Bevaringsværdig ejendom – det betyder det for dig

Der er i dag registeret ca. 360.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark. Erklæres en ejendom bevaringsværdig, er det kun bygningens ydre som eksempelvis; facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene, der er bevaringsværdige. Som ejer kan du derfor godt foretage modernisering og ændringer af ejendommens indre. Var ejendommen i stedet blevet fredet – ville det være hele ejendommen, der ikke kunne ændres uden myndighedernes tilladelse.

Hvorfor bevaringsværdig?

En ejendom kan erklæres bevaringsværdig, hvis den har nogle særlige arkitektoniske eller byggetekniske kvaliteter. Der kan være særlige lokale eller regionale forhold, der gør en ejendom bevaringsværdig, hvis det vurderes, at ejendommen kan anses som unik eller som repræsenterende en bestemt hustype eller byggeperiode.

Det er ikke afgørende, om ejendommen er specielt gammel – eller er smuk.

Ejeren af ejendommen får ingen kompensation eller skatterabat, når en ejendom bliver erklæret bevaringsværdig.

Hvem beslutter om en bygning er bevaringsværdig?

Det gør din kommune – eller kulturstyrelsen. Kommunen kan udpege en bygning som bevaringsværdig i forbindelse med kommuneatlas, en byplanvedtægt – eller en lokalplan. Kulturstyrelsen kan også udpege en bygning som bevaringsværdig. Det kan ske på styrelsens eget initiativ – eller efter indstilling fra det særlige bygningssyn.

Bygningerne registreres og får tildelt karakter efter:

  • Arkitektoniske værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitetsværdi
  • Vedligeholdelsesmæssig tilstand

Bliver en bygning udpeget som bevaringsværdig, skal ejeren have skriftlig besked fra enten kommunen eller kulturstyrelsen.

Det er den enkelte kommune og dermed det politiske siddende flertal, der beslutter i hvilket omfang, man vil udpege bygninger og nogle gang et helt kvarter som bevaringsværdige.

Pligter hos ejeren

Er en bygning erklæret bevaringsværdig, skal bygningen bevare sit udtryk. Det betyder at du ikke må ændre på bygningens ydre. Du må eksempelvis ikke benytte andre vinduesformater/typer, pudse en blank mur op, ændre facadefarve, opsætte/nedtage kviste etc. Der kan også være krav til særlig tagtype, malingstyper etc.

De særlig krav til bygningens ydre vil fremgå af lokalplanen.

Ønsker du at ændre på bygningens ydre, skal du søge om tilladelse hos kommunen.

Du må heller ikke rive bygningen ned uden tilladelse fra kommunen.

Du kan tjekke på kommunens hjemmeside, hvilke regler der gælder for bevaringsværdige huse i dit lokalområde.

Konstaterer kommunen, at der er sket ændringer af bygningens ydre – og kommunen ikke vil give dispensation – kan kommunen kræve, at ejeren skal fjerne ulovlighederne inden en bestemt tidsfrist. Det kan blive ret bekosteligt.

Ejerskifte

Køber du et bevaringsværdigt hus og efterfølgende konstaterer, at din sælger har ændret ulovligt på bygningens ydre – vil kommunen kunne kræve, at du som ny ejer retablerer bygningens ydre. Du må så efterfølgende forsøge at rette et krav mod din sælger.

Udgifterne til reetablering er ikke dækket af en ejerskifteforsikring.

Overvejer du at købe et bevaringsværdigt hus, bør du derfor først nøje undersøge, hvilke krav der stilles af kommunen til husets ydre – om disse krav er opfyldt? - og om du i fremtiden kan få problemer med et eventuelt påtænkt byggeprojekt?

I attraktive boligområder kan bevaringsværdigheden være et plus i værdiansættelsen i fri handel – i andre områder, hvor det kan være svært at finde købere til ledige boliger, kan bevaringsværdigheden gøre ejendommen næsten usælgelig.