Fremtidsfuldmagt

Fuldmagter - Hvad er op og ned?

Den 1. september 2017 trådte en ny lov i kraft om fremtidsfuldmagter.

Før den tid, har mange oprettet fuldmagter til pårørende, ofte således, at ægtefæller gav en fuldmagt til hinanden (en gensidig fuldmagt) eller som mange har gjort, oprettede fuldmagt til en søn eller datter.

Formålet var at sikre, at vigtige beslutninger kunne tages selv om den ældre person på grund af alder eller sygdom var ude af stand til selv at disponere på fornuftig vis.

I en lang række af de fuldmagter, jeg har udfærdiget i tidens løb er der f.eks. taget stilling til at kunne udføre hævning og overførsler af penge fra fuldmagtsgivers konto i banken, tage kontakt til læge og sundhedsmyndigheder omkring behandling og medicin, for blot at nævne nogle få vigtige punkter.

Hvad gælder i dag

De nye fuldmagter har skabt en del forvirring om hvilken betydning de ”gamle”  fuldmagter har fremover. Er de med ét blevet ugyldige eller fortsat gældende? Eller skal de alle erstattes af de nye fremtidsfuldmagter?

Faktum er, at alle tidligere korrekt oprettede fuldmagter er lige så gyldige, som de altid har været. Desuden har de den fordel, at de er virksomme allerede fra oprettelsen, medmindre fuldmagten er kaldt tilbage.

Fremtidsfuldmagten har en række fordele, men også ulemper

Ulemperne er, at fuldmagten først kan træde i kraft når Statsforvaltningen har truffet afgørelse om at den bliver virksom. Der skal indhentes udtalelse fra læge og sundhedsmyndigheder om fuldmagtsgiver er svækket og ude af stand til at forstå og disponere.

Med de hidtil kendte ekspeditionstider i Statsforvaltningen, kan man ikke forvente en afgørelse hurtigere end 6 måneder.

Fordelene ved fremtidsfuldmagten er, at den for at være gyldig skal være attesteret ved en notar (underskrevet på dommerkontoret) på samme måde som når man opretter et testamente. Derved sikrer man sig at fuldmagtsgiver er i stand til at oprette en fuldmagt.

En anden fordel er, at pårørende ikke kan misbruge og få en fuldmagt gjort virksom, uden at der foreligger lægelig bedømmelse af fuldmagtsgivers svækkelse og manglende evne til selv at kunne disponere.

Endelig har fremtidsfuldmagten den fordel, at man normalt ikke vil få problemer med at gennemføre tinglysninger ved salg af ejendom eller problemer med det pengeinstitut, hvor fuldmagtsgiver har sin konto.

De fleste pengeinstitutter anvender deres egne blanketter til at give fuldmagt til en pårørende. Selv om det burde være unødvendigt, når man allerede har sin egen fuldmagt, der dækker stort set alle dispositioner, kan det spare de pårørende for mange ærgrelser, at anvende bankens egen blanket for at kunne disponere.

Værgemål

Foreligger der ikke nogen form for fuldmagt, er eneste mulighed et værgemål for den svækkede person, for at kunne disponere. Her er det Statsforvaltningen der bestemmer hvem der skal være værge.

Har man i stedet oprettet en fremtidsfuldmagt, har man selv haft indflydelse på, hvem af ens pårørende, der skal varetage ens interesser.

Har du brug for hjælp eller spørgsmål til artiklens indhold? Kontakt din Ret&Råd advokat idag.