godt imod i erhvervslivet.

Imidlertid er muligheden for at etablere iværksætterselskaber, med meget begrænsede kapital, ikke uden problemer. 

Den meget lille selskabskapital, der forlanges, inviterer, ud over driftige iværksættere uden penge på lommen, også personer, der har knap så ideelle hensigter. Samtidig får staten hvert år en millionregning.

Baggrunden er, at iværksætterselskaberne pga. manglende indsendelse af regnskaber, bliver sendt til tvangsopløsning, ligesom selskaberne tages under konkursbehandling.

Siden 1. januar 2014 er der tvangsopløst 2.140 iværksætterselskaber og yderligere er mere end 800 iværksætterselskaber gået konkurs.

Opløsning af selskaberne sker gennem skifteretten og med involvering af kuratorer og likvidatorer. Da der som regel ikke er nogen aktiver i selskabet, er det statskassen, der betaler omkostningerne til nedlukning af selskaberne.

I dag er der 2.568 iværksætterselskaber under tvangsopløsning og 867 iværksætterselskaber under konkursbehandling.

Dette er formodentlig en omkostning, som Staten er parat til at betale for at have et aktivt iværksættermiljø.

Imidlertid anvendes iværksætterselskaber også til at begå skatte- og momssvindel. 

Muligheden for at etablere et iværksætterselskab med begrænset hæftelse og en kapital på 1 kr., inviterer til svindel.

Det der ud fra en rådgivningsvinkel bekymrer er, at de fleste iværksætterselskaber etableres uden egentlig rådgivning. Selskaberne købes på nettet. Faren er, at den seriøse iværksætter, pga. begrænsede midler, etablerer sin virksomhed i et iværksætterselskab og tror, at der ikke kan gøres et personligt ansvar gældende mod ham, fordi han driver sin virksomhed i et iværksætterselskab og dermed er der ingen personlig hæftelse for selskabets gæld.  

Hvis selskabet i forhold til den virksomhed, der drives, er utilstrækkeligt kapitaliseret, risikerer iværksætteren ved selskabets kollaps at blive mødt med et berettiget personligt krav fordi ledelsen har ansvaret for at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalberedskab.

Går du med iværksætterdrømme? Download vores brochure om opstart af virksomhed her.

Har du spørgsmål til emnet, artiklen eller brug for hjælp? Kontakt din Ret&Råd advokat i dag.