Den naboretlige tålegrænse

Selvom ejendomsretten er ukrænkelig betyder det ikke, at man er helt herre i eget hus, idet udnyttelsen af din ejendomsret skal ske med respekt for dine naboer i henhold til de naboretlige regler.

De naboretlige regler er en række grundsætninger, udviklet i domspraksis, der sætter grænserne for, hvor meget du som ejer skal tåle af gener fra din nabo.

Hvis du kan dokumentere at den naboretlige tålegrænse er overskredet, kan dette medføre påbud om at ophøre med generne og/eller erstatning.

I en ny afgørelse på området, afsagt i Højesteret 16.01.2018, skitseres en række af de i praksis forvejen velkendte momenter af relevans for bedømmelsen.

Højesteret udtaler:

”Efter almindelige naboretlige regler kan en ejer af en fast ejendom tilpligtes at fjerne varige naboulemper, i det omfang ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling på det ulempeforvoldende område. Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. Ved denne vurdering må der tillige tages hensyn til en eventuel offentligretlig regulering af den ulempeforvoldende virksomhed”

Læs mere om dommen her.

Uden kendskab til praksis på området vil det formentligt være noget diffust, hvad der ligger bag de enkelte hensyn, hvorfor der kort redegøres herfor i det følgende:

Ulempens væsentlighed og karakter

Begge momenter vedrører en bedømmelse af generne ved naboens adfærd/bebyggelse eller lignende.

Det er klart, at ikke alle ulemper fra en nabo er noget, der kan medføre krav om ophør, men de mest almindelig gener, der kan danne grundlag for et krav, er gener i form af indbliksgener, skygge, støj, lugt, genskin og værditab.

Herudover skal generne have en vis styrke og betydning for naboen, dvs. det skal have væsentlig betydning for naboens udnyttelse af sin ejendom. Er der fx tale om skygge i et hjørne af haven, som ejeren aldrig anvender, ville dette formentligt ikke være grundlag for et påbud om, at naboen skal fælde det skyggende træ. Modsat vil det tale for et påbud, hvis træet skygger over hele naboens terrasse/altan.

Hensyn til Offentligretlig regulering

Hvis der i lokalplaner eller øvrig lovgivning er taget højde for bebyggelsens højde, støjgrænser eller lignende og dette er overholdt, kan det have betydning for bedømmelse af, om der er tale om naboretlige gener.

Eksempel 1: U.2009.2680

I denne sag havde en ejendomsejer klaget over etablering af en række vindmøller på naboejendommen. Retten udtaler i den forbindelse:
”Ved bedømmelsen af, hvad naboer med rimelighed må tåle af visuelle og støjmæssige ulemper fra en vindmøllepark som den foreliggende, må det tillægges væsentlig betydning, at der efter den særlige miljøregulering af sådanne anlæg til beskyttelse af naboer blandt andet stilles præcise krav om minimumsafstand til naboer og maksimal støjbelastning af naboer. Højesteret lægger som ubestridt til grund, at vindmølleparken er etableret i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, herunder i henseende til bl.a. afstand til nærmeste nabobeboelse og støj” og Højesteret kommer herefter frem til at grænsen for, hvad naboen måtte tåle uden erstatning, ikke var overskredet.

Eksempel 2: MAD 2016.86

I denne sag havde ejerne af de berørte naboejendomme rejst erstatningskrav efter at der I 2011 blev opført 4 boligblokke i 3 etager. Der blev forud for byggeriet vedtaget en ny lokalplan, der gav mulighed for at bygge i 3 etager. 

Retten udtaler:

”Det forhold, at lokalplanen er blevet ændret som sket med henblik på at muliggøre den yderligere bebyggelse, som boligforeningen ønskede, kan imidlertid ikke i sig selv føre til, at generne anses for at ligge uden for det, som de indstævnte må tåle som led i den almindelige samfundsudvikling”
Som det også fremgår af den nye Højesterets dom, er det ikke afgørende for, om der er tale om naboretlige gener, hvis fx kommunen ikke har fastsat regler herom, også selvom der ikke er udstedt forbud herimod, selvom der kan have været anledning hertil. 

Hvis der i en lokalplan eller i lovgivningen i øvrigt er forbud mod fx bebyggelse med teglsten, er det klart et moment af betydning for den naboretlige tålegrænse. Idet den naboretlige tålegrænse er diffus, vil man ofte bruge disse regler direkte til at få medhold i et påbud.

Påregnelighed

a) Som led i den samfundsmæssige udvikling

Hensynet tager udgangspunkt i at samfundet hele tiden udvikler sig og at man i nogen grad må være indstillet på nogen forandringer som følge heraf. 

Eksempel: MAD 2016.86

I dommen som også er kort berørt ovenfor, udtaler retten:

”Det må antages, at disse gener er større, end hvad der umiddelbart måtte forventes at ville følge af bebyggelse i overensstemmelse med den tidligere lokalplan nr. 5020, navnlig som følge af den yderligere etage. Det må endvidere lægges til grund, at bebyggelsen har påvirket værdien af de indstævntes ejendomme negativt.

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at der ikke er tale om så væsentlige ændringer af forholdene, at de deraf følgende ulemper overstiger, hvad der må accepteres som led i den almindelige udvikling med hensyn til et beboelsesområde som det, sagen angår”

b) sammenholdt med ejendommens karakter, beliggenhed og områdets karakter

Hvilken udvikling man må forvente hænger i stor grad sammen med ejendommens beliggenhed og det øvrige område. 

Det er en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde, om den naboretlige tålegrænse er overskredet, hvorfor det ved hver eneste sag kan være svært at vurdere om man vil få medhold, hvis sagen i sidste ende skal for en dommer.

Vi anbefaler derfor altid at du kontakter en advokat og søger rådgivning i det konkrete tilfælde, inden du starter en nabokrig som du risikerer at tabe (sammen med det gode naboskab).

Har du spørgsmål til indholdet i artiklen, eller har du brug for hjælp? Kontakt din Ret&Råd advokat idag.