Medierne viste for nylig (november 2018) en episode fra en pressekonference i Det Hvide Hus med præsident Trump, der ikke brød sig om CNN – journalisten, Jim Acostas spørgsmål.
Præsidenten bad Acosta sætte sig ned og aflevere mikrofonen.
Acosta blev imidlertid ved med at stille spørgsmål.
En kvindelig ansat i Det Hvide Hus forsøgte derfor at hjælpe præsidenten og at tage mikrofonen fra Acosta. Det så ud, som om han kom til at ramme hende på armen under, hvad der lignede et mindre håndgemæng.
Siden blev Acostas pressekort – “hard pass” – øjeblikkeligt inddraget af Det hvide Hus.
CNN og Acosta anlagde derfor ret sag mod Præsidenten, et sagsanlæg Fox News bifaldt, for at få hans pressekort tilbage.
Nu har en føderal dommer ifølge Financial Times 17.11.2018 – foreløbigt- bestemt, at journalisten omgående skal have sit pressekort -“hard pass” – tilbage og dermed Acostas fornyede adgang til præsidentens pressekonferencer.
Dommerens afgørelse støtter sig snarere på 5. forfatningstillæg om ” due process” og retfærdig rettergang end det 1. forfatningstillæg om beskyttelsen af ” Free Speech”.
Det er sund fornuft og jura:
Så længe en endelig dom ikke har afgjort , hvem der har ret – medierne eller præsidenten – kan ingen på forhånd udelukke pressen fra samfundsvigtige “White House pressekonferencer.
Den evige debat om ” fake news ” raser jo stadig.
I retsforhandlingerne gentog “præsidentens mænd” ikke beskyldningerne om, at Acosta havde lagt lagt hånd på præsidentens kvindelige ansatte.
De gjorde nu gældende, at Acosta havde været “disruptive”.
Dommeren fastslog, at den ” on going ” krænkelse af Acostas rettigheder iht 5. forfatningstillæg om ” due proces” vejede tungere end hensynet til Regeringens “interest in orderly, respectful press conferences.”
Det Hvide Hus tilbagegav Acosta hans pressekort midlertidigt og anførte : There must be decorum at the White House”.
Sagen skal antagelig anskues i lyset af præsidentens aktuelle meget pressede situation, hvor navnlig Robert Mueller er i gang med en kriminel efterforskning også af præsidentens forhold.
Desuden har Demokraterne ved midtvejsvalgene fået flertal i ” the House” med de – retlige og politiske- magtmidler, som dette giver dem.
Kunne en lignende sag forekomme i Danmark?
Forhåbentlig ikke.
Pressens fundamentale rolle som offentlighedens vagthund – “public watchdog” – er også cementeret i en række ledende domme om EMRK, artikel 10 i Den europæiske Domstol( EMD) praksis.
Der er dog ikke tvivl om, at selv medierne og deres repræsentanter strikte skal overholde uskrevne regler om god opførsel( decorum) og skal overholde lovgivningen generelt og konkret
Indskrænkninger i mediernes ret til at ytre sig og modtage information må og skal hvile på saglige og proportionale hensyn og grunde.
Historien viser desværre groteske eksempler på konsekvenserne af at undertrykke den fri presses saglige funktion og samfundsmæssigt betydningsfulde rolle i ethvert demokrati.
Nixons afgang og afsløringen af Watergate skyldtes bl.a. en kritisk og dybdeborende presses vigtige funktion.
Selv ubehagelige, men relevante samfundsmæssige, pressespørgsmål skal ikke mødes af Staten med usaglig og uproportional censur/bortvisning af medierne.
Hvis den lovgivende, udøvende og dømmende magt – mod forventning – ikke kan finde en fair, saglig og proportional balance mellem modsatrettede interesser, må Staten acceptere en saglig og proportional indgriben og kritiske spørgsmål fra den 4. Statsmagt: Medierne.
Men medierne har ikke fripas til at overtræde relevante lovgivningskomplekser som led i pressefriheden og mediedækning af samfundsforhold!
Læs mere om sagen HER.
Skrevet af den slagkraftige statsretlige, medieretlige og procesretlige advokat (H) Steen Petersen, der er medlem af Højesteretsskranken, og hvis profil ses HER og hans artikler HER.
Kontakt derfor Steen på 21721782 og stp@ret-raad.dk om din sag og præcise retsstilling.