Bodeling ved skilsmisse: Hvem betaler for huset indtil bodelingen er afsluttet?

Det kan ofte være svært at blive enige om, hvad der skal ske med den fælles ejerbolig. Dette skal dog ske i perioden efter ansøgningen om separation eller skilsmisse er sendt afsted til statsforvaltningen, men inden der er indgået en endelig aftale om hvordan økonomien skal fordeles.

Hvis I ejer en fast ejendom sammen gælder følgende for bodeling ved skilsmisse

Hvis I ejer den faste ejendom i fællesskab – og det gør rigtig mange i dag – skal I dele ejendommens udgifter, herunder udgifter til realkreditlån, ejendomsskat, husforsikring, renovation mv., indtil I bliver enige om, at én af jer udtager huset eller indtil huset bliver solgt.

Ofte sker der det, at den ene af jer fraflytter den faste ejendom, inden det er solgt, eller inden I er blevet enige om vilkårene for den andens køb af huset. Dette medfører altså, at den fraflyttende ægtefælle dermed kan få dobbelt udgifter til bolig i en periode. Imidlertid følger det af retspraksis, at den ægtefælle der bliver boende i det fælles hjem, til gengæld skal betale en fiktiv husleje for at have brugsret til hele huset. Den ægtefælle der bor i huset har dog ikke pligt til løbende at betale lejen. Ægtefællen kan i stedet kræve, at huslejebeløbet indgår som en post i boopgørelsen, så den fraflyttende part først får det beløb, der kan opkræves i fiktiv husleje i forbindelse med afslutning af bodeling ved skilsmissen.

For at undgå, at den fraflyttende ægtefælle belastes unødigt på likviditeten, kan det derfor være praktisk at indgå en aftale om, at den ægtefælle der bliver boende i huset betaler ejendommens udgifter eller et beløb der ligger tæt på ejendommens samlede udgifter mod at få brugsret til hele ejendommen – dermed betales den fiktive husleje i realiteten løbende indtil skilsmisse bodelingen afsluttes.

Man skal være opmærksom på, at selvom det kun er den ene ægtefælle der betaler ejendommens udgifter, herunder også realkreditlån og måske boliglån, så deler parterne fortsat skattefradraget for renteudgifter, da fradraget er knyttet til gældsforpligtelsen.

Det kan være en god idé at tage kontakt til en skilsmisseadvokat, der ved hvordan en bodeling ved skilsmisse foregår og hvordan en aftale om betaling af ejendommens udgifter bør udformes, så den ikke får utilsigtede konsekvenser, herunder skattemæssige konsekvenser. Udover at aftalestørrelsen på den fiktive leje, bør der f.eks. også tages højde for, hvad der skal ske med ejendommen, hvis det ikke lykkes at få den solgt i fri handel indenfor en bestemt periode, eller hvis parterne ikke kan blive enige om vilkårene for den ene parts udtagelse af ejendommen. I aftalen kan der også tages stilling til, hvem der løbende holder ejendommen vedlige.

Der kan beregnes fiktiv husleje fra det tidspunkt den ene ægtefælle fraflytter ejendommen og indtil ejendommen enten overdrages til tredjemand eller den anden ægtefælle udtager ejendommen eller fraflytter ejendommen og den står tom.

I mangel af enighed fastsættes huslejen til markedslejen - dvs. den leje man kunne have opnået ved at udleje ejendommen til tredjemand. Kan man ikke blive enige om størrelsen på markedslejen, kan man ofte spørge en ejendomsmægler, hvad markedslejen udgør. Kan man ikke blive enige herom, så kan spørgsmålet indbringes for skifteretten.

En skilsmisse bodeling afsluttes i langt de fleste tilfælde ved at der indgås en privat aftale, en såkaldt bodelingsoverenskomst, der også tager stilling til fordeling af ejendommens udgifter efter den ene part er fraflyttet den fælles ejendom. Derved undgår de fleste, at en bodelingssag behandles i skifteretten.

Har du brug for hjælp så kontakt din Ret&Råd advokat idag for en uforpligtende drøftelse:

Det er en rigtig god idé allerede tidligt i forløbet at få hjælp og rådgivning fra en skilsmisseadvokat, så du sikres en indledende guide i forhold til relevante beslutninger og faldgrubber som kan opstå under en bodeling ved skilsmisse.