Det gælder navnlig, hvis der ikke er rimelig udsigt til at få ændret byretsdommen i landsretten, hvis sagen ikke har principiel betydning, og der ikke i øvrigt foreligger særlige grunde til at prøve sagen igen.
Højesterets kendelse af 27/10/2016, se link her, indeholder en grundig gennemgang af § 368 a og motiverne hertil. Her kan man læse, hvad lovgiver har tænkt på med denne “forhåndscensur”, og hvorledes de modsatrettede hensyn til effektivitet og hurtighed skal afvejes overfor hensynet til parternes retssikkerhed.
Højesteret godkendte landsrettens afvisning af en anke i en lejesag, men ophævede omkostningerne for Højesteret, fordi sagen angik et principielt spørgsmål om afgrænsningen af nævnte bestemmelse.
§ 368 a sætter således begrænsninger på, hvilke civile sager, der kan nyde fremme ved en anke.
§ 368 a sætter således begrænsninger på, hvilke civile sager, der kan nyde fremme ved en anke.
De krydsende hensyn til retssagers afgørelse på en effektiv måde inden rimelig tid skal selvfølgelig afvejes i forhold til parternes retssikkerhed.
“Håbløse” ankesager, bør derfor undgås, hvis det ligger rimeligt klart, at byretsdommen ikke har udsigt til at blive ændret eller fx er meget principiel.
Undertiden ses desværre også ankesager, hvis formål kun er at trække betaling til vindende part ud (“kreditanker”).
Enhver retssagskyndig rådgiver bør derfor nøje vejlede kunder om, hvorvidt en anke er tilrådelig og rimelig.
En grundig retlig analyse af byretsdommens resultat er derfor altid nødvendig.
En ankestævning bør derfor som minimum indeholde en kvalificeret stillingtagen til byrettens begrundelse og resultat og begrunde, hvorfor byrettens resultat ikke er det endelige resultat.
Det må afklares, om samme eller nye dokumenter og vidner skal anvendes i anken.
Enhver retssagskyndig rådgiver bør derfor nøje vejlede kunder om, hvorvidt en anke er tilrådelig og rimelig.
Ofte vil brugere af retssystemet, der ikke er jurister eller advokater, se således på en tabt retssag i byretten, at det må være rimeligt, at tre landsdommere får mulighed for at bedømme én byretsdommers dom med friske nye øjne. Byretten er jo altid 1. bastion.
I dag kan en byret også sættes med tre dommere, når kravet i stævningen er betydeligt, ligesom der består mulighed for at sætte en byret med en blanding af juridiske og sagkyndige dommere, afhængig af byretssagens art og omfang.
Byretten er altid første instans. Jo mere grundigt byretssager forberedes, jo større er chancen for, at en måske kostbar, tidskrævende og langvarig ankesag kan undgås.
Et er at have ret, noget andet er, om man juridisk kan føre de tilstrækkelige beviser for sine standpunkter i en retssal.
Både byretter og landsretter tilbyder desuden retsmægling ved respektive sagsanlæg.
Her forliges undertiden sager på en fair måde, eller anlagte sager sluttes med forlig efter en længere dialog mellem parter og dommere og medvirkende proceskyndige advokater.
Kendelse afsagt den 29. november 2016, kan læses her.
Skrevet af den slagkraftige erhvervs- og procesadvokat (H) Steen Petersen, hvis profil ses HER og hans artikler HER.
Kontakt Steen på tlf.: 21 72 17 82 eller e-mail: stp@ret-raad.dk