Hæfter vi for hinandens gæld når vi er gift

Hæfter vi for hinandens gæld, når vi er gift?

Når man indgår ægteskab medfører dette formuefællesskab. På trods af hvad mange tror, er dette dog ikke ensbetydende med, at ægtefæller hæfter for hinandens gæld

Hovedreglen

Princippet om særhæften i Retsvirkningslovens § 25 indebærer, at hver ægtefælle som udgangspunkt selv hæfter for sin egen gæld, uanset om denne er opstået før ægteskabets indgåelse eller under ægteskabet. 

Eksempel: Hvis en ægtefælle (A) skylder sine kreditorer 100.000 kr. vil disse kreditorer således aldrig kunne kræve pengene betalt af den anden ægtefælle (B).

Undtagelsen - Skattegæld

Når SKAT er kreditor, er reglerne anderledes, hvilket vil sige, at man kan komme til at hæfte for sin ægtefælles skattegæld.

Der findes imidlertid en undtagelse til denne regel, nemlig reglen i Gældsinddrivelseslovens § 12 om subsidiær ægtefællehæftelse for skattegæld.

Når SKAT er kreditor, er reglerne anderledes, hvilket vil sige, at man kan komme til at hæfte for sin ægtefælles skattegæld. Denne hæftelse er subsidiær, og SKAT skal således først forsøge at inddrive gælden hos den oprindelige skyldnerægtefælle, før de kan kræve gælden betalt af den anden ægtefælle.

Reglen omfatter dog kun skattegæld som er opstået under ægteskabet, hvilket indebærer skattegæld oparbejdet i samme kalenderår som ægteskabets indgåelse og alt herefter. Herudover finder reglen kun anvendelse, såfremt ægtefællerne er samlevende på udlægstidspunktet. Bor ægtefællerne ikke sammen, kan SKAT således ikke kræve gælden betalt af den anden ægtefælle.

Eksempel: En ægtefælle (A) har en oparbejdet en skattegæld på 100.000 kr. under sit ægteskab med (B). SKAT forsøger først at inddrive gælden hos den oprindelige skyldner (A), men da det viser sig, at vedkommende ikke er solvent, kan SKAT herefter kræve udlæg fra den anden ægtefælle (B), såfremt ægtefællerne stadig er samlevende.

Det skal bemærkes, at reglen om subsidiær ægtefællehæftelse for skattegæld også finder anvendelse for ægtefæller med særeje. SKAT kan derfor kræve udlæg hos den ægtefælle der ikke er oprindelig skyldner, uanset ægtefællernes formueordning.

Ugifte samlevende

Der i dag er en stor befolkningsgruppe der lever nærmest identisk med ægtefæller, men ikke har ægtefællers retsstilling, da langt de fleste love på området udelukkende gælder for dem der er gift. Disse kaldes ugifte samlevende.

Der ingen særlige regler om hæftelse mellem ugifte samlevende. De hæfter derfor, ligesom ægtefællerne, udelukkende for deres egen gæld, 
Særligt bemærkelsesværdigt er det dog, at reglen i Gældsinddrivelseslovens § 12 om skattegæld ikke finder anvendelse hos ugifte samlevende.

De ugifte samlevendes retstilling er således ens med to enkeltpersoner uden samliv. Den eneste gæld som to ugifte samlevende hæfter for i fællesskab, er derfor gæld som begge parter har skrevet under på, som f.eks. hvis de optager et fælles lån. 

Har du spørgsmål til artiklen eller spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Anne Broksø