Erstatning efter en arbejdsulykke

Er du kommet til skade på arbejdet kan du søge erstatning efter 2 forskellige love, såfremt betingelserne er opfyldt.

Kontakt advokat Brian Bruun Hansen, Advokaterne Ret&Råd København for råd og vejledning om Erstatning efter en arbejdsulykke på telefon 39 99 01 97 eller bbh@ret-raad.dk

1. Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring

Efter arbejdsskadesikringsloven kan du få erstatning, såfremt du har været udsat for en arbejdsskade. En arbejdsskade er enten en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

En arbejdsulykke er betegnelsen for en ulykke, som man som ansat er udsat for, mens man er på arbejde. Der skal være tale om en pludselig og konkret påvirkning, der har givet en konkret fysisk eller psykisk skade senest indenfor 5 dage efter påvirkningen. Eksempler kan være ulykker med farlige maskiner, fald fra stiger eller glideskader på glatte gulve, men også f.eks. løfteskader og situationer, hvor man i arbejdstiden udsættes for vold eller trusler, er arbejdsulykker i lovens forstand. 

Hvis man derimod, over længere tid, har været udsat for påvirkninger, der har gjort en syg, vil man ofte kunne anmelde det som en erhvervssygdom.

Din arbejdsgiver har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for sine ansatte. Denne forsikring dækker, hvis du som ansat får varige følger efter en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

Hvis lovens betingelser er opfyldt, dækker arbejdsskadeforsikringen:

  • Udgifter til sygebehandling og genoptræning
  • Godtgørelse for varigt mén
  • Erstatning for tab af erhvervsevne

Anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Efter loven skal din arbejdsgiver anmelde din arbejdsulykke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden. Anmelder din arbejdsgiver ikke ulykken rettidigt, kan han blive pålagt en bøde.

Nogle oplever, at skaden ikke bliver anmeldt, og det kan skabe store problemer for den ansatte senere hen. Derfor skal man altid sikre sig dokumentation for, at ulykken faktisk er anmeldt. Det gælder især hvis man ikke længere er ansat i virksomheden, hvor ulykken skete, eller hvis virksomheden er gået konkurs. 

En arbejdsulykke er betegnelsen for en ulykke, som man som ansat er udsat for, mens man er på arbejde. Der skal være tale om en pludselig og konkret påvirkning, der har givet en konkret fysisk eller psykisk skade senest indenfor 5 dage efter påvirkningen.

Generelt gælder det, at jo hurtigere skaden bliver anmeldt, jo bedre muligheder har man for at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får alle nødvendige oplysninger, og at der sikres bevis for, hvordan skaden faktisk skete. Selv hvis man er udsat for en udramatisk arbejdsulykke, hvor man i første omgang ikke tror, at der er sket skade, skal man altid anmelde hændelsen; især rygskader og vridskader er svære at vurdere alvoren af, lige når de er sket. 

Anmelder din arbejdsgiver ikke ulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har du selv mulighed for at anmelde din arbejdsulykke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det skal du gøre inden for et år efter ulykken. Du kan læse mere om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på aes.dk.

Hvis du har pådraget dig en erhvervssygdom, kan din læge efter omstændighederne have pligt til at anmelde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sørger for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse. Du har pligt til at medvirke til sagens oplysning og følge de undersøgelse m.m., som er nødvendigt for at oplyse sagen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om hvorvidt din ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade og også om du har pådraget dig et varigt mén og om du har tabt (en del af) din erhvervsevne.

For at få anerkendt en ulykke som en arbejdsskade, skal ulykken være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Derfor er en ulykke sket på vej til eller fra arbejde som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Der er dog undtagelser. Det gælder f.eks. når kørsel til arbejde i overvejende grad er sket i arbejdsgiverens interesse og efter dennes anvisning. Det var f.eks. tilfældet i en dom fra 2009, hvor Vestre Landsret fandt, at disse kriterier var opfyldt. Den ansatte kom til skade ved en trafikulykke på vej fra sin bopæl til en byggeplads. Han kørte i arbejdsgiverens firmabil, der medbragte værktøj og materialer. Under disse omstændigheder var kørslen overvejende i arbejdsgiverens interesse, der havde en økonomisk interesse i, at den ansatte ikke skulle køre fra arbejdsgiverens adresse til byggepladsen, men fra den ansattes egen adresse til byggepladsen. Derved blev der sparet tid. Dommen kan du se her FED 2009.65 V.

Godtgørelse for varigt mén

Godtgørelse for varigt mén skal dække de gener ulykken har givet. Godtgørelsen fastsættes ud fra en méngrad, der fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de ulemper, som du som skadelidt har oplevet i din personlige livsførelse som følge af arbejdsskaden

Efter loven får du godtgørelse for varigt mén, hvis du har et varigt mén på mindst 5 %. 

Hver méngrad svarer til kr. 8.985 (2019-tal). Er du 40 år eller mere, nedsættes godtgørelsen med 1 % om året.

Erstatning for tab af erhvervsevne

Tilsvarende får du erstatning for tab af erhvervsevne, hvis erhvervsevnen er nedsat med 15% eller mere. 

Erstatningen udbetales som en månedlig løbende ydelse. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 83 pct. af din årsløn (12 måneder forud for ulykken). Ved et tab mindre end 100 %, udgør arbejdsskaden den forholdsmæssige del heraf.

Er dit erhvervsevnetab 50 % eller mindre, udbetales erstatningen som en kapitalbeløb på en gang. Er dit erhvervsevnetab over 50 %, kan du anmode om at indtil 50 % af erhvervsevnetabet udbetales som et kapitalbeløb. Det tab, der ligger over de 50 %, vil blive udbetalt som en månedlig løbende ydelse.

Hvis din erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. I dette tilfælde vil du få udbetalt en løbende månedlig ydelse indtil der træffes en endelig afgørelse om dit erhvervsevnetab.

Anke

Er du ikke tilfreds med afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan du anke den til Ankestyrelsen. Anke skal ske inden 4 uger fra afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

2. Arbejdsgiverens erstatningsansvar

I nogle tilfælde er andre personer skyld i din arbejdsulykke. Skyldes din arbejdsulykke, fejl eller forsømmelser fra din arbejdsgiver eller fra andre (f.eks. andre håndværkere på byggepladsen), kan du også kræve erstatning for din personskade efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

For at du kan få erstatning skal der være en erstatningsansvarlig. Det kan f.eks. være din arbejdsgiver, som ikke har givet dig en fyldestgørende instruktion eller som ikke har sørget for at arbejdspladsen var indrettet forsvarligt. Det kan være en maskine eller et redskab, der ikke er i forsvarlig stand. Eksemplerne er mange. Se f.eks. FED 2017.13 V og FED 2019.3 V.

Er dit erhvervsevnetab 50 % eller mindre, udbetales erstatningen som en kapitalbeløb på en gang. Er dit erhvervsevnetab over 50 %, kan du anmode om at indtil 50 % af erhvervsevnetabet udbetales som et kapitalbeløb. Det tab, der ligger over de 50 %, vil blive udbetalt som en månedlig løbende ydelse.


Det er også en betingelse for at få erstatning, at din sygdomsperiode skyldes arbejdsskaden og ikke skyldes omstændigheder, der er sket i din fritid eller f.eks. fejlbehandling på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at det er dig som skadelidt, der har bevisbyrden for, at f.eks. din arbejdsgiver er erstatningsansvarlig. Dette bevisbyrdekrav gælder ikke for et erstatningskrav efter den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, læs mere her om erstatning ved arbejdsulykker.

Dit erstatningskrav behandles efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Du kan efter erstatningsansvarsloven kræve godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne m.m. Du kan læse her om erstatning efter erstatningsansvarsloven. 

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få erstatning for det samme 2 gange. Har du således fået godtgørelse for varigt mén efter arbejdsskadesikringsloven, kan du ikke også få godtgørelse for varigt mén efter erstatningsansvarsloven.

}