Emner:
Advokat Steen Petersen - Ny letbane

Hovedstadens Letbane og tvangsafståelser frem til 2020

Hvad gør en bolig - og en virksomhedsejer, når deres ejendomme skal tvangsafstås(eksproprieres) i Ishøj, Vallensbæk, Gladsaxe samt Lyngby - Taarbæk kommuner til anlæg af Hovedstadens Letbane fra Ishøj til Lundtofte?

Kontakt advokat (H) Steen Petersen21 72 17 82 og send mail på stp@ret-raad.dk og få mere at vide om netop din konkrete sag, retsstilling og dine juridiske muligheder. Det kan altid betale sig. 

Hvem står bag anlæg af letbanen?

Hovedstadens Letbane har til opgave at bygge og drive letbanen langs Ring 3. Selskabet ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra ejerkredsen: Region Hovedstaden og de 11 kommuner: Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

Hvad indebærer tvangsafståelse af fast ejendom ?

Mange af de direkte berørte ejere af private boliger og erhvervsvirksomheder  er meget ængstelige og bekymrede over, hvordan deres fremtid ser ud efter - hel eller delvis - ekspropriation af deres private huse og erhvervsvirksomheder.

I visse tilfælde skal der totaleksproprieres, og huse dermed rives helt ned, så ejerne skal ud og finde ny bolig inden for en aftalt frist.

Sådan totalekspropriation indebærer derfor, at ejerne med kyndig advokatbistand må gå efter den størst mulige erstatning plus flytteudgifter plus det offentliges tilskud til advokatbistand.

Ejerne får efter lovgivningen en erstatning, som de kan klage over til en taksationskommission, hvis de ikke er tilfredse. Men det forlænger en endelig afklaring af erstatningens endelige størrelse.

Hvis ejerne fortsat ikke er tilfredse, kan de gå til domstolene og få dækket deres advokatudgifter via deres retshjælpsforsikringer i deres respektive husforsikringer.

Mange vælger dog efter kyndig advokatrådgivning at tage imod den tilbudte erstatning og klage samt uden retssag, fordi ekspropriationerne føleligt påvirker deres privatøkonomi og familiesituation, når de nu skal flytte til nye omgivelser.

I andre tilfælde skal dele af ejernes grunde tvangsafstås.

I atter andre tilfælde pålægges ejernes boliger og grunde begrænsninger i ejers råden i form af servitutpålæg.

Der ydes også her passende erstatning.

Hvor langt er tvangsafståelserne nået ( oktober 2019)? 

Kommissarius for Øerne og Sjælland, der foretager ekspropriationerne, har i september 2019 oplyst mig følgende :

“ Vi kan ...oplyse, at arealekspropriationer allerede er gennemført i følgende kommuner: Glostrup, Herlev, Rødovre og Brøndby....

Der er endnu ikke foretaget ekspropriationer i Vallensbæk og Ishøj.
 
Ekspropriationerne i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk er i gang. I de øvrige kommuner – Glostrup, Herlev, Rødovre og Brøndby – er ekspropriationsforretningerne afsluttet.
 
Alle ekspropriationer forventes at være afsluttet medio 2020.”

Hvem er Kommissarius ?

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne er en lille selvstændig og uafhængig institution under Transport- og Boligministeriet. Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne omtales i daglig tale, Kommissariatet. Kommissariatet varetager administrationen af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Lovgrundlaget for kommissariatets virksomhed er lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008, om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven eller statsekspropriationsloven). Opgaverne omfatter ekspropriationer for statslige eller koncessionerede selskaber på Øerne (Kommuner øst for Lillebælt) efter anmodning fra Transport- og Boligministeriet.
Der kan være tale om totalekspropriation, delekspropriation eller ikke permanente indgreb såsom ekspropriation af midlertidigt arbejdsareal. Endvidere kommer der pålæg af servitutter samt sager på et naboretlig grundlag. Kommissarius er formand for den nedsatte ekspropriationskommission, og leder Kommissariatets arbejde på Øernes område. Kommissariatet varetager sekretariatsfunktioner såsom forberedelse, gennemførelse og efterbehandling som følge af ekspropriationskommissionens forretninger. Dette indebærer forberedelse af forretninger, indvarslinger til besigtigelses- og ekspropriationsforretninger, udfærdigelse af besigtigelses- og ekspropriationsprotokoller, erstatningsforslag og kendelser, som besluttes i samarbejde med ekspropriationskommissionerne.

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne er en lille selvstændig og uafhængig institution under Transport- og Boligministeriet.

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne omtales i daglig tale, Kommissariatet. Kommissariatet varetager administrationen af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Lovgrundlaget for kommissariatets virksomhed er lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008, om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven eller statsekspropriationsloven).

Der kan være tale om totalekspropriation, delekspropriation eller ikke permanente indgreb såsom ekspropriation af midlertidigt arbejdsareal. Endvidere kommer der pålæg af servitutter samt sager på et naboretlig grundlag. 

Opgaverne omfatter ekspropriationer for statslige eller koncessionerede selskaber på Øerne (Kommuner øst for Lillebælt) efter anmodning fra Transport- og Boligministeriet.
Der kan være tale om totalekspropriation, delekspropriation eller ikke permanente indgreb såsom ekspropriation af midlertidigt arbejdsareal. Endvidere kommer der pålæg af servitutter samt sager på et naboretlig grundlag.Opgaverne omfatter ekspropriationer for statslige eller koncessionerede selskaber på Øerne (Kommuner øst for Lillebælt) efter anmodning fra Transport- og Boligministeriet.Der kan være tale om totalekspropriation, delekspropriation eller ikke permanente indgreb såsom ekspropriation af midlertidigt arbejdsareal. Endvidere kommer der pålæg af servitutter samt sager på et naboretlig grundlag.Kommissarius er formand for den nedsatte ekspropriationskommission, og leder Kommissariatets arbejde på Øernes område.

Kommissariatet varetager sekretariatsfunktioner såsom forberedelse, gennemførelse og efterbehandling som følge af ekspropriationskommissionens forretninger. Dette indebærer forberedelse af forretninger, indvarslinger til besigtigelses- og ekspropriationsforretninger, udfærdigelse af besigtigelses- og ekspropriationsprotokoller, erstatningsforslag og kendelser, som besluttes i samarbejde med ekspropriationskommissionerne.

Hvad er ekspropriation for noget ?

Nogle opfatter ekspropriation som “ en slags tyveri af deres faste erhvervsejendom og private bolig”. Juridisk har ekspropriation selvfølgelig hjemmel i Grundloven og i en række andre love.

Grundlovens p 73 lyder:
§ 73

Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.

Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 

Hvad ligger der i denne bestemmelse?

Stk. 1. Denne paragraf beskytter folks ejendom. Beskyttelsen omfatter alle ejere – danskere såvel som udlændinge, selskaber såvel som privatpersoner. Ordet ejendom skal forstås i meget bred forstand. Grundloven beskytter de rettigheder, som er grundlaget for folks økonomiske eksistens. F.eks. beskytter § 73 et krav på løn og pension, man selv har sparet op. Man har retten til de ting, man har købt og ejer. Det gælder også, hvis man f.eks. har købt et hus eller et stykke jord. 

Men det kan ske, at stat eller kommune har brug for folks ejendom. Hvis der f.eks. skal anlægges en offentlig vej, bliver projektet ikke standset, fordi en grundejer ikke vil sælge sin jord. I sådan en situation kan stat og kommune overtage folks ejendom og give erstatning i stedet. Man kalder det at ekspropriere folks ejendom. Det kan imidlertid ikke ske uden videre. Projektet skal komme samfundet til gode. Der skal vedtages en lov, som giver tilladelse til ekspropriationen. Og der skal gives fuld erstatning for den ejendom, stat eller kommune overtager. 

Stk. 2. Det kan være svært at komme igennem med en lov om ekspropriation. Hvis en tredjedel, dvs. 60 medlemmer af Folketinget, er imod en lov om ekspropriation, kan de kræve, at den skal udskydes til efter næste folketingsvalg. Og så skal det nye Folketing stemme om loven. Dette krav fra mindretallet skal komme, inden der er gået tre hverdage. Tidsfristen regnes fra den dag, loven er blevet vedtaget. 

Stk. 3. Bestemmelsen om, at ekspropriation kun kan finde sted mod fuldstændig erstatning, er det vigtigste element i grundlovens beskyttelse af ejendomsretten. Men det er ikke altid let at afgøre, hvad der er ‘fuldstændig erstatning’. Derfor giver stk. 3 mulighed for, at man kan gå til domstolene for at få prøvet sin sag. Domstolene kan både tage stilling til, om ekspropriationen er lovlig, og om erstatningen f.eks. er stor nok. Hvis Folketinget ønsker det, kan man oprette en særlig domstol til at tage sig af den slags sager. Det er nu ikke sket.

Erstatning.

Hvis selve ekspropriationsprocessen ikke kan underkendes, opstår spørgsmålet om, hvad der kan kræves erstattet af det offentlige

Fokus for de ramte ejere er således oftest på størrelsen af den erstatning, som skal udbetales til de ejere, hvis ejendomme skal tvangsafstås helt eller delvist.

Staten kan i visse situationer regulere samfundsforhold ved såkaldt erstatningsfrie reguleringer.  

Eksempler herpå er arealreservationer om det ekstra jernbanespor på strækningen København, Køge, Ringsted, og de eksisterende transportkorridorer, der fornyes hvert 10. år ved lov.

Men selv her kan der efter mange år rejses relevante spørgsmål om, hvorvidt fx arealreservationerne ikke virker som en faktisk ekspropriation og derfor kan krænke også ejernes beskyttede grund- og menneskerettigheder.

Hvordan kommer ejernes grund- og menneskerettigheder i spil ved ekspropriation?

Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tillægsprotokoller og dynamisk konventionspraksis fra Strasbourg-Domstolen spiller også ved tvangsmæssig afståelse af fast ejendom en afgørende rolle.

Hvorfor og hvordan? 

EMRK har siden 1. juli 1992 været en vigtig og meget væsentlig del af gældende dansk ret, som domstolene og andre offentlige myndigheder har pligt til at inddrage i deres bebyrdende afgørelser.

Enhver borger og virksomhed er derfor også beskyttet af EMRK med tillægsprotokoller og dynamiske domme fra Strasbourg.

Det betyder, at de kan påberåbe sig krænkelser af deres rettigheder under ekspropriationsprocessen.

Ukendskab til loven og internationale retskilder skader altid.

Dette ved mange ejere imidlertid ikke. 

Enhver ejer af en berørt virksomhed eller en privat bolig under ekspropriation, der ved rettidig omhu har allieret sig med en kyndig advokat,  kan  derfor med rette fremføre, at ekspropriationsprocessen som sådan og selve erstatningsfastsættelsen også  skal ske under hensyntagen til nævnte konvention og konventionspraksis om EMRK, artikel 1 i tillægsprotokol 1.

Forsømmer ejere uden advokatbistand at gøre alle relevante synspunkter gældende under ekspropriationsprocessen til støtte for en tilstrækkelig ekspropriationserstatning, er det ofte for sent at rette helt op på sådanne undladelser under en administrativ klageproces og måske til sidst under en retssag.

Slaget skal derfor først og fremmest slås,  og krigen vindes på dansk  grund,  og synspunkter gøres gældende så tidligt som muligt i ekspropriationsprocessen.

I modsat fald mister eller svækker ejer i privat eller i erhvervsmæssig sammenhæng sine grundrettigheder og ejendomsrettigheder samt udsigten til  “fuld”erstatning og kompensation.

Naboer til anlægsarbejder frem til 2025 De ejere, der af det offentlige tvinges til at afstå - helt eller delvist - deres ejendomme - det være sig privat eller erhvervsmæssigt -  bliver i fremtiden (ifølge anlægsplanerne i 2025) meget tætliggende naboer til letbanen fra 2019-2025, og ikke mindst de naboer, der ligger tæt op af Letbanens  29 stationer på den 28 km lange strækning fra Ishøj til Lundtofte i Kgs.Lyngby.

Naboer til anlægsarbejder frem til 2025

De ejere, der af det offentlige tvinges til at afstå - helt eller delvist - deres ejendomme - det være sig privat eller erhvervsmæssigt -  bliver i fremtiden (ifølge anlægsplanerne i 2025) meget tætliggende naboer til letbanen fra 2019-2025, og ikke mindst de naboer, der ligger tæt op af Letbanens 29 stationer på den 28 km lange strækning fra Ishøj til Lundtofte i Kgs.Lyngby.

Betydningen af kvalificeret advokatbistand skal en jer aldrig undervurdere 

Hvordan sikrer man sig så som  privat ejer eller som erhvervsdrivende,  at man får netop den erstatning, som man har krav på efter dansk lovgivning og danske domme samt EMRK- domme fra Strasbourg ? 

Ved at hyre en kyndig advokat til at være ejers våbendrager og rådgiver i hele processen, hvor der melder sig mange spørgsmål.

Vil ekspropriationen af ens ejendom fx påvirke prisen på  ejernes delvist eksproprierede ejendomme  ved fremtidigt salg? 

Afspejler det offentliges udbetalte erstatning også dette forhold?

Vil letbanen efter anlæggets færdiggørelse fx støje alt for meget og langt ud over de naboretlige tålegrænser, så et fremtidigt salg bliver besværliggjort eller helt umuligt ?

Kan ejer få erstatning for sine yderligere økonomiske tab og fx for tort, svie og smerte ?

Hvad med de 29 stoppesteder og øget trafik af mennesker dagligt ud for de konkrete ejendomme, der ligger tæt på stoppesteder?

Skal ejerne ud for de 29 stoppesteder finde sig heri - eller tvinges de til at flytte, hvis de vel at mærke kan få solgt deres ejendomme uden nævneværdige tab?

Selvom ejere skal have fuld erstatning efter Grundloven, kan ejerne ofte klage til taksationskommissioner over en ikke tilfredsstillende erstatning og tage sagen videre til domstolene om nødvendigt.

Mange ejere orker og magter ofte ikke dette, ,da de så ikke ved, hvad endelig erstatning vil blive , og hvornår endelig afgørelse vil  foreligge.

Dette bekræftes også af en lignende letbanesag i fx Odense.

I hele processen fra dag 1 og til endelig afslutning i antagelig 2025 er det derfor påkrævet at have en professionel advokat ved sin side.

Vil  ekspropriationen af ens ejendom fx påvirke prisen på  ejernes delvist eksproprierede ejendomme  ved fremtidigt salg? 
Afspejler det offentliges udbetalte erstatning også dette forhold? Vil letbanen efter anlæggets færdiggørelse fx støje alt for meget og langt ud over de naboretlige tålegrænser, så et fremtidigt salg bliver besværliggjort eller helt umuligt ?
Kan ejer få erstatning for sine yderligere økonomiske tab og fx for tort, svie og smerte ? Hvad med de 29 stoppesteder og øget trafik af mennesker dagligt ud for de konkrete ejendomme, der ligger tæt på stoppesteder?
Skal ejerne ud for de 29 stoppesteder finde sig heri - eller tvinges de til at flytte, hvis de vel at mærke kan få solgt deres ejendomme uden nævneværdige tab? Selvom ejere skal have fuld erstatning efter Grundloven, kan ejerne ofte klage til taksationskommissioner over en ikke tilfredsstillende erstatning og tage sagen videre til domstolene om nødvendigt.
Mange ejere orker og magter ofte ikke dette, ,da de så ikke ved, hvad endelig erstatning vil blive , og hvornår endelig afgørelse vil  foreligge. Dette bekræftes også af en lignende letbanesag i fx Odense. I hele processen fra dag 1 og til endelig afslutning i antagelig 2025 er  det derfor påkrævet at have en professionel advokat ved sin side.
Advokaten kan vejlede og rådgive om fx adgang til retshjælp via navnlig husforsikring /indbo/familieforsikring til retssag mod det offentlige.

Advokaten kan være ejers effektive og slagkraftige rådgiver og våbendrager over de ressourcestærke ekspropriationsmyndigheder. 

Der gives i fasen uden retshjælp  tilskud fra det offentlige til relevant og påkrævet advokatbistand til de direkte berørte ejere på de forskellige stadier af ekspropriationsprocessen.

Det kan kun blive dyrere og endnu mere kostbart for de oftest  hårdt ramte lodsejere at fravælge en slagkraftig,  effektiv samt kvalificeret  advokatbistand.

Forebyggelse er trods alt bedre end helbredelse.

Livet er for kort til lange afleveringer.

Se Steens andre artikler HER og hans profil HER.

Livet er for kort til lange afleveringer.

Naboer til anlægsarbejder frem til 2025 De ejere, der af det offentlige tvinges til at afstå - helt eller delvist - deres ejendomme - det være sig privat eller erhvervsmæssigt -  bliver i fremtiden (ifølge anlægsplanerne i 2025) meget tætliggende naboer til letbanen fra 2019-2025, og ikke mindst de naboer, der ligger tæt op af Letbanens  29 stationer på den 28 km lange strækning fra Ishøj til Lundtofte i Kgs.Lyngby.

Der kan være tale om totalekspropriation, delekspropriation eller ikke permanente indgreb såsom ekspropriation af midlertidigt arbejdsareal. Endvidere kommer der pålæg af servitutter samt sager på et naboretlig grundlag. Kommissarius er formand for den nedsatte ekspropriationskommission, og leder Kommissariatets arbejde på Øernes område. Kommissariatet varetager sekretariatsfunktioner såsom forberedelse, gennemførelse og efterbehandling som følge af ekspropriationskommissionens forretninger. Dette indebærer forberedelse af forretninger, indvarslinger til besigtigelses- og ekspropriationsforretninger, udfærdigelse af besigtigelses- og ekspropriationsprotokoller, erstatningsforslag og kendelser, som besluttes i samarbejde med ekspropriationskommissionerne.

Se link her: https://www.dinletbane.dk/
Se link her: https://www.dinletbane.dk/

}