Bliv klog på sygedagpengerefusion og opfølgning

Bliv klog på sygedagpengerefusion og opfølgning

Hvordan er reglerne for refusion, når din medarbejder er sygemeldt, og hvilke krav stilles der til arbejdsgiverens opfølgning? Hvis du som arbejdsgiver betaler løn til medarbejdere, som er sygemeldt, har du ret til refusion fra medarbejderens bopælskommune efter 30 dages sygdom.

Af advokaterne Kristine Schmidt Usterud og Per Justesen, Ret&Råd København

Refusion af sygedagpenge efter 30 dages sygdom

Betingelser for refusion af sygedagpenge
Som arbejdsgiver kan du efter lov om sygedagpenge få refusion for den løn, du har udbetalt, når din medarbejder er syg. Det er en betingelse, at din medarbejder er uarbejdsdygtig og opfylder det såkaldte beskæftigelseskrav.

Vurderingen af, om man er uarbejdsdygtig, er en samlet vurdering af sygdommen, og hvordan den påvirker medarbejderens arbejdsevne. Der kan være ret til delvise sygedagpenge, hvis medarbejderen har et fravær på ned til 4 timer/uge (inkl. befordring og ventetid ved ambulante behandlinger).

Beskæftigelseskravet
Beskæftigelseskravet går ud på, at din medarbejder på første fraværsdag fortsat er og har været ansat uafbrudt i 8 uger i minimum 74 timer. Det er uden betydning, om medarbejderen er funktionær eller overenskomstansat.

Efter loven skal du som arbejdsgiver selv dække alle udgifter til løn de første 30 dage, medarbejderen er syg (arbejdsgiverperioden). Herudover er det som nævnt en betingelse, at din medarbejder opfylder beskæftigelseskravet.

Refusionens størrelse
Refusionen svarer til de sygedagpenge, som medarbejderen ville have haft ret til fra kommunen. Arbejdsgiveren skal altså selv dække differencen mellem medarbejderens løn og sygedagpengene, og sygedagpengerefusionen kan aldrig overstige den udbetalte sygeløn.

I 2020 kan refusionen maksimalt udgøre 119,05 kr. pr. time.

Fremgangsmåde
Sygefraværet skal via NemRefusion (virk.dk) anmeldes til medarbejderens opholdskommune. Der er en glimrende vejledning på hjemmesiden.

Er sygefraværet anmeldt senest 5 uger efter første fraværsdag, er der ret til refusion 3 måneder forud for refusionsansøgningen. Såfremt tidsfristen ikke overholdes, kan der alene ydes refusion fra ansøgningstidspunktet.

Vær opmærksom på, at retten til refusion mistes, hvis medarbejderen mister retten til sygedagpenge, f.eks. ved udeblivelse fra en opfølgningssamtale.

Opfølgning og fastholdelsesplan

Pligt til opfølgning
En arbejdsgiver skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til personlig samtale, som skal være afholdt senest 4 uger efter første sygedag. Samtalens formål er en drøftelse af, hvordan og hvornår medarbejderne kan vende tilbage til arbejdet.

Fastholdelsesplan
En sygemeldt medarbejder kan bede om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis det ikke forventes at vedkommende kan vende tilbage til arbejdet inden 8 uger fra første sygedag. Medarbejderen har dog ikke krav på en fastholdelsesplan, da arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan.

Tidlig opfølgning
En arbejdsgiver har ret til inden for de første 5 uger af fraværet at kræve en tidlig opfølgning, hvis arbejdsgiveren ikke forventer, at medarbejderen vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Dette skal sikre, at kommunen tidligt iværksætter opfølgning med henblik på at støtte medarbejderen i at fastholde sit arbejde.

Arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning sker via NemRefusion.

Hvor længe har en medarbejder ret til sygedagpenge?

Hvis man fortsat opfylder kravet om uarbejdsdygtighed, har man som udgangspunkt ret til sygedagpenge i op til 22 uger til udgangen af en kalendermåned. I denne periode medregnes ikke de 30 dage, hvor arbejdsgiver betaler løn.

Efter 22 uger skal der ske en revurdering. På baggrund af revurderingen kan man fortsat modtage sygedagpenge, hvis man opfylder en af forlængelsesbetingelserne i loven. Det kan fx være, at man modtager lægebehandling, og det forventes, at man efter endt behandling vil kunne genoptage arbejdet.

Hvis man ikke opfylder en forlængelsesbetingelse, har man ret til et jobafklaringsforløb.

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for juridisk rådgivning om emnet, er du velkommen til at kontakte forfatterne: advokaterne Kristine Schmidt Usterud, kbh-ksu@ret-raad.dk, mobil: +45 25 10 05 27 og Per Justesen, kbh-pju@ret-raad.dk, mobil: +45 30 59 16 01. De er begge fra Ret&Råd København. Du kan også kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.