Gave, arveforskud eller lån?
I nogle tilfælde opstår der tvivl om, hvor vidt en overførsel af et beløb udgør et arveforskud eller en gave. Det har afgørende betydning for efterfølgende arvefordeling, om der er tale om et arveforskud eller en gave. Hvis gavegiveren har oprettet et gavebrev, opstår der ingen tvivl.
I andre tilfælde opstår der tvivl om, hvorvidt en overførsel af et beløb udgør et lån eller en gave. Hvis der er tale om et lån, skal der ske tilbagebetaling. Hvis gavegiveren har oprettet et gavebrev, opstår der ingen tvivl.
Både i forhold til Skattestyrelsen og i forhold til arvingerne har det stor betydning, om der er tale om lån, gave eller arveforskud. Der opstår ofte konflikter i mellem arvingerne, hvis den ene arving har modtaget et beløb, som arvingen opfatter som en gave, mens de andre arvinger opfatter beløbet som et lån.
Endvidere anmoder Skattestyrelsen ofte om dokumentation, for at en formueoverførsel er en gavedispositioner. Det er gavemodtageren, der har bevisbyrden for, at der er tale om en gave.
Definition på en gave
Et ”gaveløfte” er i juridisk forstand et påbud, som først er bindende for afgiveren af påbuddet, når det er kommet til modtagerens kundskab. Det vil sige, at et gaveløfte først er bindende for gavegiver, når det er kendt for gavemodtageren.
Et gaveløfte kan være afgivet længe før, at gaven faktisk overdrages til gavemodtageren. Det kan give anledning til tvivl om gavetidspunktet, medmindre der er oprettet et gavebrev.
Et gaveløfte kan være afgivet længe før, at gaven faktisk overdrages til gavemodtageren. Det kan give anledning til tvivl om gavetidspunktet, medmindre der er oprettet et gavebrev. Det kan have væsentlig betydning, hvornår en gave anses for at være givet. Hvis gaven er givet for tæt på gavegivers død, er der risiko for, at gaven betragtes som en såkaldt dødslejegave, der medregnes i dødsboets formue, hvoraf der beregnes boafgift.
Vilkår for gaven
Gavegiver kan fastsætte nærmere vilkår for gaven i gavebrevet. Gavegiveren kan bestemme, at gaven skal være båndlagt, og at gaven skal være særeje for gavemodtageren.
Båndlæggelse
Det kan være hensigtsmæssigt at bestemme, at pengegaver skal være båndlagt for gavemodtageren til en nærmere angiven alder. Det kan eksempelvis bestemmes, at en pengegave skal være båndlagt til gavemodtagerens fyldte 21. år. Modtageren af gaven kan dermed ikke råde over pengene før det fyldte 21. år.
Særeje
Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at bestemme, at gaven skal være særeje for gavemodtageren. Der findes forskellige former for særeje. Hvis gavegiver bestemmer, at gaven skal være skilsmissesæreje for gavemodtageren, indebærer det, at gaven ikke skal deles med gavemodtagerens ægtefælle ved separation eller skilsmisse. Gavegiveren kan også bestemme, at gaven skal være fuldstændigt særeje, hvilket indebærer, at gaven ikke skal deles hverken ved separation, skilsmisse eller dødsfald.
Gavebrevet er et bevis
Gavebrevet udgør dokumentation for, at der er tale om en gave, og hvilken dato gaven er givet. Gavemodtageren kan kun bevise, at en gave er særeje, hvis det fremgår af en erklæring fra gavegiveren.
Kontakt Ret&Råd
Hvis du har spørgsmål vedrørende gavebreve, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.