Hvem arver dig?

Båndlæggelse af arv

Hvordan fungerer det, hvis du ønsker at båndlægge, altså begrænse, noget af arven? I denne artikel giver advokat Kirsten Skodborg et overblik over, hvad du kan gøre, hvis du som testator har ønsker om båndlæggelse af din arv.

Skrevet af advokat Kirsten Skodborg, Ret&Råd Aarhus N

Hvis man synes, at ens arvinger er mere eller mindre økonomisk uansvarlige, eller af andre grunde ikke mener, at de skal have fri rådighed over arven, kan man i et testamente sørge for, at de evt. arver mindst muligt, og derudover kan man båndlægge arven helt eller delvist.

Hvis arvingen er en livsarving kan den fjerdedel af arven, der er tvangsarv, dog kun båndlægges indtil arvingen fylder 25 år. Læs mere om tvangsarv og friarv.
Den øvrige del kan båndlægges uden tidsbegrænsning og f.eks. indtil en bestemt begivenhed sker. Det kunne f.eks. være indgåelse af ægteskab, at arvingen får et barn eller at en bestemt tilstand ophører.

Hvis arvingen ikke er livsarving, kan hele arven båndlægges.

Hvis arvingen ikke er livsarving, kan hele arven båndlægges.

Båndlæggelsen sker ved, at arven indsættes og administreres i en godkendt forvaltningsafdeling, der er en særlig afdeling i et pengeinstitut. Hvis arvingen samtykker, kan arven også båndlægges i andre aktiver, typisk i fast ejendom. Der tinglyses så en deklaration om båndlæggelsen, så arvingen ikke uden samtykke fra Familieretshuset, kan sælge eller yderligere pantsætte ejendommen. Hvis salg tillades, skal provenuet båndlægges.

Arvingen kan ikke disponere over en båndlagt arv, men kun modtage afkast heraf.

Arvingen kan ikke disponere over en båndlagt arv, men kun modtage afkast heraf.

Bestemmelse om båndlæggelse garanterer ikke fuldt ud, at det så også sker efter ens død. Hvis nettoarven ikke overstiger et beløb på ca. 100.000 kan en arvelader anmode om fritagelse for båndlæggelsen. Der kan også, efter at båndlæggelse er foretaget, ske hel eller delvis frigivelse. Det kan være til køb af bolig eller udgifter til uddannelse. Det kan også ske, hvis forholdene har ændret sig siden testamentet blev oprettet, og ”det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener noget rimeligt formål”, som det fremgår af arveloven.

Artiklen er skrevet af advokat Kirsten Skodborg ved Ret&Råd Aarhus N. Du kan læse flere af Kirstens artikler her.

Vil du vide mere om arv og testamente? Du kan downloade Ret&Råds brochure Arv, eller læse mere om testamente eller arverådgivning på vores hjemmeside. Har du brug for hjælp kan du finde din lokale Ret&Råd advokat, eller få hjælp til oprettelse af testamente.