Hæfter du, når en anden, f.eks. din samlever, bruger dit NemID?

Hæfter du, når en anden, f.eks. din samlever, bruger dit NemID?

Højesteret har netop afsagt dom i en sag, hvor en mand brugte sin samlever NemID til at optage lån i banken uden hendes vidende.

Af advokat Anne Kjærhus Mortensen, Ret&Råd Århus C

Højesteret er netop ved dom af 26. februar 2021 afsagt en afgørelse i en sag om, hvorvidt en kvinde hæftede for hendes samlevers uberettigede anvendelse af hendes NemID til at optage lån.  

Bankerne mente, hun hæftede for lån

I sagen havde en mand anvendt sin samlevers NemID til at optage en række lån i forskellige banker i hendes navn. Han var kommet i besiddelse af hendes nøglekortoplysninger ved at tage kortet fra hendes pung og tage et billede af det. Koden til NemID’et havde han fået, fordi oplysningerne var blevet gemt på en iPad, som hele familien brugte. Hans anvendelse af hendes NemID, og dermed også optagelsen at lånene, var sket uden hendes viden og accept.

Koden til NemID’et havde han fået, fordi oplysningerne var blevet gemt på en iPad, som hele familien brugte.

To af bankerne, hvori der var optaget lån, gjorde under sagen gældende, at hun måtte hæfte for de lån, som var optaget af samleveren, fordi hun havde handlet uforsigtigt ved for det første at opbevare sine NemID-oplysninger uforsvarligt. For det andet ved, at hun ikke havde opdaget, at misbruget fandt sted. Bankerne mente derfor, at hun burde have opdaget misbruget, og at hun derfor hæftede for de optagede lån.

Manden brugte kvindens navn uden hendes vidende

Kvinden gjorde på den anden side gældende, at hun ikke burde have opdaget låneoptagelserne, fordi hendes samlever havde gjort alt, hvad han kunne for at skjule det. 

Han havde således fjernet beskeder fra hendes e-Boks, lukket parternes fælles postkasse, så alene han havde adgang. Han havde også flyttet hendes NemKonto frem og tilbage mellem hendes bank og hans, for at han kunne få udbetalt pengene fra lånene, uden hun kunne opdage det.

Sagens spørgsmål var således, hvornår indehaveren af et NemID hæfter for lånoptagelser, hvor lånene er stiftet som følge af tredjemands uberettigede brug af vedkommendes digitale signatur. 

Det fremgår således af betænkningen om e-signatures retsvirkninger, at udgangspunktet er, at man som indehaver af en digital signatur ikke bliver forpligtet, hvis en anden afgiver et løfte i ens navn uden tilladelse.

Sagens spørgsmål var således, hvornår indehaveren af et NemID hæfter for lånoptagelser, hvor lånene er stiftet som følge af tredjemands uberettigede brug af vedkommendes digitale signatur

Dette er dog alene udgangspunktet, idet en indehaver kan blive forpligtet i tilfælde af, at vedkommende ikke forsøger at modvirke, at andre afgiver erklæringer i ens navn, og det var det, der var spørgsmålet i sagen – altså om hun havde gjort nok for at forhindre, at misbruget kunne finde sted, og om hun havde opbevaret sine oplysninger uforsvarligt, eller om hun havde gjort hvad der kunne forventes af hende i den pågældende situation.

Højesterets afgørelse

Højesteret nåede frem til, at kvinden ikke hæftede for de lån, som samleveren havde optaget i hendes navn. 

Højesteret lagde således til grund, at hendes samlever uberettiget havde anvendt hendes NemID til optagelsen af lånene, og at han havde gjort det uden hendes vidende og accept, samt at han havde gjort sig store bestræbelser for at skjule hans brug af hendes NemID, således at hun ikke opdagede, at han havde misbrugt det. Kvinden havde derfor ikke handlet uagtsomt, og hun hæftede således ikke for lånene, som samleveren havde optaget i de to banker.

Med denne afgørelse og med de tidligere domme, som Højesteret har afsagt om uberettiget brug af Nem ID, er vi nu kommet endnu tættere på, hvor grænsen går for, hvornår man kan komme til at hæfte for andres brug af ens digitale signatur. 

Også i denne sag er det dog også i Højesterets begrundelse gjort klart, at det altid vil være en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder og det hændelsesforløb, der har været i sagen.

Hvis du har brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.