Begravelse - Hvordan og hvem betaler?

Når en person afgår ved døden er det typisk de nærmeste pårørende, der arrangerer begravelsen. De pårørende kan dog vælge at undlade at påtage sig i ansvaret og dermed omkostningerne for begravelsen.

Når en person afgår ved døden, anmelder enten præsten eller bedemanden dødsfaldet til folkeregistret, skifteretten og til skat.

De nærmeste venner og familien får normalt selv kendskab til dødsfaldet, men har du ikke kontakt til afdøde, skal du selv holde dig informeret om vedkommende går bort og du bør selv melde dig hos skifteretten som mulig arving. Skifteretten kontakter nemlig ikke automatisk alle børn eller andre familiemedlemmer.

Hvem arrangerer begravelsen?

De nærmeste pårørende arrangerer typisk begravelsen. Er der ikke nogen pårørende eller vil ingen påtage sig ansvaret for at sørge for begravelsen, vil det være kommunen der tager sig af det. Kommunen bestemmer dermed også hvad begravelsen må koste, og hvordan begravelsen skal holdes.

Det er de pårørende der i overensstemmelse med afdødes ønske bestemmer om afdøde skal brændes eller begraves. Ved eventuel uenighed vil det være præsten der afgør dette. Der skal naturligvis lyttes til de ønsker som afdøde har tilkendegivet, og til de ønsker som den nærmeste familie har. 

Afdøde kan i et testamente have oplyst om begravelsesønsker. Det er vigtigt at sikre, at testamentet bliver fundet af de pårørende. Derfor bør man opbevare testamentet sammen med sine øvrige personlige papirer, der hvor man ved at de pårørende vil kigge. Ellers kan man risikere at testamentet og dermed ønsker til begravelsen først kommer frem i skifteretten, og dermed først efter begravelsen har fundet sted.

Såfremt man er utilfreds med præstens beslutning om hvilken begravelse der skal holdes, kan man anmode skifteretten om at træffe afgørelse.

Har man et ønske om at få asken spredt i havet kan dette ske efter bestemmelsen i begravelseslovens § 3 stk. 3:

”Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket dette. Kravet om skriftlighed kan fraviges, når det er utvivlsomt, at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav. Begravelsesmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges. Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden afgørelsen for skifteretten, der træffer afgørelse ved en kendelse, der ikke kan kæres”

Hvem betaler begravelsen?

Omkostningerne til begravelsen vil ofte blive sendt til den kontaktperson der er anført på dødsanmeldelsen eller de pårørende som har bestilt begravelsen. Er der midler i boet kan udgifterne refunderes til den der har afholdt udgiften. Men hvis ikke der er penge nok i boet til begravelsesudgifterne, bør man undlade at bestille begravelsen og i stedet lade kommunen gøre det.

I § 5 stk. 2 i lov om begravelse er der bestemt følgende: "Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen"

Du bør fortælle dine pårørende om dine begravelsesønsker

Det kan du gøre ved at udfylde en blanket fra bedemanden herom eller oplyse om det i et testamente, som oven for anført. Det vigtigste er at få taget stilling, så de pårørende ikke står uafklarede i situationen. 

Du kan altid tale med en advokat om dine ønsker og tanker. Vedkommende har sikkert også gode råd til hvordan du ellers kan sikre at dine ønsker opfyldes.