Delingsformue er det nye fælleseje

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov, ”Lov om ægtefællers økonomiske forhold” i kraft. Loven er en modernisering af de næsten hundrede år gamle regler i ”Lov om ægteskabets retsvirkninger” fra 1925, som ophæves samme dato.

De fleste regler, retsprincipper og begreber videreføres i den kendte form, men med lovens ikrafttræden, introduceres også en række nye begreber. Det mest anvendte af disse er begrebet ”delingsformue”, som træder i stedet for det tidligere begreb ”fælleseje”. 

Netop ordet fælleseje har gennem årene været årsag til adskillige misforståelser omkring retsstillingen i ægteskabet. Mange har været af den opfattelse, at når parterne giftede sig, ejede de al gæld og alle aktiver (værdier) i fællesskab. Det er dog ikke en korrekt opfattelse, idet hver part (med enkelte undtagelser) hæfter for egen gæld og råder over egne værdier, så længe ægteskabet består. Først ved ægteskabets opløsning, træder fællesejereglerne i kraft. 

Med den nye lov kan retstilstanden beskrives således:

Hvis I er gift uden at I har oprettet ægtepagt om særeje, har I såkaldt formuefællesskab. De værdier, som indgår i formuefællesskabet, kaldes delingsformuen. Bemærk at delingsformue ikke kun er betalingsmidler, men alle typer værdier, også eksempelvis en bil, motorcykel, ejendom, indbo osv.  

Formuefællesskabet vil omfatte alt, hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver (medmindre I har modtaget særeje vedarv eller gave, f.eks. fra jeres forældre). Formuefællesskabet opstår ved ægteskabets indgåelse, og ophører ved separation, skilsmisse eller død. Når formuefællesskabet ophører, skal formuen opgøres og deles lige.

Ligedeling forudsætter dog, at ægtefællerne har positive bodele. Ved en ægtefælles bodel forstås den del af fællesboet, som ægtefællen har indbragt ved ægteskabets indgåelse eller under ægteskabets beståen. Et fællesbo består således af 2 bodele. Ved et skifte opgøres bodelene, og i det omfang bodelen er positiv ”afleveres” halvdelen af værdien af bodelen til den anden ægtefælle som et såkaldt boslodskrav.

Hvis din bodel f.eks. er 1.000.000 kr. værd, og din ægtefælles bodel er 500.000 kr. værd, skal I hver især have 750.000 kr. med jer ud af ægteskabet. Du skal derfor betale 250.000 kr. til din ægtefælle.

Men hvis din ægtefælle er forgældet og i stedet skylder 500.000 kr. til sine kreditorer, skal du i stedet betale halvdelen af din formue dvs. 500.000 kr. til din ægtefælle. Og din ægtefælle skal ikke betale noget til dig, men skal dog selv betale sin gæld.

Viser den foretagne opgørelse over ægtefællens nettobodel sig negativ, sker der altså ingen deling af denne bodel.

Enkelte værdier indgår ikke i formuefællesskab

Der er nogle enkelte dele af formuen, som ikke indgår i formuefællesskabet. Lovens §26 opremser således en række elementer, som ikke indgår, blandt andet særejer, (visse) personlige genstande, en del pensionsrettigheder, personlige erstatninger og visse typer personlige rettigheder.  

Også hvad angår pensioner skal det bemærkes, at de nye bestemmelser i §34 og 35 reelt er en videreførelse af den tidligere retstilstand, hvor ”rimelige” pensionsordninger ikke skulle deles. Der er altså ikke så meget nyt indenfor dette område.

Hvis du og din ægtefælle finder det forkert, at pensionsordingerne i jeres ægteskab ikke indgår i ligedelingen kan I oprette en pensionsægtepagt om ligedeling. Det er dog kun visse former for pensioner, I kan aftale ligedeling for. 

Ønsker I modsat ikke at ligedele formuen ved skilsmisse, kan andre aftaler indgås i forbindelse med separation eller skilsmisse. Dette fremgår nu direkte af lovens §32. Det kan dog være svært at opnå enighed på separationstidspunktet, hvor for det må anbefales at oprette en ægtepagt, hvori I aftaler den ulige fordeling, mens I stadig er gode venner.