Arveafkald

At give arveafkald er en meget personlig handling, og det kræver grundige overvejelser samt et godt kendskab til reglerne før dette anbefales. Artiklen vil gennemgå, hvordan man giver arveafkald, formkrav, habilitetskrav samt hvilke situationer man som arving vælger at give et arveafkald.

Definition

At give arveafkald betyder, at man som arving giver afkald på at modtage arv. Det følger af arvelovens § 42, stk. 1, at en arving enten mod eller uden vederlag kan give afkald på både forventet som falden arv. Bestemmelsen i arveloven omfatter både legale arvinger såvel som testamentsarvinger.

Arveafkald efter arvelader er gået bort, bliver behandlet af skifteretten, og her skal arvingen/afkaldsgiver give arveafkaldet til Skifteretten, når dødsfaldet er sket, men inden den endelig boopgørelse er indleveret (dog senest inden udlodning af boet er begyndt), jf. boafgiftslovens § 5 stk. 4. 

Arveafkaldet kan være givet fuldstændigt, for et beløb eller en brøkdel af arven. Boafgiften bliver beregnet som om den afkaldet er givet til fordel for, er arving i dødsboet.

Hvis den, der har givet arveafkald modtager et vederlag for afkaldet, bliver vederlaget anset som arv, og skifteretten beregner derfor boafgift af beløbet.

Hvem skal arveafkaldet gives til

I situationen hvor arvelader er i live, skal arveafkaldet afgives overfor arvelader (hvis arveladers ægtefælle sidder i uskiftet bo, kan arveafkaldet gives over for denne), som det følger af arvelovens § 42, stk. 2. Såfremt arvelader er afgået ved døden, skal arveafkaldet gives til Skifteretten, inden der deles ud af boet (som det fremgår af ovenstående). Arveafkaldet kan ligeledes afgives til bobestyrer.

For at arveafkaldet er gyldigt, skal arvelader acceptere afkaldet, hvilket både kan ske stiltiende og/eller ved direkte accept. Hvis arvelader ikke accepterer arveafkaldet, er arveafkaldet uden virkning. Såfremt arveafkaldet er givet uden betingelser (f.eks. arveafkald uden vederlag), må det anses som værende tilstrækkeligt, at afkaldet blot et kommet frem til arvelader. I dette tilfælde vil der ikke være behov for accept af arvelader.

Når afkaldsgiver ønsker at give arveafkald, skal denne ligeledes være opmærksom på at tage stilling til, hvorvidt arveafkaldet skal have virkning for dennes livsarvinger. Arveafkaldet har nemlig også virkning for afkaldsgivers livsarvinger, medmindre livsarvingernes arveret er forbeholdt. Dette følger af arvelovens § 42, stk. 3. Et arveafkald kan således gælde for afkaldsgiver personligt (hvilket medfører at arvingens livsarvinger træder i dennes sted), eller omfatte både afkaldsgiver og dennes livsarvinger.

Et arveafkald kan gøres betinget, f.eks. ved at et samtidigt oprettet testamente ikke ændres. Et arveafkald kan som udgangspunkt heller ikke tilsidesættes af afkaldsgivers kreditorer (se nedenfor for uddybning heraf).

Formkrav

Der er ikke nogle formkrav til, hvordan selve arveafkaldet skal udfærdiges, men af hensyn til senere eventuelle konflikter, er det, som altid, en god idé, at udfærdige arveafkaldet på skrift med afkaldsgivers og arveladers underskrift samt datering (og eventuelt underskrives for notaren), således der er tilstrækkeligt dokumentation/bevis for arveafkaldet.

Habilitetskrav

Det er en forudsætning for, at arveafkaldet er gyldigt, at afkaldsgiver er myndig og ikke under værgemål samt i stand til at handle fornuftsmæssigt. Omvendt stilles der også nogle krav til arvelader, som skal være i stand til at forstå arveafkaldets betydning. Hvis arvelader er meget alderdomssvækket,
kan afkaldsgiver ikke give afkald over for denne. Et arveafkald kan ligeledes ikke gives over for en værge.

Arveafkaldet er bindende, men aftalelovens §§ 28-33 (Om ugyldige viljeserklæringer) samt aftalelovens § 36 kan anvendes på arveafkaldet – det samme gør sig gældende for arvelovens §§ 75-77. I og med et arveafkald er bindende, betyder dette, at et arveafkald ikke kan fortrydes og/eller trækkes tilbage, medmindre arvelader accepterer dette.

Hvorfor give arveafkald

Hvis man af personlige årsager ikke ønsker at modtage arv fra arvelader (f.eks. i tilfælde af hvor der ikke har været kontakt mellem arvelader og afkaldsgiver i flere år).

Hvis man som afkaldsgiver ønsker at modtage arven, men man ikke ønsker at deltage i selve skiftet af dødsboet (bobehandlingen).

Situationen, hvor afkaldsgiver er insolvent, og hvor arven derfor vil gå til dennes kreditorer i stedet.

Her er det dog vigtigt, at afkaldsgiver giver arveafkaldet, mens arvelader er i live (ventende arv), idet afkaldsgiver ellers risikerer, at dennes kreditorer vil forsøge at få arveafkaldet omstødt.

Endelig kan det være fordi, afkaldsgiver ønsker at spare afgift, således at man som afkaldsgiver ikke først skal betale afgift, hvorefter dennes arvinger ligeledes skal betale afgift, når afkaldsgiver er gået bort. På denne måde undgår man én omgang afgift. I forlængelse heraf, kan et arveafkald også være relevant, hvis afkaldsgiver selv har rigeligt med midler, og hvor arven vil gøre mere gavn hos afkaldsgivers livsarvinger.

Har du spørgsmål til artiklen eller brug for hjælp? Kontakt din Ret&Råd Advokat idag.