Hvad betyder aftalefrihed?

Hvad betyder aftalefrihed?

Udgangspunktet i Danmark er, at vi har aftalefrihed. Men hvad indebærer det for virksomheden at have aftalefrihed? Virksomheder bør være bevidste om de juridiske konsekvenser ved at give et tilbud eller en opfordring, når de handler, og de skal så vidt muligt dokumentere deres aftaler på skrift.

Skrevet af advokat Carme Pérez Cot, Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve

Aftalefrihed betyder, at man frit kan aftale og indgå en kontrakt om, hvad man vil. En mundtlig aftale er lige så gyldig eller bindende som en skriftlig aftale. Selv om der er aftalefrihed, er der ”præceptiv” lovgivning, der regulerer forhold, som ikke kan fraviges ved aftale. Der gælder bl.a. regler vedrørende lejeloven, forbrugeraftaleloven, markedsføring, ansættelsesret, agenturer, købeloven, som ikke kan fraviges ved aftale – ellers kan man risikere, at kontrakten bliver helt eller delvis ugyldig.

Man kan også sige, at der generelt er mere frihed med aftaler mellem erhvervsdrivende end aftaler med forbrugere.  Privatkunder eller forbrugere er mere beskyttet af loven, og der gælder en række flere præceptive regler, når aftalen er mellem virksomheder og privatkunder end mellem to erhvervsdrivende.

Selvom mundtlige aftaler er bindende, kan det kraftigt anbefales, at aftaler formaliseres på skrift af bevismæssige grunde, da det kan være meget vanskeligt at bevise eksistensen af en mundtlig aftale og indholdet heraf.  

Hvad indebærer aftalefrihed for virksomheden?

I praksis betyder aftalefriheden, at virksomheder frit kan indgå aftaler med privat- og erhvervskunder, forudsat disse aftaler ikke er i strid med de præceptive regler, som ikke kan fraviges. Man kan sige, at aftaler udgør det grundlag, som virksomheden opererer ud fra, og derfor er det meget vigtigt, at aftaler formaliseres skriftligt så vidt muligt.

Aftalefriheden indebærer også, at virksomheden hurtigt kan blive bundet af både mundtlige og skriftlige tilbud, som den har afgivet, når tilbuddet er kommet til modtagerens kundskab. Det vil sige, at et mundtligt tilbud kan være bindende, og blive til en aftale i det øjeblik tilbudsgiveren fremsætter sit tilbud mundtligt. Hvis der er tale om et skriftligt tilbud, kan tilbudsgiveren blive bundet af det, når modtageren har  accepteret tilbuddet i ” rette tid”. Hvis tilbudsmodtagerens svar/accept til tilbudsgiver kommer ”for sent”, vil tilbudsgiveren ikke være bundet af tilbuddet, og svaret vil betragtes som et nyt tilbud fra afsenderen.

Om et svar/accept er kommet frem i ” rette tid” eller ”for sent”, og om det kan udgøre en bindende aftale, vil afhænge af de konkrete omstændigheder. Hvis afsenderen af svaret med rette kunne gå ud fra, at svaret var kommet frem i rette tid, og tilbudsgiver måtte indse dette, kunne svaret blive betragtet som om det er kommet frem i ”rette tid” og dermed være forpligtende. Mener tilbudsgiver tværtimod at svaret er kommet frem ”for sent”, og derfor gælder tilbuddet ikke længere, skal tilbudsgiver straks give afsenderen meddelelse om, at han ikke vil godkende svaret.

Det anbefales, at virksomheder er fortrolige med de juridiske konsekvenser ved at give et tilbud eller en opfordring, når de handler, og at de så vidt muligt dokumenterer deres aftaler på skrift.

Betingelserne for aftalen

Aftaleparternes kutyme eller almindelig praksis i deres forhold eller forretning kan være afgørende for, om de er bundet af aftalen. For eksempel kan det være, at parterne har aftalt, at tilbuddet er gældende for en bestemt periode, skriftlig accept, osv. I disse situationer vil man normalvis følge den kutyme som parterne plejer at følge.

En anden situation er, hvis virksomheden opfordrer modtageren til at give et tilbud i stedet for at fremsætte et tilbud. Ifølge aftaleloven er retsstillingen forskellig ved at fremsætte et tilbud eller opfordre til at give et tilbud. Et tilbud kan accepteres eller afslås af modtageren, og tilbudsgiver kan være bundet af det. En opfordring kræver noget mere for at blive til en bindende aftale. Modtageren af en annonce el.lign. (opfordring) skal meddele sælgeren/annoncøren hans interesse i at handle og fremsætte et tilbud, som sælgeren derefter kan vælge at acceptere. Accepterer sælgeren det tilbud, der er blevet fremsat, vil begge parter være bundet af det.

Om der er tale om et tilbud eller en opfordring, er igen et fortolkningsspørgsmål, og det vil være nødvendigt at se på omstændighederne.  

På den baggrund anbefales det, at virksomheder er fortrolige med de juridiske konsekvenser ved at give et tilbud eller en opfordring, når de handler, og at de så vidt muligt dokumenterer deres aftaler på skrift

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for juridisk rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Carme Pérez CotRet&Råd Glostrup Ballerup Greve på mail: cpc@ret-raad.dk eller tlf.: +45 46 30 46 72. Du kan også rette henvendelse til din lokale Ret&Råd-advokat.