På torsdag stemmer vi om, hvorvidt retsforbeholdet skal afløses af en tilvalgsordning, hvor det overlades til Folketinget fra sag til sag at tage stilling, om Danmark ønsker at deltage i de forskellige EU-regler under den del af EU-samarbejdet, der kaldes retlige og indre anliggender. En deltagelse kræver, at et flertal i Folketinget stemmer for.
Retsforbeholdets indhold
Området omfatter politi- og strafferet, civil- og handelsret, visum, grænsesamarbejde (Schengen), familieret samt asyl og indvandring.
Retlige og indre anliggender kan eks. være:
- Virksomheder og privates mulighed for at inddrive domme i andre EU-lande
- Familieretlige sager, hvor parterne kommer fra forskellige EU-lande
- Politiets mulighed for at efterforske og opklare grænseoverskridende kriminalitet, for eksempel cybercrime
Danmark forhandlede sig til retsforbeholdet (blandt 3 andre) efter, at vi i en folkeafstemning den 2. juni 1992 sagde nej til den såkaldte Maastricht traktat. De 4 forbehold blev godkendt ved en folkeafstemning den 18. maj 1993. Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er med i den del af EU-samarbejdet, som vedrører retlige og indre anliggender.
Suverænitetsafgivelsen
Da Danmark potentielt afgiver suverænitet, kræver det en folkeafstemning at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Folkeafstemningen blev aftalt af et flertal i Folketinget den 10. december 2014 med den såkaldte ”Aftale om Danmark i Europol”. De EU-positive partier bag aftalen har i den forbindelse tilkendegivet, at hvis det bliver et ja, skal Danmark benytte tilvalgsordningen til at tilvælge 22 EU-regler og tre forslag til EU-regler, der dog ikke omfatter de fælles EU-regler om asyl og indvandring (se de tilvalgte akter her)
Du kan i øvrigt læse mere om afstemningen her