Mine, dine og vores børn – moderne sammenbragte familier

Moderne sammenbragte familier med mine, dine og vores børn er blevet mere almindeligt i Danmark. Dog er der mange danskere, der ikke har taget stilling til hvordan arven skal fordeles. Det kan ofte skabe store konflikter.

Familier med delebørn og nye parforhold rammes oftest af familiekonflikter, når boet efter deres nærmeste familiemedlem skal deles.

Mange ved ikke hvad der sker med arven, når de dør. Der er flere der eksempelvis tror, at deres børn fra tidligere forhold arver fra en fælles pulje den dag den længstlevende ægtefælle dør. Sådan forholder det sig slet ikke. Det som den nye ægtefælle arver efter den førstafdøde går kun til den nye ægtefælles egne børn. Hvis man har børn fra tidligere ægteskab og man dør først, er det vigtigt at sikre børnene med et testamente.

Hvis man er gift og har børn fra tidligere forhold arver man ikke alt fra hinanden, hvilket mange fejlagtigt tror.

Testamente

Hvis man opretter et testamente, kan man undgå splid om arven. Det er den sikreste vej.

Det er også en udbredt misforståelse, at man ikke behøver at oprette et testamente, hvis man er gift og har fælles børn. I dag bliver mange gift flere gange, fordi man er blevet skilt eller ens ægtefælle er gået bort tidligt.

Det kan blive kompliceret hvis man sidder i uskiftet bo, og man har fundet sin nye ægtefælle/samlever. I det tilfælde kan der opstå ubehagelige situationer, som kan undgås med et testamente.

Med den korrekte juridiske rådgivning er det muligt at sikre både sin ægtefælle og sine børn med et testamente. Mange tror at det ikke er muligt, hvorfor de oftest kun får sikret deres ægtefæller.

Uanset om man er en sammenbragt familie, gift med fælles børn eller ugift med og uden børn, kan det være en god idé at få oprettet et testamente.

Advokat Sajitha SureshkannaRet&Råd Glostrup Ballerup Greve, medlem af Danske Familieadvokater, kan hjælpe med oprettelse af testamente. Du kan også kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.