Højesterets 11 dommere frifandt den 20.2.2013 Stats- og Udenrigsministeren i et søgsmål, anlagt af 30 privatpersoner med påstand om, at de 2 indstævnte ministre skulle anerkende, at lov 321 af 30.4.2008 om ændring af Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fælleskaber og Den Europæiske Union, hvorved Danmark tiltræder Lissabon-Traktaten af 13.12.2007, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet tiltrædelse er sket uden at følge den i grundlovens § 20 foreskrevne procedure.
De 30 appellanter påstod også ovennævnte lov 321 af 30.4.2008 kendt ugyldig.
Højesterets enstemmige 18 sider lange dom er meget klar og præcis.
Med henvisning til dommen i UfR 1998.800 H om Maastricht-traktaten, som angik § 20’s øvre grænse, angik nærværende dom § 20’s nedre grænse.
Indebærer Lissabon-traktaten sådanne ændringer i Danmarks forhold til EU, at proceduren i § 20 skulle have været fulgt?
Nej, siger de 11 højesteretsdommere i den klare dom, der er en stadfæstelse af Østre Landsrets tilsvarende dom.
Dommen præciserer også, at det er holdt åbent, hvilken domstolsprøvelse der i nærværende sag skal ske af andre forhold – end ændringer i EU – institutionernes opgavefordeling og afstemningsregler – herunder om § 20-prøvelse må afvente udstedelse af retsakter, som konkret og aktuelt måtte berøre nogen, jf. dommen i UfR 2011.984 H, der afgjorde, at de 30 appellanter havde retlig interesse i at få prøvet det nu den 20.2.2013 afgjorte spørgsmål.
Højesterets gennemgang og begrundelse er forbilledlig:
Hvad ligger der i § 20’s ordlyd om overladelse af ” beføjelser”?
Hvornår foreligger der kun en præcisering vedr. de beføjelser, som allerede tidligere ved lov er vedtaget i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 20 og overladt til en mellemfolkelig myndighed?
§ 20’s ordlyd, formål og forarbejder belyses grundigt i dommen.
Højesteret udtaler, at ved fundamentale forandringer i den mellemfolkelige myndigheds organisation mv., affødt af traktatændringer, så myndigheden reelt skifter identitet, må der kræves en § 20-procedure og ligestilles med overladelse af beføjelser til anden mellemfolkelig myndighed.
Dette gælder dog ikke ved traktatændringer vedr. mellemfolkelige myndigheders organisering, arbejdsmåde, afstemningsregler og forvaltning i øvrigt. § 20 er blevet anvendt og forstået således af skiftende regeringer og af Folketinget.
Det er angivelsen af, hvad der er overladt til hvem, som efter § 20 er afgørende.
Højesteret fastslår, at EU ikke reelt har skiftet identitet uanset de skete traktatændringer i Lissabon for EU.
Heller ikke Menneskeretskonventionen(EMRK), jf. Lissabon-traktatens art. 6, 2, kan føre til andet resultat.
Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte regeringens og Folketingets forfatningsretlige vurdering, hvorefter der på dette punkt ikke sker overladelse af beføjelser til EU, som kræver en § 20- procedure.
Men skulle der med henvisning til EMRK blive vedtaget EU-retsakter eller afsagt domme af EU-Domstolen ud fra en forståelse af traktatgrundlaget, der er i strid med den beskrevne forfatningsretlige vurdering, er der mulighed for en domstolsprøvelse heraf som fastslået i Maastricht-dommen, UfR 1998.800 H.
I sidstnævnte dom fastslog Højesteret bl.a.:
”Parterne er uenige om betydningen i forhold til grundlovens § 20 af de ændringer i EU-institutionernes kompetence- og afstemningsregler, der følger af Lissabon-traktaten…… På grund af tvistens generelle og indgribende betydning har appellanterne en væsentlig interesse i at få deres påstand prøvet. At betinge adgangen til domstolsprøvelse af, at der efter de nye traktatbestemmelser er udstedt retsakter, som konkret og aktuelt berører appellanternes forhold, ville ikke sikre et bedre grundlag for prøvelse af tvisten.”
Advokat (H) Steen Petersen har ført og fører bl.a. retssager om grundlovsspørgsmål ved alle retsinstanser og har specialiseret sig i EMRK, EU-grundrettigheder og dynamisk retspraksis fra Strasbourg og Luxembourg.
Se Steens profil her. Steen kan kontaktes på stp@ret-raad.dk og 21 72 17 82.