Familie

Forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold - Hvad er nyt?

Børne- og Socialministeriet har i 2016 udarbejdet et udkast til lov om ægtefællers økonomiske forhold. Lovforslaget er sendt i høring forud for fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget, så på nuværende tidspunkt er det uvist, hvornår og i hvilken form lovforslaget bliver fremsat og vedtaget.

Med udkastet til lovforslaget gennemføres en ny lov, som har til formål at modernisere reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), der i sin grundform er fra 1925.

Retsvirkningsloven regulerer primært de økonomiske retsvirkninger af ægteskab. Efter loven har ægtefæller under ægteskabet gensidig forsørgelsespligt, og hver ægtefælle råder som udgangspunkt over sine egne aktiver og hæfter for sin egen gæld.

Efter et ægteskabs opløsning er det retsvirkningslovens udgangspunkt, at ægtefæller deler deres formue lige, medmindre de har aftalt noget andet i form af særeje. Visse aktiver, f.eks. pensionsrettigheder, personskadeerstatning m.v., indgår som udgangspunkt ikke i ligedelingen. Derimod omfatter ligedelingen arv og gave, som en ægtefælle har modtaget, medmindre arvelader og gavegiver har bestemt, at arven og gaven skal være særeje.

Med lovforslaget opretholdes hovedelementerne i den gældende ordning. Dette omfatter også den gældende ligedelingsordning. Dog foreslås som led i en sproglig modernisering, at begrebet ”fælleseje” erstattes med ”delingsformue” for at undgå misforståelser. Fælleseje er ikke sameje, hvad mange tror, men derimod den del af en ægtefælles formue, som indgår i formuefællesskabet – og dermed ligedelingsordningen ved separation eller skilsmisse.

Nedenfor nævnes nogle af de øvrige nye tiltag i forslaget: 

Særeje

Ægtefæller har i dag vide muligheder for at aftale en formueordning, der passer til deres situation, og disse muligheder foreslås udvidet. 

De eksisterende særejeformer (skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje) skal bevares, men muligheden for at aftale særeje skal udvides, sådan at ægtefæller også kan aftale sumsæreje og sumdeling. Med sumsæreje forstås, at ægtefæller kan aftale, at f.eks. 500.000 kr. af den enes formue skal være skilsmissesæreje, hvilket indebærer, at den pågældende ægtefælle ved skilsmisse forlods kan udtage 500.000 kr. af sin formue, hvorefter resten skal indgå i ligedelingen. Dette har hidtil ikke været muligt, medmindre summen var genstandsrelateret (f.eks. 500.000 kr. af en specifik ejendom). Tilsvarende bør sumdeling efter forslaget kunne aftales, f.eks. sådan at alt, hvad ægtefællerne ejer eller fremtidigt erhverver, skal være fuldstændigt særeje, idet dog f.eks. 500.000 kr. af den enes formue skal være delingsformue.

Det foreslås i den sammenhæng, at sumsæreje og sumdeling skal kunne inflationssikres, og at sumdeling skal kunne forhøjes med et årligt beløb eller procentsats.

Særejet skal som hidtil kunne tidsbegrænses, herunder aftrappes over en fastlagt periode.

Endvidere lovfæstes det, at ægtefæller skal have mulighed for at aftale, at særeje bestemt af tredjemand (arvelader eller gavegiver) helt eller delvist skal kunne omdannes til anden form for særeje end bestemt af tredjemand eller skal være delingsformue. En sådan aftale er imidlertid kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje. Dvs. at tredjemand i testamentet eller gavebrevet skal have åbnet op for denne mulighed.

I samme boldgade er forslaget om, at aktiver, der er erhvervet dels for særejemidler og dels for midler, der ikke er særeje, er brøkdelssæreje. Brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen. Erhverves et aktiv dels for særejemidler, dels ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er aktivet efter forslaget særeje af samme art som de anvendte særejemidler, f.eks. skilsmissesæreje.

Formuedeling 

Udgangspunktet om ligedeling ved separation og skilsmisse fastholdes som nævnt for ægtefæller med formuefællesskab.

Dog foreslås det som noget nyt, at ægtefæller bør kunne lave forhåndsaftaler om, at en personlig erstatning m.v. og en uoverdragelig og personlig rettighed skal indgå i formuedelingen. 

Sådanne aftaler kan kun gyldigt ske ved ægtepagt.

Som noget nyt indføres der også adgang for ægtefæller til ved ægtepagt at indgå aftale om behandling af gæld ved separation eller skilsmisse. Det drejer sig om allerede stiftet gæld og gæld, der stiftes i forbindelse med aftalen – men ikke fremtidig gæld.

Det foreslås også at lovfæste regler om, hvordan ægtefællers gæld skal behandles ved opgørelsen af delingsformuen. Det foreslås bl.a., at ved opgørelsen af delingsformuen fradrages gæld, der har sikkerhed i aktiver, der er delingsformue. Endvidere fradrages usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der er delingsformue eller i øvrigt vedrører sådanne aktiver. 

På samme måde fradrages gæld ikke i delingsformuen, når gælden har sikkerhed i aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, eller der er tale om usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der ikke indgår i delingen, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver. Gælden fradrages dog i det omfang, den overstiger den del af ægtefællens formue, der ikke indgår i ligedelingen. 

Anden gæld fradrages skønsmæssigt i ægtefællens formue efter forholdet mellem værdien af delingsformuen og den formue, der ikke indgår i delingen.

Andet

Som et yderligere led i moderniseringen af retsvirkningsloven foreslås den såkaldte ”hustru-fuldmagt” ophævet, dvs. reglen om, at hustruen må købe dagligvarer m.v. på kredit og forpligte begge parter. Tiden anses for at være løbet fra reglen, der ikke er brugt i praksis i mange år.

Herudover foreslås det at ophæve kravet om, at gaver mellem ægtefæller kræver ægtepagt, når gaven er af en vis størrelse. Dette kan give anledning til visse bevismæssige overvejelser, herunder i forhold til kreditorbeskyttelse. Mulighederne for at omstøde gaven – både indenfor og udenfor konkurs bevares dog under visse betingelser.

Endelig foreslås en række regler af betydning for kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.

Ikrafttrædelsesdatoen for lovforslaget er den 1. januar 2018. Der vil blive orienteret nærmere, når loven vedtages, og det endelige indhold heraf kendes.