Hvad er betydningen af børnesagkyndige undersøgelser?

Betydningen af børnesagkyndige undersøgelser

I retssager om ophævelse af fælles forældremyndighed eller sager om et barns fremtidige bopæl ved forældrenes ophævelse af parforholdet, fastsætter Forældreansvarsloven, at barnets perspektiv skal belyses. Dette kan ske ved samtale med barnet, børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.

Skrevet af advokat Anne Broksø, Ret&Råd København

Artiklen er revideret 22. april 2020

En samtale med barnet sker, hvor det vurderes, at barnet har en alder eller modenhed, der gør, at en samtale er hensigtsmæssig. Jeg har oplevet at samtaler gennemføres med børn helt ned til 5-års alderen, men ofte går grænsen ved ca. 7 år. 

Samtalen ledes af en børnesagkyndig, hvor også dommeren eller en jurist fra Familieretshuset er til stede. Sagens parter og deres advokater har ingen adgang. 

Vurderes det, at barnets perspektiv er belyst tilstrækkelig på anden vis i form af udtalelser fra institutioner, dagpleje, skole mv., kan man undlade samtale med barnet.

I nogle sager bestemmes det, at der skal foretages en mere dybdegående undersøgelse omkring barnet, forinden retten afsiger dom i sagen. Det er Familieretshuset, der oplyser sagen og dermed i langt de fleste tilfælde dem, der beslutter, om en sådan børnesagkyndig undersøgelse skal gennemføres. I helt særlige tilfælde kan en dommer også beslutte at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse.

Afsluttende rapport

Familieretshuset og retten benytter sig normalt af faste børnesagkyndige psykologer, som har god erfaring med at gennemføre undersøgelser omkring barnet i samspil med forældrene. Dette sker normalt på forældrenes bopæl sammen med barnet gennem én eller flere iagttagelser, der herefter samles i en afsluttende rapport, der sendes til retten og parterne.

Med en sådan rapport i hånden, har dommeren et bedre udgangspunkt for at vurdere, hvilken løsning der vil være bedst for barnet.

Et eksempel på, hvad en børnesagkyndig rapport kan betyde, er følgende: En retssag, afsagt af Vestre Landsret den 18. november 2015, der stadfæstede byrettens dom fra 27. august 2015, var den børnesagkyndige erklæring indhentet af byretten helt afgørende for, at eneforældremyndigheden, og dermed også bopælen over 2 helt små børn på 1½ år og 4 å,r blev tillagt børnenes far på 47 år. Moderen var 39 år.

Moderen, der under hele sagsforløbet opholdt sig på et krisecenter sammen med børnene havde med få undtagelser afskåret far fra samvær med børnene. Som middel til at undgå samvær, indgav mor adskillige politianmeldelser mod far, der alle viste sig ubegrundede.

Rettens afgørelse og begrundelse

Den nærmere begrundelse var den, at parterne havde betydelige samarbejds- og kommunikationsproblemer og ikke kunne samarbejde til børnenes bedste, hvorfor den fælles forældremyndighed blev ophævet. Ligeledes anførte Landsretten: ” efter en samlet vurdering af oplysningerne om parternes forhold og oplysningerne i den børnesagkyndige erklæring om børnenes behov for stabile og strukturerede rammer, er det bedst for børnene, at far får forældremyndigheden, idet han må antages at være den af parterne, der vil være bedst til at sikre børnenes samvær med den anden forælder”.

Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.