Emner:
Familie

Hvem har bopæl og hvem har samvær?

Området omkring bopæl og samvær reguleres af forældreansvarsloven. Forældreansvarsloven benytter sig af nogle begreber, som kan være lidt svære at forstå, og jeg vil nedenfor give en kort gennemgang af nogle af de vigtigste begreber i forældreansvarsloven vedrørende bopæl og samvær.

Bopæl og bopælsforælder

En bopælsforælder er dén forælder, som barnet har bopæl (adresse) hos. Et barn kan kun have bopæl ét sted, og barnet har bopæl dér, hvor barnet opholder sig mest i en periode på 14 dage. Det vil sige, at et barn skal opholde sig hos bopælsforælderen minimum 7 dage ud af en periode på 14 dage. Et barn kan dermed godt være i en deleordning, hvor barnet opholder sig 7 dage hos den ene forælder og 7 dage hos den anden forælder, men barnet kan kun have adresse ét sted.

Samværsforælder

Dette er den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, men som barnet har samvær med.

En mor og en far kan dermed godt både være samværsforælder og bopælsforælder, såfremt forældrene har flere børn.
Eksempel: Signe har bopæl hos far, og Johannes har bopæl hos mor. Far er dermed bopælsforælder for Signe, men samværsforælder for Johannes. Mor er bopælsforælder for Johannes, men samværs-forælder for Signe.

Forældremyndighed, bopæl og samvær hænger unægteligt sammen. En forældre kan ikke have bopæl på et barn, men ikke have andel i forældremyndigheden. Det er dermed kun en bopælsforælder, der kan have fuld forældremyndighed. En samværsforælder kan maksimalt opnå fælles forældremyndighed.

Uenighed om bopæl

Såfremt forældrene ikke er enige om hvor barnet skal have bopæl, kan en forælder ansøge om bopælen på barnet hos Statsforvaltningen. Efter modtagelse af ansøgningen vil Statsforvaltningen som udgangspunkt indkalde begge forældre til et forligsmøde, hvor man vil forsøge at få parterne til at opnå enighed. Såfremt dette ikke er muligt, vil Statsforvaltningen afslutte sagen, hvorefter der er mulighed for indbringelse for domstolen efter anmodning. Herefter vil domstolen tage stilling til spørgsmålet om bopæl.

Det betyder, at hvis forældrene ikke er enige om bopæl, og anmodningen opretholdes, skal man igennem en retssag. I den forbindelse er der mulighed for at søge om fri proces.

Aftale om samvær

Når forældre går fra hinanden, kan det være en god idé at få nedskrevet samværet, efter forældrene er blevet enige om, hvor barnet skal bo henne. Dét der fremgår af en aftale om samvær, er barnets tid sammen med samværsforælderen. Det vil sige, at man ikke nedskriver tiden med bopælsforælderen i en aftale om samvær, idet dette fremgår indirekte af aftalen om samvær.

En aftale om samvær kan indgås på flere måder; nogle forældre indgår en mundtlig aftale om samvær, som løber i mange år uden problemer. For andre forældre kan det være en fordel at have samværet skrevet ned, idet forældrene kan forholde sig til dette stykke papir ved uenighed.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der altid bør tilføjes en tvangsfuldbyrdelsesklausul på aftalen om samvær, jf. retsplejelovens § 478. stk. 1, nr. 3. En mundtlig aftale kan ikke tvangsfuldbyrdes. Det kan derfor have store konsekvenser ved at nedskrive samværet på en serviet hjemme ved køkkenbordet i modsætning til at nedskrive samværet på en blanket med en tvangsfuldbyrdelsesklausul.

En aftale om samvær med en tvangsfuldbyrdelsesklausul er en sikkerhed for både samværs- og bo-pælsforælderen, idet begge forældre kan henvende sig til fogedretten, for at få hjælp til udlevering af barnet til eller hjem fra samvær.

En aftale om samvær kan altid ændres, såfremt der er enighed om dette.

Hvis der ikke er enighed omkring samværet, kan man anmode Statsforvaltningen om hjælp til fastsættelse, ophør eller ændring af samvær.

Såfremt du har spørgsmål eller ønsker en uddybning, er du velkommen til at skrive til mig på: cdb@ret-raad.dk