Kan et uskiftet bo misbruges?

I Danmark har ægtefæller en helt unik arvemæssig rettighed, som ikke kendes i andre lande bortset fra Norge og Island. Den går ud på, at når den første af ægtefællerne dør, så kan den længstlevende vælge at overtage boet som uskiftet – vi siger, at længstlevende sidder i uskiftet bo.

At sidde i uskiftet bo betyder, at der ikke skal udbetales arv efter den førstafdøde ægtefælle, før den længstlevende dør. Den længstlevende kan dog også beslutte, at boet efter førstafdøde skal skiftes. Med andre ord så udskydes arveudbetalingen i en ukendt årrække. 

Den længstlevende ægtefælle kan træffe alle beslutninger om det uskiftede bo - også om de værdier der oprindelig har tilhørt den førstafdøde. Den længstlevende har således mulighed for at opbruge alle boets værdier, så der intet bliver at arve.

Arveloven fastslår dog, at den længstlevende ikke må ”misbruge” sin adgang til boet, hvis det resulterer i, at boets værdier formindskes væsentligt, eller der opstår fare for en sådan formindskelse. I den situation kan et eller flere af den førstafdødes børn forlange, at det uskiftede bo skiftes.

Der vil typisk foreligge misbrug, hvis der er uforsvarlig og letsindig spekulation eller gambling. Det kan også karakteriseres som misbrug, hvis længstlevende giver store gaver eller har et ekstraordinært stort forbrug, som ikke står i rimeligt forhold til det uskiftede bos værdier. Derimod vil et almindeligt forbrug normalt accepteres, også selvom der bruges af formuen. Det vil derfor ikke karakteriseres som misbrug at den længstlevende højner eller forsøder sin levestandard med ferie, fornøjelse, istandsættelser, udskiftninger eller lignende i større omfang end tidligere. Dette vil ligge inden for længstlevendes legitimerede beslutningsret.

Der skal relativt meget til, for at det kan kaldes misbrug, og det er arvingen - det vil sige barnet/ børnene - som skal bevise misbruget. For at sikre muligheden for at føre et bevis, har barnet/børnene mulighed for at kræve dokumentation via skifteretten, for den længstlevendes økonomiske dispositioner.

Hvis beviset føres og godkendes skal boet skiftes. Under dette skifte kan barnet/børnene kræve, at det beløb, som boet er formindsket med, betales af den længstlevende - det kaldes et vederlagskrav.

Hvis der ikke er flere penge tilbage hos den længstlevende, er der mulighed for at kræve en eventuel urimelig disposition (typisk en gave eller et arveforskud) omstødt, og dermed kræve tilbagebetaling fra modtageren. Dette kræver dog, at modtageren både vidste/burde vide, at der var tale om et uskiftet bo og vidste/burde vide, at dispositionen stod i misforhold til boets formue. Vi siger, at modtageren skal være i ”ond tro”.

Der skal anlægges en omstødelsessag ved skifteretten senest et år efter arvingen fik kendskab til den urimelige disposition, og under alle omstændigheder skal sagen anlægges senest 5 år efter, at dispositionen blev foretaget.

Har du spørgsmål til artiklen eller brug for hjælp? Kontakt din Ret&Råd Advokat idag.