Tre arveklasser
Loven opererer med tre grupper af efterladte, som kan arve dig, tre såkaldte arveklasser.
Den første er ægtefælle og børn. Hvis dine børn er døde, træder dine børnebørn i stedet. Er dine børnebørn døde, træder deres børn ind og – principielt – så fremdeles.
Til den anden arveklasse hører dine forældre. Hvis de er døde, dine søskende, og hvis de også er døde, dine nevøer og niecer.
Er der ingen arvinger i klasse to, går arven til dine bedsteforældre, er de døde, til dine forældres søskende, tredje arveklasse. Her slutter arverækken. Det vil sige, at hverken dine fætre eller kusiner eller deres børn tæller med, og hvis de er de eneste slægtninge, du efterlader dig, arver statskassen.
Papirløse arver ikke hinanden
Lever du i et papirløst forhold, kommer du og din samlever ikke til at arve noget efter hinanden, medmindre I har lavet testamente. Papirløse samlever figurerer nemlig ikke i nogen af arveklasserne. Så i værste fald kan du sende din samlever fra hus og hjem, når du dør, mens dine værdier går lige i statskassen.
Kun slægtninge arver
Ingen personer, som ikke er dine slægtninge, har nogen mulighed for at få del i arven efter dig, medmindre du skriver testamente lige meget hvor tæt knyttet I har været i livet. Børn født uden for ægteskab kommer til at arve dig også selv om du måske slet ikke kender dem. De hører nemlig også til i første arveklasse. Der er også regler, der kan betyde, at børn, du har bortadopteret før 1957, arver dig.
Arv som særeje
I et testamente kan du ikke blot i vid udstrækning bestemme, hvem der skal arve dine værdier. Du kan også gøre din indflydelse gældende efter din død: I et testamente kan du bestemme, at det, der falder i arv efter dig, skal være særeje for modtageren. Så skal det ikke deles med en ægtefælle, hvis arvingen, efter at have fået arven, bliver separeret eller skilt. Dine arvinger behøver ikke snakke ægtepagt og særeje med ægtefællen. Du kan altså holde med dit eget barn ved separation og skilsmisse, selv efter at du er død.
Båndlagt arv
Er din arving umyndig, bliver arven automatisk bundet i en bank og frigivet, når arvingen fylder 18 år. Men du kan i testamentet båndlægge arven, så din arving ikke kan få alle pengene udbetalt på en gang – og dermed ikke risikerer at forvalte den for ungdommeligt og tankeløst. Du kan regulere med båndlæggelse f.eks. bestemme, at der skal udbetales løbende beløb til hjælp til uddannelse eller lignende og hvornår arven skal frigives helt.