Har du fået pristalsreguleret din forsikringsydelse? Du har måske mange penge til gode.

Ankenævnet for forsikring har for nylig givet en forsikringstager medhold i, at denne var berettiget til årlig pristalsregulering af forsikringsydelsen for tab af erhvervsevne under udbetaling.

Det betød at forsikringstager var berettiget til at få efterreguleret den udbetalte ydelse fra 2010, dog således at udbetaling kun skulle ske fra 2014 på grund af forældelse.

For forsikringstager betød det, at han fik udbetalt over 65.000,- kr. i efterregulering for 2014-2017, ligesom hans forsikringsydelse også hvert år fremover vil blive reguleret, hvilket i sidste ende bliver til rigtigt mange penge.

I den konkrete sag fremgik det af kontrakten, at forsikringssummen blev pristalsreguleret en gang årligt, men det var forsikringsselskabets opfattelse, at dette ikke var gældende for løbende udbetalinger.

I en årrække regulerede forsikringsselskabet dog alligevel forsikringsydelsen under udbetaling.

I 2010 fik forsikringstager pludselig en meddelelse om, at der var sket en fejl og at han slet ikke var berettiget til regulering af ydelsen, men at forsikringsselskabet havde besluttet, at den alligevel fremover ville blive reguleret med 0,5% årligt.

Forsikringstager kontaktede efter flere forgæves henvendelser til forsikringsselskabet Ret&Råd Djursland.

Advokat Tina Møller indbragte sagen for Ankenævnet for forsikring, idet forsikringsselskabet forsat gjorde gældende, at forsikringstager ikke have ret til regulering.

Advokat Tina Møller udtaler: ”Det er min opfattelse, at der er rigtig mange andre forsikringstagere i samme situation og der er derfor formentligt også rigtig mange, der har penge til gode.

Hvis det fremgår af kontrakten, at man har krav på pristalsregulering og forsikringsselskabet afviser, at dette er gældende for udbetalingen, bør man straks få vurderet sagen hos en advokat.

Hvis der findes anledning hertil, er det vigtigt at få fremsat et krav hurtigst muligt og indbringe spørgsmålet for Ankenævnet for forsikring, således at man ikke risikerer at miste en del af kravet på grund af forældelse. 

Hvis du har behov for yderligere rådgivning eller har spørgsmål, så kontakt din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.