Forslag til ny lov om retsafgifter

Forslag til ny lov om retsafgifter

Lovforslaget til en ny retsafgiftslov, indeholder en række ikke ubetydelige ændringer af retsafgiftsreglerne og en forenkling af de gældende regler.

Skrevet af advokat (H) Steen Petersen, Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve og Ret&Råd Frederiksberg

1.

Den 21. oktober 2020 fremsatte justitsministeren lovforslag nr. 66 til en ny retsafgiftslov, der indeholder en række ikke ubetydelige ændringer af retsafgiftsreglerne og en forenkling af de gældende regler. 

Forslaget indebærer fx en nedsættelse af retsafgiften ved anlæggelse af sager af større økonomisk værdi og et samlet loft over de samlede rets- og berammelsesafgifter, når sagen skal hovedforhandles.

Se lovforslaget i link i slutningen af denne artikel.

Den nye lov skal erstatte den gældende lov om retsafgifter fra 1969 med senere ændringer og med det overordnede formål at forenkle reglerne om betaling af retsafgift, så de fremadrettet bliver transparente og lettere at forstå og anvende for brugerne af retssystemet: borgere, myndigheder og virksomheder.

2.

Formålet med retsafgifter er på den ene side fiskalt, dvs. at give staten et provenu. I 2019 var det samlede retsafgiftsprovenu 452,2 mio. kr. 

Retsafgifterne er en generel indtægt for staten. 

Domstolenes driftsbevilling er uafhængig af retsafgiftsprovenuet.

Formålet med retsafgifter er på den anden side processuelt. For at modvirke ubegrundede sagsanlæg, appeller mv. er det således hensigtsmæssigt, at der i en række tilfælde skal betales en afgift – som man så får tilbage i form af tilkendte sagsomkostninger eller eventuelt direkte tilbagebetaling, hvis man får medhold.

3.

De foreslåede forenklinger indebærer, at der vil være nogle sager, hvor afgiften bliver højere, og andre sager, hvor afgiften bliver lavere, end den ville have været efter de gældende regler. 

Det samlede provenu af retsafgifter forventes at stige med ca. 15 mio. kr. årligt ved et uændret sagsantal, dvs. med ca. 3 pct. af det nuværende provenu på ca. 450 mio. kr. årligt.

4.

Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1572/2019 om reform af den civile retspleje X (Retsafgifter).

5.

Forslagets “§ 2. I borgerlige retssager, der har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., betales afgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor. Afgiftspligten påhviler den, der har anlagt sagen, jf. dog § 5.

Stk. 2. Afgift efter stk. 1 betales dog ikke i sager, der er omfattet af § 1, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 udgør 3.000 kr. i sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4. I andre sager fastsættes afgiften efter stk. 1 i forhold til sagens værdi efter følgende tabel:

Sagens værdi

Afgift

100.001-250.000 kr.

3.000 kr.

250.001-500.000 kr.

8.000 kr.

500.001-1.000.000 kr.

14.000 kr.

1.000.001-2.000.000 kr.

35.000 kr.

2.000.001-3.000.000 kr.

60.000 kr.

3.000.001-4.000.000 kr.

85.000 kr.

4.000.001-5.000.000 kr.

110.000 kr.

5.000.001-6.000.000 kr.

135.000 kr.

Over 6.000.000 kr.

160.000 kr.

Stk. 5. Afgiften efter stk. 1 forfalder til betaling, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før hovedforhandlingen. 

Afgiftspligten bortfalder, hvis retten senest 2 uger før hovedforhandlingens begyndelse modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet.

Stk. 6. I sager, der afgøres uden mundtlig hovedforhandling, forfalder afgiften efter stk. 1 til betaling, når retten træffer beslutning om skriftlig behandling. 

Afgiftspligten bortfalder, hvis retten inden indleveringen af det sidste procedureindlæg modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet.”

6.

3 væsentlige ændringer kan således fremhæves:

Forslag om justering af retsafgiften for sagsanlæg og retsafgiften (berammelsesafgiften) for mundtlig hovedforhandling med afhøring af parter og vidner og advokaternes procedure.

Forslag om afskaffelse af procentbaserede retsafgifter

Forslag om afskaffelse og forhøjelse af visse typer retsafgifter.

Den ny afgiftslov forventes at træde i kraft den 1. 4. 2021. 

Justitsministeren foreslår en justering af forholdet mellem retsafgiften, der betales ved sagsanlæg med stævning, og den berammelsesafgift, der betales for den mundtlige hovedforhandling med bevisførelse og afhøringer.

Retsafgiften for sagsanlæg vil blive en fast, mindre afgift. Afgiften vil som udgangspunkt være 750 kr. for sager med en værdi på højst 100.000 kr. og 1.500 kr. for sager med en værdi på mere end 100.000 kr.

Retsafgiften for hovedforhandlingen fastsættes ud fra faste satser, der afhænger af sagens værdi. 

Satserne spænder fra 3.000 kr. (for sager med en værdi på mellem 100.001-250.000 kr.) til 160.000 kr. (for sager med en værdi på mere end 6.000.000 kr.) 

Retsafgiften vil som udgangspunkt skulle betales, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen.

I sager om fx offentlig myndighedsudøvelse betales alene retsafgift på 3.000 kr. (I dag er afgiften 2.000 kr.)

7.

Der er tale om en ændring af de gældende regler, hvor sagsøger almindeligvis betaler en procentbaseret retsafgift afhængig af sagens værdi ved sagsanlæg, men i dag maksimalt skal betale 75.000 kr. uanset hvor stor en sagsværdi, sagen har.

Berammelsesafgiften er i dag i 2020 lig retsafgiften.

Med ændringen undgår både sagsøger og domstolene at skulle forholde sig til sagens nøjagtige værdi på tidspunktet for sagsanlæg, siges det i lovbemærkningerne.

For retssager af større økonomisk værdi vil forslaget medføre, at retsafgiften for sagsanlæg nedsættes, og størstedelen af retsafgiften vil fremover skulle betales tættere på hovedforhandlingen. 

For en retssag med en sagsgenstand på 5.000.000 kr. vil retsafgiften udgøre 1.500 kr. for sagsanlæg og 110.000 kr. for hovedforhandlingen. 

For en retssag med en sagsgenstand på 50.000.000 kr. vil retsafgiften udgøre 1.500 kr. for sagsanlæg og 160.000 kr. for hovedforhandlingen. 

For meget store sager er der tale om en mindre forhøjelse af den samlede retsafgift, der i dag maksimalt kan udgøre 150.000 kr. (2 x 75.000 kr.)

8.

Med den forrige ændring af retsafgiftsloven på grund af, at retsafgifternes daværende betydelige størrelse reelt kunne afskære borgeres og virksomheders adgang til domstolene, jf. EMRK artikel 6, stk. 1, er der med det nuværende lovforslag også lagt op til en billiggørelse af afgiftssystemet.

Den højeste retsafgift i 2020 udgør 75.000 kr. Når en civil retssag berammes til bevisførelse under en hovedforhandling, skal der igen betales maximalt 75.000 kr., eller i alt 150.000 kr.

I set nye lovforslag lægges op til maximal betaling af i alt 160.000 kr. i rets- og berammelsesafgifter.

En retssag indebærer altid procesrisici og dermed fx øgede sagsomkostninger for de tvistende parter.

En borgers og virksomheds retshjælpsforsikring vil til dels kunne bidrage til betaling af de sagsomkostninger, som en domstol fastsætter til den vindende part.

Disse sagsomkostninger afspejler ikke altid de endelige udgifter, som de tvistende parter hver især har afholdt til deres respektive rådgivere og andre.

Domstolene tilbyder retsmægling under sagens forberedelse, når parterne under udveksling af processkrifter har skåret sagen og deres argumenter skarpt til.

Ofte forliges retssager under en sådan retsmægling. Andre gange vil en part, der er utilfreds med mæglingens resultat, være henvist til at fortsætte retssagen.

Hver af de tvistende parter kan normalt appellere en dom, der går dem imod, til en Landsret.

Ved en sådan ankesag skal der atter betales rets- og berammelsesafgift er.

Inden en retssag overvejes anlagt, kan parterne derfor med fordel også søge forlig via deres rådgivere og fx en uddannet mediator.

9.

Justitsministeren foreslår videre, at alle procentbaserede retsafgifter afskaffes, så retsafgifter udelukkende opgøres efter faste afgiftssatser. Forslaget ændrer de gældende regler, hvorefter der for nogle sagstyper (fx civile sager med en økonomisk værdi på mere end 50.000 kr., betalingspåkrav på mere end 50.000 kr. og sager om udlæg og arrest, hvor kravet overstiger 3.000 kr.) i dag betales en procentbaseret retsafgift af hele sagens værdi eller af den del værdien, der overstiger en vis grænse.

Formålet er at forenkle reglerne om og processen for retsafgift ved at undgå, at sagens værdi skal fastlægges nøjagtigt af hensyn til beregningen af retsafgift. 

Parterne og deres advokater skal dog helst kunne vurdere sagsgenstandens værdi ved indlevering af stævning, idet der i modsat fald kan opstå senere ubehagelige økonomiske overraskelser, når sagen skal berammes.

10.

Justitsministeren foreslår også at afskaffe visse retsafgifter, herunder retsafgifter der ikke har et processuelt formål. 

Det drejer sig bl.a. om retsafgiften for skyldners egen begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling samt retsafgiften for udlæg af et dødsbo uden bobehandling.

Justitsministeren foreslår videre at forhøje andre typer retsafgifter. 

Det drejer sig bl.a. om minimumsafgiften for sagsanlæg, der foreslås fastsat til 750 kr., og afgifterne forbundet med fogedsager, hvor der foreslås en fast afgift på 750 kr. uanset sagens værdi og sagens behandlingsmåde. 

11.

Se de pr. 9.11.2020 gældende retsafgifter og beregning heraf på domstol.dk (nyt vindue).

12.

Se lovforslag nr. 66 af 21.10.2020 på folketingstidende.dk (nyt vindue).

Følg lovforslagets behandling i Folketinget på ft.dk (nyt vindue).

Vil du vide mere om retssager og civilproces kan du med fordel kontakte den erfarne og slagkraftige procesadvokat (H) Steen Petersen på 21721782 og mail stp@ret-raad.dk.

Læs mere om advokat (H) Steen Petersen på Steens profil, og læs flere af Steens artikler på vores hjemmeside.